Anmeldelse af 'No Regrets': Sensation: 'No Regrets' er et fantastisk stykke teater. Om en aggressiv fodboldspiller. En gal hund på banen der æder skinneben, og en bulderbasse privat som elsker sin søde kone. 'No Regrets' er på højde med mine bedste film-oplevelser som 'The Transporter' (2002) og 'While you were sleeping' (1995) - og desuden et stykke teater på et mere perfekt niveau end noget jeg har oplevet på en teaterscene nogensinde - forskellige udgaver af Shakespeare inklusive.

Du kender det, undskyld. Når man har oplevet noget fantastisk, så har vi en tendens til at overdrive. Fuck, det er noget pis. Når man anmelder teater skal man helst være fornuftig, kølig, velovervejet. Men jeg er bare tom. Der er ingen ord i mit hoved, så godt teater er 'No Regrets'. Mine kinder blusser. Rørt til tårer. Let om hjertet. Oplivet. Genoplivet. Fuck, 'No Regrets' er alt for godt teater.

Instruktør Morten Lundgaard er et langt hyl med krøller i håret og et gavtyve-fjæs. Jeg kan godt lide ham. En passioneret mand i en smidig krop, high-five giver han i Teatret Svalegangens café-lobby. Der er vildt mange mennesker, man skal slange sig for at komme ind i salen. Tøfting har trukket udenfor med pressen og vennerne. Svalegangen syder af energi helt ud på vejen.

Du kan se Lundgaards energi på scenen, når du har fundet din plads på tribunerne rundt om et græstæppe der har vrangen opad. Hans skuespillere dribler elegant fra den ene scene til den næste. Super scenografi af Aleksandra Lewon. Sparsomt møbleret som en arena, hvor dramaet udfolder sig stærkt i ordene og i bevægelserne.

Flere end 7.000 mennesker kommer i de næste uger til at opleve 'No Regrets' på Teatret Svalegangen. Et højt billetsalg for et teater der fra alle forestillinger på et helt år tager imod cirka 20.000 gæster.

Og det er et problem. 'No Regrets' er et monsterhit, men alt er udsolgt, tror jeg. Tjek det selv. Hvis Aarhus blev stavet med L og hed London, ville forestillingen spille i flere år. Et problem for dig der ikke har købt billet. Men mon ikke historien kommer som film? Det tror jeg, så græd ikke. Ellers må du læse bogen som teaterstykket bygger på, biografien om Stig Tøfting, 'No Regrets'.

Stykket har alle de nødvendige kvaliteter for at være et hit. Jeg vil ikke nævne dem, fordi et perfekt øjeblik tømmer mig altid for ord. Men jeg vil nævne Morten Kjær som har hovedrollen. Perfekt udført skuespil med præcise replikker, en hurtig krop, 2 x 30 armstrækkere, svedig og muskuløs tegner han billedet af en særlig karakter. Jeg har nævnt instruktion og scenearbejdet. Tilbage er kun historien.

Jeg mødte en stor rocker engang. En bandit og et af de mest hjertelige mennesker man kan forestille sig. Historien 'No Regrets' handler om sådan en bandit der spiller fodbold, med et stort hjerte. Det er svært at forklare skønheden i dén blanding. Som chili og jordbær på din vanilieis. Som en kærlig gammel kone der står frem foran en russisk soldat og beder ham om at skrubbe ad helvede til.

Kærlighed og aggression, det er temaet i 'No Regrets'. Hvordan får vi plads til begge sider i vores krop? Viljen til at vinde sammen med det bløde hjerte der bare ønsker at overgive sig?

Det er en svær balance, som al stor kunst handler om. At forsvare sig selv, sin familie og sin ære - og at overgive sig og flyde ud som et stykke is der bare nyder solens stråler. Hårdheden og blødheden indenfor rammerne af den samme person.

Du kender det fra dig selv. Du vil kæmpe for dine børn, din nabo, dig selv til sidste blodsdråbe. Men du vil også bare så gerne ligge i ske med livet og mærke hjertets rolige slag i den du elsker.

'No Regrets' skildrer autentisk, uden filter eller fortrydelse, hvor super dejligt livet er i virkeligheden, og hvor svært det kan være at finde balancen. Men hver gang vi falder, så rejser vi os bare op igen og løber med fuld kraft ind i en ny skønhed, eller en tyk mur. Det skifter lidt fra gang til gang, og det er sådan livet er.

Tak til Stig Tøfting for at have delt ord om sit liv, og tak til instruktør Morten Lundgaard for at have skabt et sensationelt godt teaterstykke på Teatret Svalegangen.

No Regrets af Stig Tøfting og Lars Steen Pedersen
Idé, instruktion og tekst Morten Lundgaard og Troels Engelbrecht
Medvirkende Morten Kjær, Mathilde Passer, Matias Hedegård Andersen, Holger Østergaard, Caspar Juel Berg
Scenografi Aleksandra Lewon
Lysdesign Ebbe Rodtborg
Lyddesign og musik Sebastian Toft og Anton Bast
Videodesign og videoteknik Magnus Pind og Rune Tønnes
Instruktørassistenter Cille Brandt og Anders Voss
Produceret af Teatret Svalegangen

'Brænding' på Aarhus Teater, vinterens præsentationsforestilling

Giftig 'Brænding' forurener hav og sjæl

18. november 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Brænding er et teaterstykke om forurening. Den fra havet, og de løgne vi siger til hianden. Den ydre og den ydre forurening.

Historien foregår på tangen ved siden af havet og kemifabrikken. Vi er til fest i forsamlingshuset. Spørgsmålet er, hvilken gift er værst for os? Havets gift, eller de giftigheder vi udsætter hinanden for?

Brænding er skrevet af Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere er eleverne Clara Ellegaard, Olivia Joof Lewerissa, Alexander Krumhausen, Sarah Francesca Brænne, Rasmus Skaarup, Maria Cordsen, Arian Kashef, samt nyuddannede Morten Kjær.
Instruktion af Petrea Søe.
Scenografi Karin Gille.

★★★★★Anmeldelse: 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater

Dancer in the Dark i et nyt fremragende lys

30. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Hvem tør at tage livtag med mester instruktøren Lars von Triers skæve og vidunderlige musical Dancer in the dark? Aarhus Teater gør, og de tør mere end det. De tør også at skabe deres helt egen musik der bærer historien om Selma igennem hendes tragiske skæbne. De kommer tilmed rigtig godt fra det.

Har du nogensinde lyttet til verden - sådan rigtig lyttet til den? Alting har en lyd, hver en bevægelse har en takt. Sæt det sammen og du har en hel symfoni. Findes der en smukkere måde at være i verden på end at opleve den som musik? En drivkraft til at gøre det umulige, arbejde hårdt, motivere til at holde ud, få det smukkeste ud af tragedier og endda mod til at gå i døden, når det ikke længere er en mulighed at undgå den. Der er en musik i alle disse ting. Vi må bare lytte og lære at finde den, for her er livskraften så stærk at smerten bliver en parentes og ikke selve livet. Det har jeg nu lært af hovedpersonen Selma i Dancer in the dark.

Den hjertegribende fortælling om Selma, det smukke menneske, der må danse sig gennem mørket idet hun gradvist mister sit syn. En skæbne hun vil have tilfælles med sønnen Gene, hvis han ikke får en operation. For at redde ham fra at blive blind må hun skaffe penge til det og det er hårdt arbejde.

Hun prøver at skjule sin egen blindhed så hun ikke mister sit job og dermed sin mulighed for at give sin søn hans operation. Selma er super musikalsk og klarer den hårde tilværelse som blind ved at opleve verden gennem altings musik. Hver en bevægelse og hver en materiel ting har sin egen musik, som holder hende fast i livet og i arbejdet.

Desværre er hun som blind et let offer for omverdens gemene ondskab, og det får fatale konsekvenser for den kære Selma, idet hun finder tillid til politimanden som stjæler hendes penge mens hun er på arbejde på fabrikken og i opgørets time tvinger politimanden hende til at dræbe sig og dermed står hun anklaget for mord. Og bliver dømt til døden.

Musikken er skæv som hovedpersonens rolle, med nogle meget smukke passager og skuespillerne løfter forestillingen op i en fælles kraftpræstation. Scenografien fungerer super godt, idet der er bygget flere scener op omkring Selmas skæbne. Lyset understreger både Selmas musikalitet og den store smerte hun oplever og har en vidunderlig tendens til at danse med på scenen.

Det er rørende at blive indfanget af denne forestilling og jeg kan varmt anbefale at gå ind på Aarhus teater og se den. De stående klapsalver var så velfortjente.

Tusind tak til teamet bag Dancer in the dark og til Aarhus Teater for den flotte forestilling.

Dancer in the Dark
Historie Lars von Trier.
Dramatisering Patrick Ellsworth.
Instruktør Anne Zacho Søgaard.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Christian Hetland, Luise Skov, Anders Baggesen, Holger Østergaard, Nanna Bøttcher, Lise Launblad, Christoffer Hvidbjerg Røjne, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor.
Scenografi og kostumer Helle Damgaard.
Lysdesign Mathias Hersland.
Koreografi Kasper Ravnhøj.

Lars von Triers 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater

Dancer in the Dark

24. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Dancer in the Dark opføres på Aarhus Teater. Det er en af de største forestillinger man har haft på Scala, blandt andet har man bygget en fabrik på scenen, og der er flere end 20 medvirkende. Det er Lars von Triers berømte film, vinder af Guldpalmerne i Cannes, Dancer in the Dark, og i en helt ny udformning. Musik og lydunivers til Selma, der er ved at blive blind, er skabt af Morten Riis og Marie Koldkjær Højlund. Scenografien skabt af Helle Damgaard.

Så hun er ved at blive blind, Selma, men det er også hendes 12 årige søn. Selma arbejder i USA som immigrant, nederst i samfundet i fabrikken. Hendes mål er at tjene penge nok til en øjenoperation, mens hun fortsætter sit arbejde. Hun forsøger at holde blindheden som en hemmelighed, mens lydene omkring hende bliver stærkere og forvandles til musik i sindet.

Vil det lykkes for hende at redde sønnen, kan hun beholde sin sunde fornuft og sit liv?

Dancer in the Dark
Historie Lars von Trier.
Dramatisering Patrick Ellsworth.
Instruktør Anne Zacho Søgaard.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis.
Scenografi og kostumer Helle Damgaard.
Lysdesign Mathias Hersland.
Koreografi Kasper Ravnhøj.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Nanna Bøttcher, Christian Hetland, Anders Baggesen, Luise Skov, Holger Østergaard, Lise Launblad, Christoffer Hvidbjerg Røjne, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor.

★★★★★Anmeldelse: 'Friheden', Aarhus Teater i tivoli efter lukketid

Striptease, spåkonen og ugens glade krøbling

23. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Ja, der er smerte i verden, i livet, i mig og måske i dig. Lidelsen findes. Hvordan kommer vi af med den? Skal vi ikke bare gå i tivoli og glemme det hele?

Jeg kigger rundt på de cirka 30 mennesker der står samlet udenfor Tivoli Friheden. Det er aften. Aarhus Teater er på udflugt. Vi bliver ledt ind i forlystelseshaven efter lukketid. Vi er spændte. De gulhårede stik-i-rend-drenge går forrest mens de slår på tromme. Vi stiger ombord i den gamle karrusel og sætter os på trappetrinene. Så starter eventyret, og karrusellen triller rundt i et roligt tempo.

Vi sidder ansigt til ansigt med tre soldater-søstre som fortæller om krigen. De lemlæstede kroppe. Den unge fyr de fangede i et hus og trak ham udenfor for at dræbe ham. Han lignede deres lillebror. Om natten opsøger han dem som et spøgelse, fordi de slog ham ihjel.

Det sker. Der er krig i verden. På mange fronter. Der er lidelse. Og vi er træt af den. Hvad skal vi gøre?

Pjerrot har truffet sit valg. I en af de seks scener som de fantastiske skuespillere serverer for os, har Pjerrot trukket sig tilbage til Jylland. Aarhus. Han rejste væk fra Harlekin der som den onde trold opsøger ham i Tivoli Friheden. Den scene - skrevet af Rasmus Krone - er et godt stykke smørrebrød. Den smager af barndommen, den vi forlod uden at se os tilbage. Pjerrot han gør oprør mod lidelsen.

Instruktøren Line Paulsen har gjort et godt stykke arbejde med Friheden, synes jeg. De seks små forestillinger hænger sammen. Friheden og fantasien, er de muligvis vores to helte der skal slukke lidelsen i vores brystkasse? Du må tage en med ud i Friheden og finde svaret selv.

Friheden rummer samfundskritik. Vi er med til Miwa Takahashis begravelse, skrevet af Anna Skov Jensen. Miwa var så heltmodig, så fin, så dygtig. Men stress slog den unge kvinde ihjel. Jeg kigger rundt. Ingen af os føler os ramt. Sådan da.

Heldigvis kommer vi bagefter ud at sejle med sørøverskibet med kurs mod Ønskeøen. For at skibet kan sejle skal vi alle sammen virkeligt ønske at se Ønskeøen. Historien har en pointe. Du må opleve den selv. De to sørøvere beklager siger over at vi vælger både Klokketårnet og Ønskeøen samtidigt. Den går ikke.

Vi må vælge. Enten at parere ordre og finde os i lidelsen, eller vi må vælge fantasien, at være kloge, stærke og modige.
Lidelse eller frihed.
Eller...
Den sidste scene i stykket - efter 2 virkeligt underholdende timer med indlagt pause og kaffe og mere sjov - den sidste scene, skrevet af Sonja Ferdinand, gav dig overskriften på denne anmeldelse. Vi har jo en tredje mulighed for at slippe for lidelsen. Nemlig striptease, spåkonen og ugens glade krøbling. Når du har set stykket ved du hvad jeg hentyder til. Det er en god pointe, en god oplevelse. Jeg anbefaler Friheden. 5 stjerner, det er ikke for meget. Den sidste stjerne i stykket, den finder du selv i Tivoli Friheden efter lukketid.

Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods

Aarhus Teater i Tivoli Friheden efter lukketid

Fantasi og frihed folder sig ud i den magiske have

20. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Nu kan du komme i Tivoli Friheden efter lukketid og opleve teater. Det er Aarhus Teater der er på udflugt i Friheden, sammen med forfattere og skuespiller som fylder haven med fantasi, gøgl og dramatik.

'Jeg kan godt lide den idé om at man træder indenfor i en form for autonom zone, hvor der er nogle helt egne regler som ikke har noget med verden udenfor at gøre', fortæller instruktøren Line Paulsen.
'Hvor det løsslupne fantasifulde får luft, og hvor man inviteres til at få en pause fra hverdagen.'

Der er jo vældig meget fantasi i forestillingen. Hvad betyder fantasi for dig?
'Jeg synes fantasi er en lige så stor del af virkeligheden, som det man umiddelbart ser og hører', siger Paulsen til 8000.dk
'Friheden er også vigtig. Alle går jo og har en frihedslængsel i sig. Et ønske om mere frihed i sit liv.'

Aarhus Teater opfører Friheden i Friheden for et lille og eksklusivt publikum, der bliver ført rundt i haven til 6 små forestillinger. Der fantasi og frihed til alle.

Hvad håber du publikum får med sig hjem?
'Det skal være sjovt. Det er nogle fantastiske karakterer de kommer til at møde', siger Line Paulsen.

Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods

★★★★★Anmeldelse: 'Raymond Carver', historier om kærlighed og sex, pudekamp og whisky

Pudekamp, sex, whisky og kærlighed

2. december 2017.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Instruktion og bearbejdelse mesterligt af Minna Johannesson

Historien presser saften ud af kærlighedens citron i en række scener som alle mennesker kender fra deres kæresteliv. Scenerne rummer store følelser og sprællevende dramatik.

Scenografien sætter tiden og stedet med præcise virkemidler til såvel USA som neon-stedet i menneskets sjæl.

Relevans Menneskets følelser er både kærlighedens prerogativ og konklusion.

Super Stars Luise Skov, Mads Reuther, Martine Emilie Barret Levinsen, Mathilde Passer, Morten Kjær, Sandra Turéll Henningsen, Thomas Findval Sølvskov, Troels Kortegaard Ullerup.

Stående bifald med hujen, trampen og klap fra en udsolgt teatersal.

Nu er nogle af Raymond Carvers historier endt i Aarhus. Her har instruktøren Minna Johannesson tilføjet vildskaben fra 8 unge skuespillere, og sammen præsenterer de en historie om kærlighed. Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed.

Og den er vild.
Og der er grusomme øjeblikke.
Der er mennesker som har svært ved at nå hinanden.
Der er al kærlighedens grusomme væsen, tilsat livsglæde og lyst til at elske hinanden.

Kærligheden gør dig svimmel. Men for amerikanske Raymond Carver var det ikke nok. Inden han satte papiret i sin skrivemaskine, drak han temmelig meget gin, vodka, whisky og champagne. Han drak indtil han holdt op - levede 10 år længere som ædru og døde i 88 som en rig forfatter med 200 tusinde dollar på banken, det samme som 2 en halv million kroner i dag.

Raymond Carver tjente sine penge ved at skrive short stories som var meget populære i USA.
Carver var kendt for at skrive vildt og voldsomt om kærlighed med alkohol som sit foretrukne brændstof til de kreative celler. Det viste sig at være en udmærket kombination.

Raymond Carver blev 50 år gammel. Han levede præcis længe nok til at hans historier blev verdensberømte og rejste hele vejen over Atlanterhavet, for så 30 år efter hans død at gå i land i Aarhus og besøge byens teater for at se Hvad vi taler om, når vi taler om kærlighed.