Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Niels Ellegaard
Klik på nogle af historierne og læs mere om Niels Ellegaard.
★★★★Anmeldelse 'The Sanjay Shah Shitshow', Teatret Svalegangen
Rige betaler ikke skat, hvorfor skulle de det?
4. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
De rige betaler ikke skat. Det gør du. Uretfærdigt? Måske, men så har du til gengæld mange andre glæder i livet. Fuglekiggeri, eller for eksempel at gå i teatret. Her griner folk denne aften på Teatret Svalegangen, når
Det handler om malkekoen Danmark, den fri tyggegummi automat, gratis penge som udlændinge skovler i sig. Takket være Mærsk, EU og en stribe danske regeringer til både højre og venstre i Folketinget. Bankerne og svindlere i Europa og USA har plyndret Skat for 12 milliarder (eller flere), helt lovligt. En sjov historie til 4 stjerner.
Ina-Miriam Rosenbaum er en krudttønde på scenen. Der springer flammende ord og farverige lysglimt ud af hende i en ustoppelig strøm, mens hun forklarer hvordan en lille glad fyr Sanjay fra Indien tømte den danske statskasse for milliarder.
En sjov - og kompliceret - komedie om hvordan den kloge narrer den mindre kloge. De rige har rollen som den kloge, og staten Danmark har rollen som den dumme.
Ina-Miriam Rosenbaum spiller begge roller i et multimedie dramatisk stykke teater dokumentar om Danmarks udmalkning, på tværs af alle partiskel.
Emil de Waal tager sig af trommer og musik. Lækker video og farverig scenografi. Jeg er tilfreds. Men.
'The Sanjay Shah Shitshow' er politisk teater der afslører at kejseren - i Danmark SKAT - ikke har noget tøj på. Skat er nidkær med hvor stort dit transport-fradrag er, fordi du er en af bønderne. Bønder er altid blevet brandbeskattet, mens adel og herremænd og kirken slap fri. Til gengæld, når det gælder de rige mennesker, så ser Skat gennem fingre og åbner sit blinde øje.
Men. Stor og klar forestilling, som er sand. Historien er sand. Skat udbetalte milliarder til svindlere, og det gør de også i dag. Grok det selv. Det er nemlig umuligt at stille krav til de rige. Ingen ved hvem der ejer Danmark, så derfor kan alle - udlændinge - skrive til skat og bede om at få refunderet udbytteskat, som de måske aldrig har betalt.
Men der mangler altså en pointe på forestillingen, synes jeg. Du ved den lange operascene med jeg-dør jeg-dør, eller en uppercut til den særlige danske praksis med korruption til fordel for de rige.
Nu tror du jeg er kommunist? Lidt kommunist er man vel altid, men nej, jeg betaler ingenting i skat, og jeg elsker i sandhed alle rige mennesker. De har dannelse, yacht, Maserati og bopæl over hele verden. Godt humør, har de rige. Men som anmelder savner jeg en pointe i opremsningen af skattesvindel.
Det er som om makkerparret
Tak for oplevelsen på Teatret Svalegangen. Den var sjov og tankevækkende.
PS: Sanjay Shah sidder i Vestre Fængsel. Han venter på at hans advokater får ham frikendt ved landsretten om et års tid. Med milliarder af danske skattekroner i lommen, har han råd til de bedste af slagsen. Det er den rige mands prærogativ.
The Sanjay Shah Shitshow, af Kristian Halken
Teater anmeldelse
Gudmund Thai★★★★★Anmeldelse: 'Eks-Mænd', Teatret Svalegangen i Aarhus
'Eks-Mænd' er en sjov komedie!
21. marts 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Eks-Mænd': Jeg har 200 gamle mennesker i nakken som griner højt og hjerteligt ad skuespillerne på scenen, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard. Filminstruktøren og tandlægen på vej hjem fra Spanien til København, fordi flyselskabet er blevet ramt af strejker så derfor må de køre sammen i en lejet bil.
Og det er ikke tilfældigt. Det er skæbne på
De to mænd mødes i lufthavnen i Spanien. Genkender hinanden. 20 år tidligere har filmmanden John været kæreste med Kamilla, men hun skred - til fordel for en kedelig tandlæge, Flemming. Så står de dér, de to mænd, John og Flemming, og kan ikke komme hjem til Danmark.
Faktisk, på et utal af måder kan de ikke komme hjem. De er blevet gamle, de er blevet eks-mænd, de har mistet det vigtigste i livet.
Publikum griner, fordi folk kan genkende hvordan det var dengang man var i slutningen af halvtredserne, starten af tredserne, for 10-20 år siden. Dengang man blev ramt af den uforklarlige alderdom, lige på én gang. Som at blive slået med skæbnens træskovl og have svært ved at forstå forandringen fordi man vakler og er komplet forvirret.
Glimrende skuespil, supersjov komedieScenografien i 'Eks-Mænd' er simpel og skifter hurtigt mellem de mange scener. Så er mændene i bilen på vej hjem, eller på værtshus, eller blaffer fordi tandlægen har hældt benzin i dieselbilen.
Historien er strunk og stærk, der er flow i showet, det er underholdende takket være René
Og lyden er perfekt, klar og kraftig til alle os med dårlig hørelse. Der er 5 stjerner, tak til Folketeatret som har sat forestillingen op.
Børnene er rejst, konen er træt af hamDen højeste mening med scenekunst er at gøre publikum glade. Men der er også en mening i at 'Eks-Mænd' går rundt om den smerte og forvirring manden oplever, når han bliver gammel. Som tandlægen har vi svært ved at give slip. Børnene er rejst, konen er træt af ham, det er slut. Som filmmanden håber vi på at kunne gentage vores succes fra 25 år tilbage, og det kan vi ikke.
