Anmeldelse af 'Jane Eyre: Den sadistiske teater-instruktør, Sigrid Johannesen, skærer den fysiske pik af skuespilleren Emil Busk Jensen i Jane Eyre. Det er råddent teater, hun gør mig rasende. Hun fornedrer mænd, hvorfor? Intet menneske ville nogensinde skære brysterne af en kvinde live på scenen på Aarhus Teater for underholdningens skyld. Instruktøren er syg, hun er gal, synes jeg. Kort forinden har hun bidt pikken af Christian Hetlands karakter. Alligevel er 'Jane Eyre' et teknisk vellykket, et fremad marcherende perfekt teater til 5 stjerner, selvom jeg ikke kan lide det.

Men hvis du er til virkeligt sygt teater - på niveau med sadisten Peter Madsen i en ubåd alene med en ung pige fra Sverige - så er opsætningen af 'Jane Eyre' lige noget for dig. Resten af os: Vi vil ikke mutulere mennesker på scenen. 'Jane Eyre' er et fantastisk stykke teater baseret på en hæderlig kvinde i England, men kørt ned i skidtet af dramaturg-sadisterne Sigrid Johannesen og Hanne Lund Joensen.

Nå. Der er også gode årsager til at se menneske-hader-stykket 'Jane Eyre'. Jeg elsker Laura Løwes scenografi. Hun er ikke på niveau med David Gehrt, men det er tæt på. Nogle steder er hun også foran David Gehrt med sine foto-realistiske 1890-kulisser. Hun trækker bagtæpperne op fra gulvet og sætter lyset som om scenerne starter hos fotografen. Effektivt og lækkert, Løwe er en stjerne.

Du vil også elske lyset. Clement Irbil har lavet lysdesign og det skummer ind over scenen, slår mod kulissen og trækker sig tilbage med et svusch på stranden - alt ligger åbent med det lys.

Mette Klakstein står i sin måske stærkeste rolle på Aarhus Teater. Jeg forstår ikke hun vil medvirke i Johannesens sadist-fantasi som fornedrer menneskelivet, men jeg respekterer hendes kant og oprørske præstation. Alene Klakstein er årsag nok til at du skal opleve 'Jane Eyre'.

Det samme gælder den gamle Anders Baggesen. Han har om nogen oplevet på sin egen krop hvordan skøre mennesker er sadistiske, så jeg forstår heller ikke hvorfor han vil medvirke i Johannesens vanvid. Han spiller godt, men jeg synes du skal melde dig syg.

Christian Hetland er altid min personlige favorit. I alle stykker. Han er en skuespiller som har vid og mod, han er anti-helten der forsøger at finde lykken og kærligheden for alle mennesker. Både i virkeligheden og på scenen. Gå og se 'Jane Eyre' på grund af Hetland. Og netop derfor er Johannesens sadisme-forestilling så skør. På ingen måde fortjener Christian Hetlands karakter at få bidt pikken af, som det sker direkte på scenen på Aarhus Teater. Hold op Christian. Jeg beder dig om at melde dig syg. Det er et psykisk overgreb fra den sadistiske kælling vi kan sige nej til.

Sigrid Johannesens tåbelige teaterstykke er en fornedrelse af al menneskelighed. Sådan er sadismens væsen og det gør mig ked af at opleve det på scenen. Mænd der bliver seksuelt ødelagt af en gal sadist med motorsav. Sigrid Johannesen, hvorfor mutulerer du mænds kønsdele? Der er noget galt med dig, tror jeg.

Der er 5 stjerner til 'Jane Eyre'. Primært for Laura Løwes fantastiske cirkulære scenografi med stænk af 1890-fotostudie. Stjerner for Christian Hetland, Mette Klakstein, Anne Plauborg, Marie Marschner og Anders Baggesen. Gå og se den. Og bræk dig, hvis du synes det er dårlig stil at skære pikken af en mand.

Personligt fik jeg kvalme. Jeg råber ikke hurra for sadister i kulturlivet. Da Emil Busk Jensen fik sin fysiske pik skåret af med en motorsav, rejste jeg mig og gik. Fuck da også, jeg bliver ked af det når syge kvinder drømmer om at skære pikken af mig. Jeg har integritet. God fornøjelse på Aarhus Teater.

Jane Eyre, 1847 af Charlotte Brontë
Fornedret af Sigrid Johannsen og Hanne Lund Joensen
Medvirkende Mette Klakstein, Simon Mathew, Anne Plauborg, Christian Hetland, Anders Baggesen, Marie Marschner, Mette Døssing, Sarah Simone Jørgensen, Emil Busk Jensen, Nor Thorn Korterød/Alba Ophelia Hernandez Pontes
Lysdesign Clement Irbil
Lyddesign Kim Engelbredt.

Anmeldelse af Panic! Årets afgangs-forestilling fra Den Danske Scenekunstskole er et hit! Hvis du ikke har købt billet, så stop din læsning nu. Du kommer til at ærgre dig, fordi næsten alle forestillingerne er allerede udsolgt. Super stærk tekst af Madame Nielsen. Lækre og dygtige skuespillere. God scenografi og instruktion. Lyd og lys - det hele spiller til 5 stjerner.

Madame Nielsen er en verdens stjerne. Det er en stor ære at hun har skabt 'Panic!' som er udpræget dansk i sin fortælle-ramme, men som er international i sin fortæller-stemme. 'Panic!' er nutidig og relevant teater som tør stikke sin slanke hånd ned i bi-kassen og trække honning ud af vores fællesskab med risiko for at brænde nallerne.

Første akt i historien 'Panic!' udspiller sig på Amalienborg hos garderne. De har nuttede lyseblå bukser, sorte jakker med blinkende knapper, maskinpistoler og bjørneskinds-huer. Det mest danske man kan være, eller hvad? Fordi hvem er mennesket, hvis man piller bjørneskinds-huen af ham?

Madame Nielsens tekst undersøger appropriation og indvandring. Hun kritiserer den svagt begavede politiske korrekthed som forbyder danskere at gå med Tiroler-buks og som kaster sproglige molotov-cocktails mod folk der spiser rullepølse. Nielsen laver sjov med pronomierne, og det har hun lov, det er hendes fødselsret. Hun laver også sjov med publikum og driller os, fordi vi bruger tid på uvæsentlige debatter mens hele planeten er på vej til at koge sammen.

Scenografien i 'Panic!' er stilren. Nuttet. Der er bordflag i oversize og en diskret lyseblå bagfarve der matcher det røde skilderhus. Første akt ender med en scene hvor kulisse stykkerne bliver flyttet rundt ganske elegant. Også anden akt er stilren. Vi er i dødens rige og ud af ingenting skabes en kølig dansk stendysse, tavs og mørk. Elegant arbejde af scenograf Laura Løwe.

Skuespillerne, afgangselever fra Den Danske Scenekunstskole, er i topklasse. Det er tydeligt at vi er kommet ud af den globale forkølelse, der formørkede mange skuespilleres livsglæde og karriere. Der er gnist og kompetence hos de 6 på scenen: Christoffer Hartmann, Lærke Erhard Huniche, Rasmus Arved Monrad, Alexander Bryld Obaze, Amalie Husted Mørup, Laura Kjær. Sidste års afgangs-forestilling var hårdt ramt af pandemien. Nu er vi tilbage i 4-5-6 stjerners niveauet. Fedt.

Teksten i 'Panic!' er noget af det mest aktuelle og brilliant fremragende du kan opleve på en dansk scene. Efter første akt - der handler om hvad vi laver af dumheder mens verden smelter som en is på en varm sommerdag - tager Madame Nielsen dig med til dødsriget.

Jeg vil ikke sige mere. Men det er skræmmende! Tidens urværk stopper, luften er brændende varm, en forælder går med sin dreng rundt i det brændvarme dødsrige som er fremkommet efter vi har ødelagt klimaet. Et epos. Fru Nielsen har skabt en dødsmesse som i poetisk styrke og sproglige lag trækker det lille konge-land ind på den europæiske scene for fremragende scenekunst. Tak, Madame.

Humor er en svær ting. Intelligent humor løfter sig selv op i anden potens. Noget af styrken i 'Panic!' er intelligent humor omkring vores indbildske sjæl. Måske sidder de fattige i gummibåde på vej over Middelhavet til Italien og drømmer om at være en del af det europæiske fællesskab. Frihed, lighed og broderskab. Men når de kommer i land, svømmende og ødelagte af den lange rejse, møder de os. Os der boede her først.

Alle mennesker er indvandret fra Afrika. Der var ingen her først. Jeg kan lide den pointe, og endnu mere: Vi har approprieret de oprindelige folks lys. (Man skal se stykket for at forstå det). Tak til Aarhus Teater og det nye kuld af livskraftige skuespillere fra Den Danske Scenekunstskole.

Panic! af Madame Nielsen
Medvirkende Christoffer Hartmann, Lærke Erhard Huniche, Rasmus Arved Monrad, Alexander Bryld Obaze, Amalie Husted Mørup, Laura Kjær.
Iscenesættelse Camille Sieling Langdal
Scenografi Laura Løwe
Lysdesign Kasper Daugberg
Kompositioner og lyddesign Sebastian Toft.