Hvis væggene kunne tale, - så har jeg i aften haft ørerne fulde af kærlighedssange til livets mangfoldighed. I Don Gnu's forestilling 'Beboer' på Bora Bora er det nemlig et særligt sangblad der synges efter. De grå mure i et boligkompleks bliver til en abstraktion. En mur der kan vendes og drejes. Beskues fra oven og fra neden. Den er som papiret i sangbogen og menneskene i deres skønhed er teksten der danser henover. Menneskene i deres daglige gøren og laden og her opstår kunsten.

'Beboer' åbner en hjertetunnel ind bag facaderne på de navneløse ansigter som bor bag de grå mure. Inviterer sit publikum til at se det smukke, de følsomme øjeblikke, de underfundige og komiske situationer, som normalt ikke er i søgelyset for et publikum, men som ved hjælp af 4 dygtige performere bliver en skinbarlig og rørende ode til livet i sin fineste enkelthed.

Jeg er taknemlig for de komiske vinkler der hiver mig i mundvigene og hopper mig varmt på maven. De små hverdagssituationer bliver præcist og meget finurligt iscenesat af teamet på scenen. Jeg er taknemlig for de skæve indfald og de følsomme dansetrin og for musikens hjertelyd gennem forestillingen. Den fine poetiske videografik er en imponerende kulisse som skaber rum og rytme gennem dramaturgien. Teamet i forestillingen har et særligt talent for at beskrive modsatrettede følelser. Det komiske univers har små sammensatte komplekser - en helt særlig arena. Kontrasterne beskrives med følsomhed og griber mig om hjertet med den fine glød og menneskekærlighed der netop bor her.

Så, har du set de grå facader i et boligkompleks? Eller har du set skriften på muren, hvor komplekset har sin midte? Har du virkelig kigget ordentlig efter? Måske kigget ind igennem hegnet eller ind ad brevsprækkerne. Har du set det udefra eller måske kender du det indefra? Naboerne, har du set det mangfoldige liv som gemmer sig her.

Forestillingen 'Beboer' åbner øjnene og tager sit publikum med på et vue ind af sprækkerne. Her kan du se beboerne der sprudler af ideer, følelser, drømme, håb og kærlighed. Forestillingen 'Beboer' er en herlig hyldest til menneskelivet, til mangfoldigheden og tak for det. - Til teamet bag forestillingen og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.

Beboer
Medvirkende: Mads Emil Duelund Hansen, Marluze da Cruz & Mikolaj Karczewski
​Instruktion & koreografi: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Film og visuelt design: Christoffer Brekne
Komponist og sanger: Alice Carreri
Scenograf: Siggi Óli Palmason
Producent-team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Teknisk ansvarlig: Jakob Thau.

★★★★★★Anmeldelse 'Turist', Don Gnu på Bora-Bora

Lad os være fysiske og udforske hinanden

26. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Lufthavnen slukker, sådan som corona har givet vores liv mundbind på. Tre mænd bliver overladt til sig selv og hinanden i en tom ventehal. Således er rammerne omkring Don Gnu's nye forestilling: Turist. Vi venter alle i dén lufthavn, på hver sin måde.

Review Tourist by Don Gnu

Mikolaj Karczewski går i panik, ruller rundt om sin kuffert og græder ned ad sit pæne jakkesæt. Kasper Buus slår sit backpacker telt ud, mediterer og spiller didgeridoo. Vildbassen Petras Lisauskas drikker øl og bliver sentimental.

Og så opdager de hinanden. De laver spas og gags med hinanden, de danser, de springer og slås. Det er god underholdning fra Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen. Fascinerende slowmotion og kvik tango, musikken af Alice Carreri. Svedige mænd der kæmper og leger. Videobaggrunden fra Christoffer Brekne bidrager til kommikken. Det bliver vildt, så voldsomt at verden går under med et knald.

Livet er det eneste som vi ikke kan have held til at afslutte. Vi kan lukke lufthavnene, dræbe os selv, sprænge atombomberne. Livet selv kan aldrig udslukkes.

Så alting starter forfra. Det er smukt danset og fint tænkt. Don Gnu overgiver sig aldrig. Fysisk teater i den tidsalder vi kan kalde du-må-ikke-røre mig, når engang vi er kommet til fornuft og genoptager vores bevægelser som turist i verden i tæt forbindelse med hinanden.