Der kommer en dag hvor vi skal finde os til rette med, at nu - om et øjeblik - starter pensionen. Vi må stadigvæk alt, men vi skal ikke noget, og det synes jeg er en fin vinkel som 'Eks-Mænd' afleverer med højt humør.
Måske lidt for højt humør. Kvinden ved siden af mig snakker med sin mand. Hun kommenterer. Hun griner, og pludselig kan jeg genkende hende.
Kun tapetet bliver skiftet en gang imellemDet er jo dig! Den sødeste 26-årige kvinde fra Tvind. Det er 40 år siden! Samme hårfrisure, samme tøjsmag. Samme dybe stemme (contralto) og samme gode humør! Som ramt af skæbnen sidder vi her ved siden af hinanden i Teatret Svalegangen, på hver sin side af et ocean af liv vi har levet. Det giver ikke nogen mening, og sådan er det med skæbnen.
Tak for det. 'Eks-Mænd' handler om dét. Vi er altid de samme, det er bare omgivelserne der skifter tapet en gang imellem.
Eks-Mænd
Medvirkende Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard
Manuskript og instruktion René Vase, Jannik Fuglsang
Scenografi Kirsten Brink
Dramaturg Ninette Mulvad
Produceret af
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: Livet, hvor svært ka det være?', Teatret Svalegangen
To mænd åbner sig i en komedie med sjov, ballade, seksualitet og virkelyst
3. januar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Der er en dejligt gemytlig stemning i Teatret Svalegangen, også denne aften. Totalt pakket, udsolgt. Alle billetterne til Livet, hvor svært ka' det være er revet væk, samt række 13 som er pist forsvundet på de lige numre.
Man skal aldrig købe billet til række 13, heller ikke i flyet eller på hotellet. De har en tendens til at stikke af når de ser deres snit til det.
Række 12 er heller ikke vendt hjem efter juleferien, bare på de ulige numre. Forvirringen er komplet, men computeren har solgt præcis det rigtige antal billetter, så der er sæder til alle.
Stemningen er gemytlig, og så begynder publikum at leDen gemytlige stemning fortsætter i hele det vidunderlige stykke som Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard giver os. Der bliver grinet, jævnt gennem stykket. Havde ikke troet det ville være muligt. To mænd på en scene, nogle få rekvisitter. Kan man lave populær og underholdende kunst ud af næsten ingenting?
Ja. Tror det er manuskriptet der viser en sjælden styrke i kombination med virkeligt dygtige skuespillere. Livet, hvor svært ka' det være er et super stærkt stykke.
Komik af den underfundige og drivende slagsTo gamle mænd, den ene kan ikke gå og den anden ikke huske, mødes om en mazarin tærte. De er snart 80. Det er sjovt, det er komik af den underfundige og drivende slags. Karakterbygningen føder latteren og humoren helt af sig selv, sådan som det ene minut tager det næste.
Men hvordan levede de to mænd da de var 70? Ny scene. Vi er i fitness center med spabad og instruktøren er en pige fra Sverige. Der er stadig gang i de gamle.
Den første scene, hvor de er ældgamle, lægger sig som et fint lag trylledrys over scenen. Det vækker tanker i os. Ikke om at blive gamle, men hvad vi dog laver før vi bliver gamle.
To mænds liv rulles op baglæns, og det er sjovtHug i hug fortsætter scenerne nedad i retning mod den gode tid i 40'erne med wegnerbord og skilsmisse, ungdommens tid i tyverne og kæresterne. Teenageårene med det dybe venskab. Skoledrengene som lurer på de bare damer i parken. Børnene i snevejr med en lakridspibe.
Hele deres liv rulles op baglæns. For hver scene bliver der et tykkere og tykkere lag af trylledrys over hovedpersonerne. Vi elsker dem dem dybere og dybere. Publikum mærker at livets fortælling også gælder dem.
Det er ikke dødsattesten vi lever for. Det er livet det gælder. Hvad vi laver inden i morgen, inden familielivet, inden plejehjemmet og så videre.
Mandens indre liv åbner sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet og virkelystJeg er ret vild med det stykke. Oven i tilbuddet får man også en sweitzerkniv der fortæller om hvordan din mand egentlig er (eller dig selv, måske). Det er skide godt.
Henrik Lykkegaard er den udadvendte type. Hurtig. Frisk. Pigernes ven. Ikke styr på noget, men tager livet ind i store mundfulde. Den mandskulint, maskuline mand.
Niels Ellegaard er den tænksomme type. Omhyggelig. Fornuftig. Forældrenes stolthed. Han gemmer det bedste til sidst. Den feminint, maskuline mand.
De to sider alle mænd har i sig, to af de fire temperamenter. I Livet, hvor svært ka' det være åbner mandens indre liv sig i en buket af sjov, ballade, seksualitet, virkelyst. To måder at være mand på. Den ene lige så god som den anden, men måske den ene har det lidt sjovere.
Tjek ud for dig selv, hvad du synes. Jeg synes i hvert fald du skal se Livet, hvor svært ka' det være på Teatret Svalegangen. Det er en oplevelse værd. 5 stjerner.
Livet, hvor svært ka' det være?
Medvirkende Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard
Tekst Vase og Fuglsang, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard
Instruktion Vase og Fuglsang
Scenografi Kirsten Brink
Produceret af Folketeatret
Teater anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter