logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om Nanna Cecilie Bang

Klik på nogle af historierne og læs mere om Nanna Cecilie Bang.


Anmeldelse: Frankly my dear I dont give a danm, Aarhus Teater.

Video

Happy Fotografen.dk

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'Frankly my dear I dont give a danm', Aarhus Teater.

Hjertet i Frankly er en kærlig fuck-finger til Miss Perfect

8. september 2022.Kulturnyt, Lita Domino

Studio-scenen i Aarhus Teaters kælder emmer af nerve. Forestillingen "Frankly my dear I don't give af damn" er som en sort svane båret af 4 stærke kvindelige performere – eller måske mere som 4 fandenivoldske kvinder der bærer rundt på Medusas hoved. Stykket er en totalteater-forestilling hvor scenen er sat i hele rummet, hvor publikum kan nyde bobler i baren, samtidig med at performerne danser imellem det stående publikum.

De sætter ord og billeder på kvindens følelser og drifter

Forestillingen er en teaterkoncert med et følsomt hjerte for kvindeliv og kærlighedens udfordringer. Med en stærk feministisk kant til verden i dag leger med de modsatrettede følelser. Deres fortællinger har en humoristisk nerve som gennemstrømmer alle de underfundige og livlige fortællinger om kvindelivet som de skildrer. Der er fest og der er farve i vidunderlig mangfoldighed og - ingen kom til skade under udførelsen.

Her er kvinder med kant bundet ind i et følsomt beat og samtidigt har hun en fuck-finger til Miss Perfect. De lever her side om side med hinanden i historierne de fortæller på scenen.

Godt teater med kant og charme

Performerne på de skrå brædder spiller break-up sange, svider hårene af de modsatrettede følelser så de står helt nøgne og åbne. De spidser læberne til trutmunde og driver i fede beats og smuk poesi. De hælder humor ud af lommerne så sort og befriende at publikum overgiver sig og ler hjerteligt med. "Frankly my dear I don't give a damn" er scenekunst der driver af sex, humor, kærlighed og kunstnerisk frihed. Det er godt teater med kant og charme.

Kontrasternes paradis

Iscenesættelsen af Nathalie Mellbye er skarp og har i sin palet sort og lyserød som centrale elementer. Femme fatale-stilletter lever side om side med gymnastikdragter og cowboykostumer i forestillingen. Musikalitet ånder i hver en krog og springer fra top til tå som en badutspringer på en wrestling måtte. Poesien har en dyb klang og emmer af sort humor.

En teaterskuffe med oprør og latter

Forestillingen er et sammensurium af latter, eksperimenterende kulisse, totalteater fra den bedste skuffe og et oprør mod det perfekte. Alt sammen pakket ind i en musikalsk glimmerpakke der går ind under huden, - og tak for det. Til teamet bag forestillingen "Frankly my dear I don't give af damn" og til Aarhus Teater, Studio-scenen som i øjeblikket huser dem.


Frankly my dear, I don't give a damn af Nanna Cecilie Bang
Iscenesættelse, scenografi og kostumedesign Nathalie Mellbye
Medvirkende Mette Klakstein, Amanda Friis Jürgensen, Carla Eleonora Feigenberg, Sunniva Mellbye / Murmur
Musiker og komponist Murmur
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign Aki Bech

< #1432# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8409# >

Performance anmeldelse

Anmeldelse Asta, Teatret SvalegangenFoto: Per Morten Abrahamsen

Stjerner★★★★Anmeldelse 'Asta', Teatret Svalegangen

Hun er ilter og forførende som Asta Nielsen

16. august 2022.Kulturnyt, Lita Domino

Hun bølger ind på scenen. Forførende og med stil. Den dramatiske Asta Nielsen bliver spillet med både kant og temperamentsfuld skønhed af Nanna Cecilie Bang. I aften inviterer Teatret Svalegangen på gæsteforestillingen 'ASTA'. Det er en herlig fortælling og det er godt teater.

Filmlærredet sender sit ekko ind i teaterstykket 'ASTA'

Da filmens verden stadig var en lille sprød baby med buttede kinder, men som endnu ikke havde fået sin tunge på gled, var danske Asta Nielsen på alles læber. Teaterstykket er bygget op om den sagnomspundne stumfilm stjerne. Hendes rejse gennem sit lange liv med op og nedture og hendes søgning efter frihed og frigjorthed.

Stumfilm industrien havde fundet hende i Københavns fattige gader som nyudklækket skuespiller. - Eller skulle vi nærmere sige at hun fandt filmindustrien, - tog den med storm med sin kompromisløse kunstneriske vilje og forførte den og resten af verden med kameratække og sovekammerøjne.

Asta Nielsen blev et med filmlærredet, ikonisk og banebrydende og med sit ærlige væsen gav hun leverpostej-befolkningen sved på overlæben.

Fortælling med en bund af lune og lethed

Teaterstykket 'ASTA' skildrer hendes historie med en let tone. Den har en emotionel og humoristisk fortællestil der er bygget op som en livshistorie. Hovedpersonen Asta er fortælleren i sit eget univers og små anekdote-lignende øjebliksbilleder bliver smeltet sammen til en helhed, som er både underholdende og fin.

Følelser i forestillingen har efterklang

Teaterstykket 'ASTA' har en fed lyd af følelser. Jazzede toner smelter sammen med dialogerne. Laver en melodiøs klangbund for følelsernes udfoldelse. Følelserne i forestillingens persongalleri bærer både musikkens kappe og er samtid også den rytme som bæres videre ind i dialogerne. En fin måde at skildre kærligheden og konflikterne i Astas liv.

4 Stjerner

Alt i alt er forestillingen 'ASTA' underholdende og tankevækkende. Jeg nyder den fandenivoldske karakterbeskrivelse af Asta Nielsen, historiens udvikling, den tematiske underbygning af køn og identitet, samt følesernes smukke udtryk i musik og skuespil.

Tusind tak til teamet bag 'ASTA' for en lun og underholdende forestilling og til Teatret Svalegangen der i øjeblikket huser dem.


Asta
Medvirkende Nanna Cecilie Bang, Rolf Hansen, Janus Elsig, Karen Duelund Guastavino
Manskript Julie Petrine Glargaard
Instruktion Pelle Nordhøj Kann
Scenografi Lisbeth Burian
Musik Karen Duelund Guastavino
Koreografi Jannik Elkær
Produceret af Teatergrad.

< #1418# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8410# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: The Supreme Gentleman, Aarhus TeaterEmilia Therese

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'The Supreme Gentleman', Aarhus Teater

Hej, må jeg binde dig og voldtage dig? Nej!

5. februar 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy

- Et teaterstykke på Aarhus Teater om kvindehad, og mænd der ikke kan finde ud af at skabe kontakt til kvinder.

Jacob Madsen Kvols står stærkt på scenen i "The Supreme Gentlemen". En incel-fortælling om ensomhed og vanvid, skrevet af Nanna Cecilie Bang. Velfungerende scenografi af Nathalie Mellbye. Det er 3 stjerner som udgangspunkt.

Men se med her. Der bliver kastet flere jokere fra scenen ud til publikum, så stykket ender med 5 stjerner.

Incel, de monstrøse mænd fra helvede der hader kvinder

Kender du incel? Det er et amerikansk/canadisk fænomen som også lever i Danmark. I Nordjylland er en ung sindssyg mand netop blevet dømt for at planlægge skoleskyderier. Han var med i incel, det digitale univers hvor ensomme mænd - der aldrig kommer til at have sex med en kvinde - gejler hinanden op til et gigantisk kvindehad.

Jacob Madsen Kvols spiller en karakter der er online broder til fyren i Nordjylland. En skæbne-bror der minder om de tusindvis af unge mænd online, som hader kvinder. Det er unge mænd der er overflødige i den genetiske udvikling. Mænd der i gamle dage kunne få sig en kvinde, nogle børn, og gå i hundene bagefter.

I dag vil kvinder hellere bo alene end at leve sammen med en gal mand. Derfor må mændene i incel gå i hundene alene, ensomme og ulykkelige - i nogle menneskers øjne genetisk uanvendelige i evolutionen.

Spørgsmålet stykket forsøger at stille er: "Hvad er incel? Er incel en karakter-afvigelse, eller et kulturelt betinget had til kvinder? Måske begge dele?" Flot perlerække af ord i dramaet om misogyni. Men er kvindehad forbeholdt mænd?

Kvols er en dygtig skuespiller som kan tale med ca. 160-180 ord i minuttet. Og så er der pause. Og flere ord. Kunstpause. Ord. Mimik, krop, projektioner på den digitale kulisse. Ord. "The Supreme Gentlemen" varer en times tid. Jeg gætter på at manus indeholder 7.000 ord, måske flere.

Kvols giver dig med legende lethed samtlige 7.000 ord i korrekt rækkefølge, intonation, gestikulation, animation, indlevelse, medlevelse, kommunikation. Hans præstation er helt klart stykkets stjerne nummer 4, og en super årsag til at du skal se "The Supreme Gentlemen".

Karakteren på scenen fremstår nuanceret, synes jeg. Ja, han er svag og ser sig selv som offer, men han går også i dialog med publikum. Provokerer os: "Ser du også de pornofilm hvor kvinden bliver dræbt til sidst?"

Fyren i publikum svarede "nej", og det forstår man godt. Men via hullet i den fjerde væg vækker stykket til samtaler om kvindehad, misogyni, efter vi har forladt Aarhus Teater. Har vi noget i vores danske kultur som er kvindehadende? Jeg tror det ikke, men nogle steder i verden har man kvindehad. Læs for eksempel denne aktuelle CNN-reportage om misogyni i Indien, hvor kvinderne i en landsby hepper mens mændene i en forsmået familie voldtager en kvinde, der afviste deres bror.

Måske har vi også sådan noget kvindehad i Danmark? Hvad er din oplevelse?

Den femte stjerne er den digitale væg

Uanset opsætning, alle dramaer har en kulisse. I "The Supreme Gentlemen" kommer du til at opleve en digital væg bag Kvols som skaber perspektiv til hans ord. Jeg synes den er meget velfungerende. Kvols tager billeder mens han taler. Skarpe billeder som overføres live til den digitale væg. Klare billeder der degenererer, bagefter.

Sådan er det også for nogle unge mænd. De er omgivet af vores kulturs billeder online. Billeder af dem selv. Billeder af kvindehad. Billeder der forvitrer med samme hastighed som den unge mands sjæl. Billeder der bliver fragmenterede med samme hastighed som udviklingen af vanvid i den unge persons sind. Fungerer fint for mig, tak til Nathalie Mellbye.

Har du nerver til høre fortællingen om kvindehad?

Nanna Cecilie Bang har skrevet en monolog som mange steder er ubehagelig. Fordi den sætter ord på det kvindehad der lever i nogle kulturer. Bare at høre ord om mishandling og udslettelse fik det til at vende sig i mig.

Jeg tror pointen er, at unge mænd nøjes ikke med at høre ordene, de ser også videoer af kvindehad der ødelægger sjælen, foran computeren i værelset nede i kælderen. Det må klart være værre end ord talt fra en scene.

Så sidder de der, de unge mænd, udstødte og ubrugelige. Ofre for en genetisk misandri, fordi de er ude af stand til at skabe en god kontakt til kvinder.

Tak for oplevelsen. "The Supreme Gentlemen" kan klart anbefales, hvis du har nerver til at høre sandheden om livet sådan som karakteren oplever den.


Incel - involuntary celibate

Alana, hun opfandt incel i 1993. Et mødested på nettet for mænd og kvinder som er ensomme. Unge mennesker hverken har haft en kæreste eller sex i lang tid, måske aldrig. Hendes online forum består i dag hovedsageligt af vrede unge mænd som hader kvinder.

Kilde: Wikipedia The first online community to use the term "incel" was founded in 1993; a Canadian university student known only by her first name, Alana, created a website to discuss her sexual inactivity with others. In 1997, she started a mailing list on the topic that used the abbreviation INVCEL, later shortened to "incel", for "anybody of any gender who was lonely, had never had sex or who hadn't had a relationship in a long time".

< #1340# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8111# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse Alt er Umuligt på Aarhus Teater

Video

Anna Marin Schram

Stjerner★★★Anmeldelse 'Alt er Umuligt' på Aarhus Teater

Alt er Umuligt når vi ikke har nogen erindring

23. maj 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Årets afgangsforestilling viser et team af gode skuespillere der venter på at få lov til at lave kunst. Denne forestilling er et oprør mod conora-tiden. Tiden uden erindring, uden logik, uden kærlighed til virkeligheden.

Den store selfie-fest

Sådan har vi det alle sammen. Den kinesiske syge har gjort det svært for os at leve som frie mennesker, demokratiske, ligestillede. Alt har været panik, vi har glemt menneskeheden og drukner i selfie-festen: 'Jeg vil ikke være syg', selvom ingen unge er i farezonen, kun de gamle med astma som jeg.

Og i panikken er vi i nutid - for meget i nutid. Vi mister fornemmelsen af friheden, kunsten og kulturen. Alt handler om overlevelse. Alt er umuligt.

Vi er døde uden erindringen

Forestillingen 'Alt er Umuligt' anvender vores nutid til at skildre livet uden erindring. Vi er selfies. Husker intet. Har ingen bevidsthed, fordi den kræver en tidshorisont på mange måneder bagud og fremad.

Du vil høre virkeligt mange replikker i retning af:
"Det er som om jeg griner mere"
"Du har en kælder, og jeg har en fugtig madras"
"Du snakker om en politik"
"Det er jo kun onani, de kunne jo bare have sagt nej"
"Det er ligesom min egen lejlighed"
"Har du en T-shirt jeg må låne?"
"Du er stiv, du har lukkede øjne, du fjerner mine trusser halvt af, og jeg tænker på om der er noget stort under dine boxershorts, og jeg tænker på det, og der er en kvalme, og der er en dag i morgen, og madrassen er fugtig, og du er inde i mig nu, og jeg sagde det var dejligt, og jeg tænker om ikke det er et dårligt tegn at ingen af os stønner, og det er nu det er man virkeligt mærker at mine sko er våde af regnen, og...."

En historie om nuet uden dramatik

Nanna Cecilie Bang har skrevet en historie om nuet hvor der ikke er nogen dramatik. Ingen historie. Intet teater. Blot refleksioner af nuet som har ingen mening. En historie om corona. Når vi glemmer fortid og fremtid, så er alt umuligt. Tak for den oplevelse.

Og held og lykke til årets nye skuespillere. Det var fedt at opleve jer. Så meget power i jer, når verden bliver normal igen.


'Alt er Umuligt'
Instruktion Tue Biering
Manuskript Nanna Cecilie Bang
Skuespillere Clara Josephine Manley, Anne Laybourn, Magnus Juhl Andersen, Patrick Alexander Hansen, Mathilde Arcel Fock, Lasse Steen Jensen. Alle er afgangselever fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus.

< #1221# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8013# >

Teater anmeldelse

Aarhus Teater Alt er umuligt

Video

Anna Marin Schram

Aarhus Teater Alt er umuligt

Kom med til eksamen på Aarhus Teater: Alt er Umuligt opføres som livestream

21. maj 2020.Kulturnyt, Kulturnyt

Seks skuespilstuderende fra Den Danske Scenekunstskole Aarhus opfører 'Alt er Umuligt' som livestream med urpremiere 23. maj kl. 20. Dermed kan afgangsholdet 2020 afslutte deres skuespiluddannelse, og du er inviteret til deres eksamen. Det sker på Alterumuligt.com som er åben allerede nu.

Seks afgangselever medvirker fra seks forskellige steder i Aarhus i én forestilling, hvor lejligheder og byrummet udgør scenen. Instruktør Tue Bierings opdaterede udgave af 'Alt er Umuligt' er en teaterforestilling med 18 scener og sange, men du får også en live-film, en hjemmelavet musikvideo og et håbefuldt forsøg på at iscenesætte nogle drømme og fantasier om alt det som er umuligt.

Hver aften bliver et maraton af udfordringer som de seks skuespillere skal gennemføre. Det er som udgangspunkt umuligt. Det går helt sikkert galt. Det siger Lasse Steen Jensen. Han er skuespiller i 'Alt er Umuligt', og samtidig ansvarlig for live-signalet til forestillingen.

"Jeg har sjældent været så nervøs og så nørdet i en forestilling som denne. Hvor jeg normalt varmer min krop op som det eneste, inden jeg skal på som skuespiller, sidder jeg her i en times tid inden vi går live og koder hjemmeside, samler folk i et videoopkald og sikrer, at billedet står skarpt og lyden er igennem. Vi gør alt for at nå igennem skærmen til publikum. Det er godt når det lykkes og endnu bedre når det går galt."

Stykket er skrevet af Aarhus Teaters huskunstner Nanna Cecilie Bang, og varer cirka halvanden time. Der bliver i alt 7 forestillinger, men en forpremiere fredag. Der er ingen grænser for, hvor mange, der kan kigge med.

< #1220# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >

Teater

Aarhus Teater åbner efter sommerferienFoto: Yellow1

Aarhus Teater åbner efter sommerferien

Teaterlivet i Aarhus ud af køleskabet - Aarhus Teater åbner efter sommerferien

2. maj 2020.Kulturnyt, Kulturnyt

Kunst og kultur er vores belønning efter dagens pligter. At slappe af og nyde dans, skuespil og musik.

Efter sommerferien åbner også Aarhus Teater igen.

"Coronakrisen har vist hvor stærkt vores behov for at være sammen er, og jeg tror der er en udbredt længsel efter igen at indgå i fællesskaber, hvor vi samles om det, der betyder noget", siger teatrets kunstneriske direktør Trine Holm Thomsen.

Her nogle af forestillingerne på Aarhus Teater du kan glæde dig til i den ny sæson, fra 14. august.
C. V. Jørgensen

C.V. Jørgensens ikoniske sange forvandlet til ny teaterkoncert af Cederholm og Bjerkø. Præsenteres i samarbejde med Aveny-T

Dickens Juleeventyr

Dickens’ familieklassiker med Jacob Madsen Kvols som gnavpotten Scrooge og musik af Marie Koldkjær Højlund.

Kong Lear

Shakespeares eksplosive tragedie iscenesat af Katrine Wiedemann og med Jens Jørn Spottag i hovedrollen.

Charlie & Chokoladefabrikken

Danmarkspremiere på musicalsuccessen fra West End og Broadway, baseret på Roald Dahls magiske bog. Aarhus Teaters Simon Mathew har hovedrollen som Willy Wonky.

Den Vægelsindede

Holbergs forrygende komedie iscenesat af den nyskabende franske instruktør og koreograf Laurent Chétouane.

Vita Danica

Dansekoncert om den danske folkesjæl med Pernille Rosendahl, musikere og otte dansere på scenenStartskud på nyt, toårigt samarbejde mellem Black Box Dance Company i Holstebro og Aarhus Teater.

Leonora Christina - Sandhedens Dronning

Christian Lollike går i kødet på den radikale ener fra Blåtårn – baseret på Danmarks første kvindesagsforkæmper Leonora Christinas selvbiografiske erindringer Jammers Minde.

En fortælling om blindhed

En voldsom, sanselig og epidemisk fortælling af Jose Saramago, bearbejdet og iscenesat af Christian Lollike og Sigrid Johannesen. Præsenteres i samarbejde med S/H

The Supreme Gentlemand

Nyt stykke af Nanna Cecilie Bang om den seksuelt indebrændte mand, der hader kvinder. Præsenteres i samarbejde med Betty Nansen Teatret.

A Clockwork Orange

En hårdtslående rejse ind i et univers af vold, stoffer og sex, baseret på Anthony Burgess’ elektriske sci-fi roman, der også blev filmatiseret i en ikonisk og kontroversiel version af Stanley Kubrick.

Kærlighedens Forrykter Former

Urpremiere på Stefan Zweigs pirrende og erotiske noveller. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skrivekunst)

You've Come a Long Way, Baby

Urpremiere på ny dansk dramatik om feminisme og smørrede reklamesmil af den prisbelønnede forfatter Christina Hagen.

100 Sange

Anmelderrost stykke om terrorens ofre af en af Europas førende dramatikere Roland Schimmelpfennig – fremført af seks nye skuespiltalenter. Præsenteres i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole (Skuespil Aarhus).

< #1218# >< #laesestof# >< #kulturstof# >< #da-DK# >< ## >

Teater

Anmeldelse The Rocky Horror Show, Aarhus Teater

Video

Foto Emilia Therese

Stjerner★★★★★Anmeldelse 'The Rocky Horror Show', Aarhus Teater

Folkefest for fri sex og varm erotik på Aarhus Teater

3. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Sneen vælter ned, da vi træder ud i maj fra teatrets varme hule. Eller også er det konfetti fra gud. I hvert fald har vi tilbragt 2 timer i en folkefest for fri sex og erotik. Og der blev kastet med konfetti, masser af konfetti. 500 mennesker dansede mellem stolerækkerne. Der blev skudt med vandpistoler og kastet spillekort. Hujet, og klappet. Råbt ukvemsord mod fornuftens stemme på scenen. Klapsalver til alle de medvirkende.

The Rocky Horror Show er en fest for friheden. Den har vi savnet i mange år, mens nypuritanismen har spist hjørner af vores frihed, sådan som en lille dum mus gnaver på en kiks. Nu er den tilbage, i hvert fald på teatret i byens centrum, friheden.

Hjælp, jeg er liderlig

Festen var oprindeligt en subkulturens fest. En fest for de underlige mennesker i London, som udforskede den seksualitet der ikke var med i skolebøgerne i biologi. Det er 45 år siden der var premiere i London. Tiden er gået. Det er okay at gå i kjole som mand, og kysse hvem du har lyst.

Alligevel har The Rocky Horror Show overlevet tidens tand. Fordi selvom vi er frie, så har hver generation et spørgsmål ingen skolelærer vil svare på: "Hvad skal jeg gøre, jeg er liderlig?"

Publikum i salen er med på den. Uanset hvilken form for sex vi foretrækker i sengen, så er selve spørgsmålet eviggyldigt.

En historie med horror og science fiction

Et ungt par er lige blevet gift. De kører afsted og punkterer. I et frygteligt uvejr søger de ly på lystens slot der styres af Frank-N-Furter. Her møder de lysten, det hæmningsløse og det hedonistiske.

"Don't Dream It - Be It". Og det gør de begge to hen ad vejen. De finder lykken ved at give kroppen lov til at mærke og smage. Det er okay at have lyst og udleve sin lyst.

Den simple historie er pakket ind i de gode clichéer fra B-film. Splatter, science fiction, horror, sex. Det er sjovt, og det er underholdende.

5 stjerner til musical om sex

Jacob Madsen Kvols er en fremrangede Frank-N-Furter. Mathias Flint god som den dydige Brad der ledes i fordærv. Marie Marschner rigtig fin som Janet der finder sin seksualitet. Simon Mathew i karakter som den pukkelryggede Riff Raff der tjenestevilligt husler rundt og spreder glæde i publikum.

Sød historie. Masser af point for folkefesten hvor publikum tør slå sig løs. God musik. Fin koreografi og scenografi. Mange blandt publikum shinede, både frække mænd med korset og flotte kvinder med bule i bukserne.

Så fem stjerner til en god forstilling om sex. Tak for den oplevelse.

The Rocky Horror Show af Richard O'Brien. Han skrev stykket da han var arbejdsløs i begyndelsen af 70'erne, for at have noget at lave om aftenen. Efter premiere på et lille teater i London, strømmede folk til. Man flyttede til 230 sæder, og dernæst et teater med 500 sæder. De næste 7 år spillede The Rocky Horror Show 2.960 gange i London. Kritikerne sagde stykket kun var for homoseksuelle, men forfatteren mente stykket berører alle mennesker, og publikum valgte hans parti.
Kostumedesign Sue Blane
Musikalske arrangementer Richard Hartley og Simon Beck
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Marie Marschner, Mathias Flint, Simon Mathews, Sofia Nolsøe, Holger Østergaard, Kjartan Hansen, Nanna Cecilie Bang, Anders Bilberg, Mary Jacolbe, Luc Boris Andreé Kouadio, Morten Lindemann Olsen, Simon Glæsel, Dina Fie Lorentzen, Stine Andersen.
Iscenesættelse Moqi Simon Trolin
Scenografi & kostumedesign Ida Marie Ellekilde
Koreografi & Staging Birgitte Næss-Schmidt
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde

< #1146# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7752# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: My Heartache Brings all the Boys to the Yard

Video

Video: Happy Fotografen.dk

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'My Heartache Brings all the Boys to the Yard'

Stærkt og vedkommende teater

9. februar 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Anmeldelse: Stærk og vedkommende teater med monologer der åbner op ind til en lyrisk verden.

I teaterstykket My Heartache Brings all the Boys to the Yard møder vi tre personer der i monologer inviterer publikum ind en tankeverden præget af fantasier der hele tiden ligger tæt op af virkeligheden.

Det kunne lige så godt være en sand skildring af en ung generations svære kamp for kærligheden, men er hele tiden forskudt ved at blive udtrykt som tankeeksperimenter.

'Kender I det...?' lokker skuespillerne for at få et øjebliks opmærksomhed i en ellers ensom tilværelse hvor hvert menneske er en øde ø.

Det var rørende at komme tæt på personerne i stykket fordi de gav så ærlig en skildring af hvor svært det er at lukke et andet menneske tæt på. At turde at vælge sin vej i livet, turde at bekende sine følelser og følge sine drømme. Især når drømmen er nærhed med et andet menneske er det så svært at finde vejen hvis man som udgangspunkt er ensom og alene i verden.

Men drømmen lever i alle karaktererne i stykket og de eksperimenterer med at nærme sig et andet menneske via digte, sange og monologer.

Publikum bliver placeret forskellige steder i rummet i sofagrupper og skuespillet foregår som totalteater blandt publikum, hvilket giver en stærk medrivende oplevelse af at det lige så godt kunne være mig, beskueren der har oplevelsen af at være ensom og på jagt efter kærlighed. Det er så genkendeligt.


Dramatik Super velskrevet, ikke et ord står forkert, billedrigt, følsomt og klart. Nannae Cecilie Bang er en dramatiker som styrer for vildt.
Scenografi Sofateater som klæder stykket lige så godt som en glad kvinde i sommerkjole. Super.
Skuespil Christian Hetland, Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August lyser himlen op over Aarhus.
Superstjerne Dramatiker Nanna Cecilie Bang.
Relevans Verden er revet i stykker til millioner af små perler, alt er muligt, vi ved alt, vi er i forbindelse med alle, men vi finder det svært at leve i nærvær, kærligt hjerte mod hjerte.
Stående bifald.

Aarhus Teater har købt samtlige sofaer i byen så du kan sidde blødt og afslappet mens skuespillet foregår helt tæt på dig. My Heartache Brings all the Boys to he Yard er et teaterstykke som fokuserer på at være ærlig. Væk er alle røgkanonerne og snorlige stolerækker.

Det er den dag du finder et kondom på gaden og tænker på, at det kunne være frækt at være sammen med Søren i en baggård. I har sex i baggården, mens I håber på at folk ser det. Han kaster dig op ad væggen, en hånd for munden, river dine trusser til side og knalder dig med kondom.

Hvis du nu fik en underlig følelse i kroppen, så skyldes det måske at du er mand. Læs forfra og forestil dig du hedder Søren.

Nanna Cecilie Bangs stykke handler om sex, længsel og ensomhed.
'Det handler meget om de ting som vi måske normalt ikke siger. Altså give et rum her, hvor jeg har prøvet at undersøge de ting som normalt ikke er på overfladen', siger hun til 8000.dk

'Jeg synes det er spændende at undersøge den tvivl som der kan være i at skulle finde ud af, hvor man er i verden og i livet. Og det synes jeg skal ske i et ærligt rum.'

Der er tre gode skuespillere med i stykket. Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August og Christian Hetland. Han får et blowjob at en pige, der synes han skal synge som Leonard Cohen. Det er meget godt, men hendes hår dækker så han ikke kan se om det er porno, det blowjob. Bagefter græder pigen.

'Der er en replik i stykket: Måske bliver jeg bare ikke lykkeligere, end jeg er nu. Så det er måske også at finde ud af - måske var det bare det. Måske er det bare dette her jeg er i lige nu, måske kommer der ikke til at ske noget vildere. Måske er mit liv bare det her', funderer Nanna Cecilie Bang.

Hvad tænker du selv helt privat. Kan man blive ved med at blive mere lykkelig, eller er der grænser?

'Jeg er ikke så god til at give de der svar. Tror også det er derfor jeg skriver. Jeg har ikke så meget lyst til at give publikum svar, men jeg vil rigtig gerne de begynder at stille spørgsmål, og føle sig genkendt', siger dramatikeren Nanna Cecilie Bang.

Aarhus Teater, Studio
Medvirkende Christian Hetland, Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August
Dramatiker Nanna Cecilie Bang
Iscenesættelse Morten Lundgaard
Scenoegrafi David Gehrt

< #1020# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< ## >

Teater anmeldelse





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,12 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.