Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 13. juni 2026 ∴ Uge 24
Kulturnyt skriver om Kasper Daugaard
Klik på nogle af historierne og læs mere om Kasper Daugaard.
Foto: Jens Peter Engedal
★★★★Anmeldelse af 'Narrative Scripts', på Teatret Svalegangen
Hvis du ikke kan lide virkeligheden, så må du bare finde et andet sted at være...
10. maj 2025.Kulturnyt, Lita Domino
To performere på speed indtager scenen. Upbeat, højlydt, elektronisk og medrivende. Lydstudiet er en pult ved siden af scenen med en mekaniker der altid er parat med sin service. Forestillingen 'Narrative Scripts' på Teatret Svalegangen er et intellektuelt og intergalaktisk oprør mod løgn og uigennemsigtighed i samfundet. 4 stjerner.
- Hvis du ikke kan lide virkeligheden, så må du bare finde et andet sted at være, siger de 2 influencere, en mand og en kvinde. Sammen sætter de spot på maskinrummet hvor narrativer bliver udviklet og skabt. Som en fest i markedsafdelingen. - De er humoristiske, taler overbevisende, og benytter sexappeal. Afdækker hvad et narrativ består af og hvordan mennesker vikler sig ind og ud af dem i det almindelige liv. De 2 performere er skuespillere der hele tiden korrekses af en instruktør til at give mere, være mere, inkludere mere.
De 2 influencere sætter spot på mediernes indflydelse. De laver et radioprogram, om hvorfor mennesker lyver for sig selv, og hvordan det kan gøres med gelinde. 'Radioværterne' nedbryder deres egen autoritet, ved netop at benytte de tricks som de i programmet udtaler sig om. Et paradoks der giver en komisk vinkel på mediernes påvirkning og samtidig mangel på selverkendelse.
Til tider går de to skuespillere om bag et trådtæppe på scenen. Her bliver forestillingen mere sort, måske på kanten til sarkastisk. Publikum kan stadig se dem, men vi får fornemmelsen af et privat rum. Her er udtrykket absurd, hvor de danser med en udstillelse af deres egen meningsløshed. Det giver forestillingen en lidt mere abstrakt bagkant af hvad de ser som narrativets væsen.
Forestillingen 'Narrative Scripts' eksperimenterer med sin egen struktur, som laver den ikke kun oprør mod narrativer i medier og samfund, men også et oprør mod sig selv, - idet at teaterstykket jo også er et narrativ i sig selv. Publikum får udleveret masker og bliver bedt om at danse i flok. Skuespillerne trasker rundt i manegen og ender med at opløse scenen og sig selv i glimmer.
Til forestillingen 'Narrative Scripts' og teamet bag siger jeg tak for provokationen og for en fin oplevelse her på Teatret Svalegangen.
Narrative Scripts
Teater anmeldelse
Backstage: Annika B. Lewis og 'Narrative Scripts'
Annika B. Lewis backstage på 'Narrative Scripts'
2. maj 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi har besøgt Annika B. Lewis, mens hun er ved at instruere sin nye forestilling, "Narrative Scripts". En historie du kan opleve på Teatret Svalegangen. Den handler om de fortællinger som politikere og medier skaber for at forføre os i bestemte retninger, men det handler også om at turde sige gruppen imod, og om hvordan vi skubber nogle mennesker ud af gruppen.
Annika, hvad handler forestillingen om?
Manipulation... Kan man som kunstner lære noget af politikerne om, hvordan man manipulerer sit teaterpublikum?
Det vil jeg gerne høre noget mere om, et lille kursus i at lyve bedre. Hvad kan jeg gøre for at lyve bedre?
Du har været scenekunstner i 25 år, eller mere. Kan du se en rød tråd gennem de 25 år?
Jeg kender dine værker som nogle meget personlige værker, og denne her Narretive Scripts, er du berørt af den forestilling?
Hvis du tænker tilbage til den tid du kom til Danmark, hvem var Annika dengang?
Er der nogen politikere som du tænker, "han kunne godt have brug for et kursus her hos mig?"
Forestillingen Narrative Scripts kan opleves på Teatret Svalegangen fra 10. maj til 17. maj, 2025.
Narrative Scripts
Teater
Foto: Jens Peter EngedalNarrative Scripts, Teatret Svalegangen
Hvad sker der, når vi alle går i flok?
11. marts 2025.Kulturnyt, Teater
Kassandra Productions tager i maj 2025 publikum med på march ad flokmentalitetens trampede stier og vildveje i 'Narrative Scripts'. Menneskedyrets flokmentalitet kommer under lup i performance forestillingen. Vi besøger maskinrummet for fakta, fake news og fælles sandheder, og vi møder to influencere i fuld gang med at udvikle myter, fortællinger og alternative sandheder, som vi alle kan være enige om.
- Vi vil gerne belyse mekanismerne bag den massive informationsstrøm og de narrativer, som vi alle sammen udsættes for, og som vi mere eller mindre ubevidst også selv er med til at fodre, fortæller Annika B. Lewis fra Kassandra Productions.
- Online forsøger vi at mobbe hinanden ind på række. Internet-trolling er moderne mobning og de-platforming en anden måde at lukke ned for dem med "de forkerte" synspunkter. Det er en folkelig version af social kontrol, og samtidig fodres vi med underholdning, drama og virale historier, der fjerner fokus fra større problemer. Det er brød og skuespil version 2.0, som når adelen i det gamle Frankrig holdt 9-retters madorgier til de brækkede sig, og så lige kastede en vindrue til folket, siger hun.
- Jo mere kompliceret vores verden er, jo mere higer vi efter simple løsninger og efter at banke andre på plads i ligningen. Når flere og flere går i takt, kan vi nemmere overskue det hele. Og samfundets officielle og mere obskure magtinstanser kan nok se en fordel i at fodre vores ensretningstrang, spørger Annika B. Lewis.
- Det gælder om at få folk til at holde hinanden på måtten, synes parolen at være! Men et stort spørgsmål står tilbage: Hvad stiller vi op med dem, der ikke danser i takt?!
Det er svært at finde hoved og hale i, hvad der er realiteter, og hvad der er fabrikerede ”virkeligheder”, i vores vanvittigt brogede verdens emergency-culture. Man kan lynhurtigt komme galt af sted, hvis man på sociale medier vælger at give udtryk for, at man enten tror eller ikke tror på noget af det, man læser, ser eller hører – for vi er mere tilbøjelige end nogensinde til at angribe hinanden og slå hårdt ned på dem, der mener noget andet, end vi selv gør.
Kassandra Production inviterer 'Narrative Scripts' publikum helt ind i vores samfunds hårdt pressede, demokratiske samtale.
I 'Narrative Scripts' fysisk absurde late night show om selvcensur, tavshedskultur, ytringsfrihed og ordets magt stilles spørgsmålet: Hvad sker der, hvis vi banker hinanden på plads eller bliver banket på plads i kun ét tilladt narrativ - én sandhed? Lyver vi så i kor, når der ikke er plads til andre synspunkter? Er det demokrati, hvis vi alle er "enige"? Eller er det en form for totalitær, kollektiv stammedans?
'Narrative Scripts'
Teater
★★★★★★Anmeldelse 'Katastrofen Sker i Pausen' på Aarhus Teater og Betty Nansen
Jeg ringer til min dansklærer, fordi nu er postmodernismen død
14. maj 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
I 100 år har vi været plaget af tåbens svagsind som forpestede os indtil i går. Eller i morges, faktisk. Postmodernismen. Nu er den død. Teater har igen fået mening, derfor er Katastrofen Sker i Pausen årets sensation. Gå ind og se den, for fanden da, i Aarhus eller på Betty Nansen. Det er en god oplevelse. Gruppen af unge skuespillere gav en underholdende uppercut til hele den forstokkede verden der holdt op med at tro på noget i 1880.
Tak for det. I årtier har vi hutlet os gennem ørkenen, sammen med tomhjernede forfattere brægende som tørstende får. Vi har vænnet os til det. Levet med at teater skulle være tandløst, forvirret, politisk korrekt. Provokerende når det var bedst, men altid uden mening, fordi "kunstens mål er at undersøge". Not.
Efter premieren i dag på Katastrofen Sker i Pausen er alting forandret.
De 2 historier matcher hele sæsonens budAfgangsforestillinger fra Den Danske Scenekunstskole ejer typisk ungdommens glød, talent og frimodighed. Men forårets forestilling er noget særligt for mig.
Ja, scenografien er i top med Karin Gille. Mia Lipschitz har iscenesat. Godt lys, super lyd, musikalsk. De unge skuespillere fungerer helt ud til det yderste af fingrene, de er til stede kropsligt, følelsesmæssigt og kunstnerisk.
Men det særlige er at du får 2 fænomenale historier. 2 teaterstykker som spiller lige op med alt du har set denne sæson, når det gælder en god historie.
Vi fulgte diktatorerne og gav dem vores nøglerBegge teaterstykker handler om pausen i livet. Der hvor vi ikke tager ansvar. Det er her katastrofen sker, i pausen. Du kan tage alt fra de sidste 100 år og putte det ind i pausen. Vi fik maskingeværer, der gjorde mennesket til offer. Vi havde koncentrationslejre. Vi fulgte store mænd, overlod nøglerne til vores hus i hænderne på diktatorer.
