Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Klik på nogle af historierne og læs mere om Lisbeth Burian.
★★★★★★Anmeldelse af 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Det er faneme godt teater, det er det
15. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Oles nye auto' på Teatret Svalegangen: Krigen er slut. Jeg græder aldrig, men det gør jeg nu, efter vi har forladt 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen og vandrer ned gennem gågaden. En mand spiller spansk guitar, der er julelys i aftenmørket, mænd og kvinder går gennem gaden, skulder ved skulder. Går forbi Rema. Vores glade kassemand stråler selvom vi kun køber 2 pakker buillon, 3 tomater og en flaske rødvin.
Der er en hel Volvo Amazon på gulvet, scenen i Oles autoværksted. Ikke sådan noget "vi-lader-som-om" og sammenflikket i pap, eller tegnet med en videokanon på en hvid skærm.
Nej sguda, en rigtig bil. Volvo'en kan ikke køre, fordi den mangler sin motor, og den står til højre på scenen på nogle opstablede træpaller, spændt fast til den blå kran, en motorløfter fra AC Hydraulic i Viborg. Løftevne: 1 ton.
De sædvanlige Michelin plakater og tabeller for lufttryk på væggene. En værktøjsvæg, og midt på dén en Milwaukee halv tommer skralle, den hellige gral for enhver mekaniker.
Et kontor. Stole. Kaffemaskine.
Er der kaffe på kanden? You bet. Varm.
Løfter skuespillerne de 150 kilo jern, skubber B18-motoren rundt på scenen, og lægger den ned i motorrummet på bilen?
Naturligvis. Det er teater for mænd. Ikke noget vi leger. Mande-teater.
Mænd er konkrete. Derfor har jeg masser af beundring for scenens opbygning, skabt af
Ind på værkstedet kommer nu to mænd fra et firma der sælger elbiler. De vil købe værkstedet. Fremtiden er elektrisk - det må han forstå - og der er ikke nogen planet B.
Mekanikeren Ole er blevet for gammel. Det ved han, men han ved ikke om non-binær er en tarmsygdom eller måske noget fra helsekost butikken. Han forstår ikke yoga retreats i Sverige, eller sin frigjorte datter, eller konens vrede, og faktisk forstår han ikke engang striptease på værtshuset længere. Han har fået sygdommen der hedder: Hvid, mand, 50, færdig.
Verden er blevet så mærkelig, synes han. Bare han dog kunne få lov til at sætte sin Volvo Amazon i stand, kommer ud og køre i den!
Oles liv er kørt af sporet. Fuck da også.
Eller på mande-dansk: "Jeg har slør i forbroen, mine styrekugler skal skiftes".
Med andre ord: "Fuck da også!"
Der er virkeligt gode skuespillerpræstationer også fra de andre 4 på scenen rundt om Ole.
Ros leveret. Hæng på. Nu bliver det alvorligt.
Der er for mange ord i verden. Du har allerede læst 700 her, selvom fire er nok: "6 stjerner. En sensation."
Hvorfor taler vi så meget? Ole forstår det ikke. Folk taler om deres følelser. De taler om klimaet. Om deres seksualitet. Deres skuffelser. Deres vrede.
En rigtig mand gider ikke tale så meget, om så mange ting. Han vil meget hellere handle.
"Kærlighed er noget vi mænd viser i vores handlinger!", siger han. Det kender jeg. At være mand er mere et job, end det liv hvor man sætter sig til rette og kører søndagstur gennem livet. Det er hårdt arbejde, at være mand.
En mand skal præstere! Beskytte! Finde løsninger! Få det til at fungere!
Bare at sidde stille og mærke sig selv, og snakke. Ingen mand gider det, hvis han hedder Ole og har et gammelt autoværksted. Han vil hellere arbejde.
Måske du kender sådan en mand. Fra indersiden af huden, eller fra din familie?
Du føler med ham. Måske du elsker ham. Og du ved, at han skal begynde at tale om sine følelser, sine tanker og sin vej gennem livet.
I stykket 'Oles nye auto' hører du for første gang på dansk teater en 50-årig, hvid, maskulin mand tale om sit liv. Og du får endda en opskrift med hjem: "Sådan lærer du at blive dig selv, som mand."
Nå, ikke flere reklametrommer. Se stykket. Måske du ikke kommer til at græde som jeg. Men det er faneme godt teater, det er det.
Krigen er slut.
Oles Nye Auto
Teater anmeldelse

★★★★Anmeldelse: 'Forestillingen om mor', på Teatret Svalegangen
Ved du hvad mor-by-pay betyder?
22. februar 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse: Kvinderne i teaterstykket 'Forestillingen om mor' slider både med rollen som mor og med deres eget selvbillede. 3 performere fører publikum skævt ind i ammestuen, hvor mor-by-pay og chokolade-chok er daglig kost. En stue der både rummer kærlighed til de unger de har født, men også uforløste følelser og offermentalitet som gennemsyrer deres tanker om mor-rollen. Hvor blev grænserne af? Hvor blev de selv af? Teaterstykket på Teatret Svalegangen er til 4 stjerner.
Scenen har nærmest en duft af jord. Ikke konkret, men i overført betydning. Som når skuespillerne forestiller sig de fødsler de har været igennem. En baby lige udklækket af livmoren. Jord, som øjeblikkene hvor mødrene batler om de mest nedern historier med sekreter udgydet af små børnekroppe. Jord, slid, og martyrium af følelser fra mor-kammeret.
Sproget i forestillingen udspiller også det perspektiv: Jord, der hvor et ord pludselig skal give mening til så mange forskellige følelser. Ordet 'fuck' bliver sagt i sjov, råbt i smerte, skreget i arrigskab. Vekslet med abrupte scener. Og i det ensartede sprog lærer vi dem at kende, der hvor de mister drømmen om det perfekte moderskab - Et sammenbrud.
'Forestillingen om mor' har nogle fine selvironiske hjerteslag for mor-rollen. Skrevet af Caroline Cecilie Malling, men skåret til af hele teamet bag. Mødrene der ser sig selv i sit eget fald af sammenhæng og pænhed. Kærligheden til de små poder, bliver til ambivalens når kvinderne samtidigt føler sig fanget. Dette skildres gennem grotesk humor og blodudgydende raserianfald.
Stykket bevæger sig rundt i mor-rollens martyrium, som er så let at falde i, men samtidig tager historien også fat i både fødselsver, grænseløs kærlighed og mødres sammenbrud.
Forestillingen om mor
Teater anmeldelse
Foto: Jacob Østergaard Johansson
★★★Anmeldelse af 'Hold så kæft Lars!' - en historie om selvmord
Sex, pizza og dødsporno
26. september 2024.Kulturnyt, Ambjørn
Anmeldelse af 'Hold så kæft Lars!': Dårligt. 3 stjerner. Stykket 'Hold så kæft Lars!' - skabt af Mette Søndergaard - har fin scenografi, godt skuespil, hurtig tv-humor og komik. Alt er så fint. Men så - efter en times tid - forstår man at den unge pige i stykket, hun skal begå selvmord. Du finder hverken en kæreste, en psykiater eller en lille sød kattekilling der kan stoppe hende. Ren dødsporno. Spar dine penge eller køb en flæskesteg. Ja, selv en supermenu fra McDonald smager bedre end 'Hold så kæft Lars!'. Der er intet håb i stykket.
Så, jeg er sur. Det behøver du ikke være. Men jeg synes stykket 'Hold så kæft Lars!' giver ingen mening. Det er en tragedie, og det gør ondt. Stykket handler om en kvinde gravet ned i et sandhul, og du får 90 minutter pine mens hendes indre spøgelser kaster sten på hende. Det kan kun gå én vej, i dramatikerens fætter BR kugleramme. Minus, minus, minus - vi ender nok et stykke langt nede i depressionens undergrund. Ja! Jeg vidste det!
3 stjerner til 'Hold så kæft Lars!'. Liv er en ung kvinde der er træt af at leve, spillet af Mette Søndergaard. Hun møder Lars - spillet af Anders Budde Christensen - på et dansested. Hun vil knalde. Tager ham med hjem. De bor i hendes stue. Æder pizza, knalder, æder, knalder. Bliver kærester.
Sådan er begyndelsen på 'Hold så kæft Lars!'. Scenografien - skabt af
Men stadigvæk sur, det er jeg. 'Hold så kæft Lars!' er realistisk. Det skildrer en selvmorders kamp for at dræbe sig selv. Sådan er de jo, selvmorderne. Ikke sandt?
Jo, det er sandt. Jeg kan ikke redde en selvmorder, fordi gerningsmanden og ofret er den samme person. Ingen selvmorder kan undslippe sin egen hånd. Ofret er værgeløst.
Selvmord er en træls ting. Jeg bliver helt deprimeret af at se det.
Derfor lytter jeg til historier, for at en eller anden - f.eks. Mette Søndergaard uden kugleramme - kunne være sød at fortælle en løgnehistorie - hvor selvmorderen mislykkes i at fange sig selv i et hjørne og at gøre det af med sig selv. En løgnehistorie, dét vil jeg foretrække, fremfor en nøgtern skildring af kvinden der er gravet ned i sandet.
Måske ligefrem en komedie om en selvmorder der ved et uheld - og det er faneme irriterende - bliver glad og lykkelig. Fanget i et splitsekund af kærligheden, nærværet og erotikken. En komedie om en kvinde der vil dø, men som rammes af livets skønhed som i et solstrejf der splintres i frydefulde atomer i krystal lysekronens eksploderende farver.
Tak for oplevelsen. Den kunne godt have været bedre, føler jeg. Min bror var så kold da han blev trillet ind fra køleboksen og anbragt på bedemandens påklædningsbord. Jeg gav ham varme sokker på til den sidste rejse, og jeg tænkte som Lars i stykket: 'Fuck hvor er det synd for dig, og hvor er jeg dog håbløs, at jeg ikke kunne redde dig'.
Det er vigtigt at forstå.
Ingen historier ender med et selvmord. Men nogle historier starter efter et selvmord.
Hold så kæft Lars!
Teater anmeldelse
Foto: Per Morten Abrahamsen
★★★★Anmeldelse 'Asta', Teatret Svalegangen
Hun er ilter og forførende som Asta Nielsen
16. august 2022.Kulturnyt, Lita Domino
Hun bølger ind på scenen. Forførende og med stil. Den dramatiske Asta Nielsen bliver spillet med både kant og temperamentsfuld skønhed af Nanna Cecilie Bang. I aften inviterer Teatret Svalegangen på gæsteforestillingen 'ASTA'. Det er en herlig fortælling og det er godt teater.
Filmlærredet sender sit ekko ind i teaterstykket 'ASTA'Da filmens verden stadig var en lille sprød baby med buttede kinder, men som endnu ikke havde fået sin tunge på gled, var danske Asta Nielsen på alles læber. Teaterstykket er bygget op om den sagnomspundne stumfilm stjerne. Hendes rejse gennem sit lange liv med op og nedture og hendes søgning efter frihed og frigjorthed.
Stumfilm industrien havde fundet hende i Københavns fattige gader som nyudklækket skuespiller. - Eller skulle vi nærmere sige at hun fandt filmindustrien, - tog den med storm med sin kompromisløse kunstneriske vilje og forførte den og resten af verden med kameratække og sovekammerøjne.
Asta Nielsen blev et med filmlærredet, ikonisk og banebrydende og med sit ærlige væsen gav hun leverpostej-befolkningen sved på overlæben.
Fortælling med en bund af lune og lethedTeaterstykket 'ASTA' skildrer hendes historie med en let tone. Den har en emotionel og humoristisk fortællestil der er bygget op som en livshistorie. Hovedpersonen Asta er fortælleren i sit eget univers og små anekdote-lignende øjebliksbilleder bliver smeltet sammen til en helhed, som er både underholdende og fin.
Følelser i forestillingen har efterklangTeaterstykket 'ASTA' har en fed lyd af følelser. Jazzede toner smelter sammen med dialogerne. Laver en melodiøs klangbund for følelsernes udfoldelse. Følelserne i forestillingens persongalleri bærer både musikkens kappe og er samtid også den rytme som bæres videre ind i dialogerne. En fin måde at skildre kærligheden og konflikterne i Astas liv.
4 StjernerAlt i alt er forestillingen 'ASTA' underholdende og tankevækkende. Jeg nyder den fandenivoldske karakterbeskrivelse af Asta Nielsen, historiens udvikling, den tematiske underbygning af køn og identitet, samt følesernes smukke udtryk i musik og skuespil.
Tusind tak til teamet bag 'ASTA' for en lun og underholdende forestilling og til Teatret Svalegangen der i øjeblikket huser dem.
Asta
Medvirkende Nanna Cecilie Bang, Rolf Hansen, Janus Elsig, Karen Duelund Guastavino
Manskript Julie Petrine Glargaard
Instruktion Pelle Nordhøj Kann
Scenografi Lisbeth Burian
Musik Karen Duelund Guastavino
Koreografi Jannik Elkær
Produceret af Teatergrad.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse af 'Ondskabens Ansigt' på Teatret Svalegangen
Hajerne er fede i år
6. maj 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Hvis du kan grine ad dig selv, så bliver du glad for Ondskabens Ansigt på Teatret Svalegangen. Stykket er fyldt med humor, satire og folkeligt groteske absurditeter.
To mænd - eller knap nok mænd, fordi ikke kun pattegrise bliver frarøvet testiklerne, det samme gælder kapitalismens velvillige medhjælpere. Det første vi frarøves efter intro-ugen på firmaet, det er vores kraft til at stå ved os selv. Vi bliver jakkesæt og buksedragter i afdæmpede farver. Nystrøgne og føjelige.
De to på-vej-til at blive mænd, de er blevet kaldt til møde på øverste etage i et dansk våbenfirma. Med sig har de nogle vigtige dokumenter som firmaet vil gemme for demonstranterne og skjule for politiet.
Uheldigvis sætter elevatoren sig fast på vej mod toppen, og nu starter et drama som er sjovt og underholdende. Det bliver varmt i elevatoren. De begynder at gå hinanden på nerverne, og det ender blodigt.
Teater i Hollywood-ligaenOg det er et sjovt teaterstykke. Replikkerne falder stramt som punch og uppercut, men også elegant som stramme slips og dyre lædersko. Nis-Momme Stockmann har skrevet den morsomme satire, og han gør det godt. Langt hen ad vejen er scenerne som skabt til en hollywood-film.
Hollywood ja, fordi kun dér har man de rigtige skuespillere på niveau med Holger Østergaard og Anders Brink Madsen. De har fjæs, de har attitude, de har begge en indre glød som gør dramaet nærværende som en vulkan. Super præstation. Også stykkets tredje skuespiller Kristine Hedrup brillierer, særligt i den afsluttende scene hvor hun går fra at være Stockmanns kommentator, til pludselig at udleve noget væsentligt fra en drengs opvækst. Se det selv, det kan ikke forklares, og Kristines karakter skaber sit helt eget uventede punktum på stykket.
En stjerneparade i kontorhusetOndskabens Ansigt er original i sin fortællestruktur. Den dag Nis-Momme Stockmann får stykket solgt til Hollywood, da vil han efterfølgende blive ramt af en alvorlig depression. Fordi der er linjer og brud i teaterstykket, det er ikke regelret. Det er kunst.
Hollywood vil klippe de mange grin ud med en hæksaks og efterlade resten i containeren på parkeringspladsen. Derfor går stykket nok snarere til London eller Berlin, må vi håbe.
Scenografien er gigantisk elegant. En marmor hal med elevatorer, glasvægge og byens lys bagved. Lisbeth Burian har en stor stjerne her.
Videoprojektionerne skaber magi. Jeg var glad for de drivende skyer og de blinkende lanterner. Man er tilstede i elevatoren mens den stiger og falder, takket være Trols og Tue.
Historien er aktuel. Altid når der er krig og krise bliver afstanden mellem rig og fattig stor, fordi kapitalisten svømmer som hajerne om dagens Titanic og tager for sig af retterne. Corona er den største ting der er sket i kapitalismens historie, inklusiv børskrakket i tyverne. Hajerne er fede i år.
Kapitalisterne er glade - men hvem er egentlig ikke selv lidt af en kapitalist? De fleste kontorfolk ejer aktier og får maden leveret af en slave fra Wolt eller Nemlig.com - vi har alle en rem af huden, fordi vi lever i et kapitalistisk samfund. Vi er kultur-kapitalister.
Derfor er det fint hvis man er glad for både selvrefleksion og humor, for at kunne nyde løjerne. Der var masser af latter blandt publikum, og vi grinte også af de sider i os selv, og i vores venner, som vi kunne genkende.
Ondskabens Ansigt er værd at se, den er 5 stjerner for originalitet, skuespil, scenografi, videoprojektionen og sit aktuelle tema. Tak for den oplevelse.
Ondskabens Ansigt Produceret af Teatret Svalegangen.
Medvirkende Anders Brink Madsen,
Tekst Nis-Momme Stockmann
Instruktion Per Smedegaard
Scenografi Lisbeth Burian
Scenemester Jesper Folke
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Videodesign Troels Engelbrecht
Regissør Naja Brimer
Instruktørassistent Simone Mikkelsen
Teater anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.
Skriv selv din foromtale af ting du arrangerer. Alt kommer med i kalenderen for Alt om Aarhus. Musik, foredrag, kurser, teater, dans,
fest, digtoplæsning, cykeltur, god mad, vinsmagning.
Skriv selv din foromtale
Kontakt redaktionen