Stykkerne beskriver postmodernismen - som var én lang pause. Vi nægtede at tage ansvar. Moralen døde. Samvittigheden. Alt var lige godt, og dermed ligegyldigt. Vi blev svenske inde i hovedet. Politisk korrekte og ikke i stand til at navigere i livet.
Det ene stykke - en farce - foregår på et kontor, hvor chefen er lige lidt for kynisk. Men folk følger ham. Det andet stykke - en fantasy - foregår i et spirituelt fællesskab hvor guruen er wannabe, men folk følger ham.
Hvad der sker derefter, det skal du selv opleve. Det handler om hvordan vi kommer tilbage til autoriteten i os selv.
Åh min dansklærer bliver ked af det nu. Velfortjent.Tilbage på scenen er ansvar. Det personlige ansvar, og det skal altså ikke forståes som en dum reklame for et af de politiske partier. Nej, ansvaret som vi kender det fra nordisk mytologi. Dermed også moralen.
Der er forskel på rigtigt og forkert. Det har vi vidst siden dengang vi var danske og lyttede til de nordiske myter. Okay, vi glemte det i 100 år, men nu er den tilbage. Moralen.
Der er noget der er rigtigt. Bare fordi. Sandheden er ikke en sociologisk konstruktion, den er. Eventyret er ikke et brægende mørke af tvivl, det er. Tak for at blive mindet om det. Jeg skal ringe til min dansklærer. Jeg giver ham en billet til forestillingen, med lidt held får han hjertestop når hans indre postmoderne bogreoler styrter i grus. Og det vil være lidt synd for ham, men det er ungdommen der er på scenen nu, og de styrer. Selv.
Mordene på Gulveig af Nana Plechinger Tychsen
Den Røde Ørken af Anna Skov Jensen
Iscenesættelse Mia Lipschitz
Scenografi Karin Gill
Koreograf Kasper Daugaard Poulsen
Lysdesign Kasper Daugbjerg
Lyddesign Anton Bast
Medvirkende Roberta H. Reichardt, Frederik Mansø, Magnus Haugaard, Mathias Bøgelund, Josephine Reumert Grau, Marta Holm, Christoffer Hvidbjerg Rønje.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Spil død, Vol. 13+'
Unges angst bliver spejlet på Godsbanen
25. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Vi kender det alle, Angsten, der sniger sig ind på os eller vælter os omkuld som en sandstorm. Lammer vores tanker og handlinger og gør os akavet og selvbebrejdende. Usikre på om vi er okay, som den vi er. Og som et ungt menneske er den umulig at komme udenom, når man skal finde sine egne ben at stå på i en meget kompliceret verden.
Den dukker op i vores liv som et helt grundlæggende vilkår for vores overlevelse. Uden det alarmberedskab havde vi næppe klaret udfordringerne ved livet. Men den er også årsag til meget lidelse, for den kan dukke op i vores krop og sind som mange former: Angst, panik, nervøsitet, gysen, generthed, tøven, handlingslammelse osv. Den risler lige så stille ned af ryggen eller splintrer det menneskelige sind itu. Vi kan reagere ved at angribe, flygte eller stivne (spille død) Det ligger i vores gener at reagere på den måde. Spændende tema Hvid Støj teaterproduktion har skabt teaterforestilling ud fra.
Game of life.Teaterforestillingen Spil død Vol. 13+ er bygget op som et spil i et tv show, Det er tempofyldt og medrivende og kommer med mange eksempler på hvad man kan frygte som et ungt menneske. Stykket danner et spejl der viser unges gru for mange ting i deres verden, og det blev skabt en fin balance mellem humor og alvor så det blev på ingen måder kedeligt.
Mestring strategierI spillet bliver det tydeligt at det kan være svært at mestre angsten men bestemt ikke en umulighed, for der findes strategier til at takle angst og det er jo så godt at få kommunikeret ud til alle. Det er normalt at have angst og man kan gøre noget ved det.
Skuespillet sad i skabet, Det var følsomt og sejt, Især holdt jeg meget at dansescenen hvor de to skuespillere dansede et lille uddrag af svanesøen. Det visuelle design understregede underholdende formen som et spil i et TV show. Ideen var fængende og jeg syntes at fornemme at det unge publikum kunne spejle sig i det. Alt i alt en god oplevelse. Tusind tak til teamet bag Spil død Vol. 13+ og til godsbanens åbne scene for at huse dem.
Spil død, Vol. 13+
Hvis støj sceneproduktion Teater for de 13-årige og op efter
Ide, koncept og iscenesættelse Charlotte Ladefoged
Performere Kasper Daugaard og Mette Gadeberg Gregersen
Visuel design Morten Ladefoged
Manuskript Simone Isabel Nørgaard og Charlotte Ladefoged
video design Jens Mønsted
Kostumer Bodil Buonaventzen
Værksted Frederik Eberhardt
Dans anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 24 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter