Review of 'Christmas Fever' at Aarhus Teater: Listen, I step on the toes of this relatively small - but strong - boy, when we stand in line during the break at Aarhus Teater to buy a glass of wine. An accident, stepping backwards as one of the guides goes through the queue. It's not nicely done and it's almost Christmas. Bending down and praising the boy for being strong. He stands in stocking feet. They seem to be in pretty good shape, his toes.
- I weigh 100 kilos! You're a strong guy, I tell him.
Buys him a bag of matador mix. So are we friends again? His mother says,
- You really don't need that!
But the boy looks as if hypnotized at the candy bag I hand him. He doesn't protest. Children have a sense of quality.

This year's Christmas performance at Aarhus Teater is 'Julefeber' (Christmas Fever). A licensed story from DR. The dramaturgy is spiced up by Julie Petrine Glargaard, thank you. Good craftsmanship. Brought to the stage in Aarhus by Line Paulsen - good job, I think. 5 stars rating. The scenes work fine under her direction. Good rotating stage scenography by Mie Riis. The actors pull the sleigh with quick steps, more energy in the play than usual in the run up to Christmas at the theatre. Anders Baggesen impresses with his dark humor and flamboyant Hollywood charm, with more air in his chest. Mette Klakstein can also dance ballet, and we didn't know that - what do we get here? A fresh actor who can also dance ballet? She is a kinder egg. Lightly dancing Emil Busk Jensen has in a year or two conquered more of his core character. Cool. You can tell he's in character even when he's silent. Lots of humor.

But then, Line Paulsen has jumped out as a director, I think - she has been responsible for several performances at Aarhus Teater since 2018, but 'Christmas fever' is on a higher level, I think. The actors in this play have more depth, they get further down into the chest, abdomen and feet. That's my conclusion, it's much better. Thanks for that.

I have for a long time been a fan of Anne Plauborg. In 'Christmas Fever', she expands her acting to the sublime, where she merges with her characters, she transforms into being them, lets go of her own blueprint. This season she is leaving the ensemble at Aarhus Teater. Moving after 8 years with the family to Copenhagen next summer. Go and see 'Christmas Fever' and play 'Find Plauborg', enjoy her humor and joie de vivre one of the last times at Aarhus Teater if you can find her. (Hint: Her character likes cakes, for example). Good wind, Plauborg - by the way, she is also in Lady Chatterley later in the season.

There were an incredible number of children at the evening's performance. They're laughing. They love it. Now, I'm quite an adult myself, but it's a fun show, thinks my inner child. About becoming yourself when you are a child and hair starts to grow out of your ears. Gray tufts of hair in the ears! And your grandmother says you are a Christmas elf and she wants to knit you a magical hat. That's what it's like to be those 9-10-12-13 year old.

The main characters Bjørn and Gro have a sweet father who cannot manage his money. So in the run-up to Christmas, the two teenagers move in and live in the attic of Aarhus Theater because the father has let a criminal take over their apartment, due to a debt of DKK 11,700.

And no, it's not always tragic to be homeless at Christmas, sometimes fate is actually a nice cousin. Bjørn meets a young ballet dancer and they fall in love. Gro grows hair out of her ears and is transformed into an elf at a slightly too young age. Ballet children from Aarhus dance around (and they are good at Ballet Akademiet Aarhus), and Plauborg, Busk Jensen, and Baggesen have fun. There is singing and snow falling on the audience.

The snow is falling from the ceiling in Aarhus Teater!

Do you think kids find it funny? Worth gold. I make eye contact with the little guy with the very large bag of matador mix. He nods. Children have a sense of quality.

Christmas fever by Rune Schjøtt-Wieth, Natasha Arthy, Mette Eike Neerlin
Contributors Emil Busk Jensen, Mette Klakstein, Saga Guld/Mille West Rasmussen
Jannie Faurschou, Peter Høgsbro, Marie Marschner, Anders Baggesen, Anne Plauborg, Ask Berntsen, Emil Knutzon
Ballet children Ballet Akademiet Aarhus: Alberte Forslund Skovholm, Anna Hansen, Augusta Grau, Emily Rose Melgaard Christoffersen, Ida Raabyemagle Foged, Kamma Møllgaard Braad, Liva Sølgaard-Kyng, Lucy Antonie O'Leary
Staging Line Paulsen
Scenography & costume design Mie Riis
Dramatization Julie Petrine Glargaard
Choreography Ida Frost
Musik Nanna Øland Fabricius, Jesper Mechlenburg
Lighting design Anders Kjems
Sound design Lars Gaarde.

Anmeldelse af 'Julefeber' på Aarhus Teater: Hør her, jeg træder altså denne her forholdsvis lille - men bomstærke - dreng over tæerne, da vi står i kø i pausen på Aarhus Teater for at købe et glas vin. Et uheld, træder baglæns da en af guiderne går gennem køen. Det er ikke pænt gjort, og det er snart jul. Bukker mig ned og roser drengen for at være stærk. Han står i strømpefødder. De ser ud til at være nogenlunde i stand, hans tæer.
- Jeg vejer altså 100 kilo! Du er en stærk fyr, siger jeg til ham.
Køber ham en pose matadormix. Så er vi vel venner igen? Hans mor siger,
- Det behøver du da virkelig ikke!
Men drengen kigger som hypnotiseret på slikposen jeg rækker ham. Han protesterer ikke. Børn har sans for kvalitet.

Årets juleforestilling på Aarhus Teater er 'Julefeber'. En licens-historie fra DR. Dramaturgien er peppet op af Julie Petrine Glargaard, tak. Godt håndværk. Bragt til scenen i Aarhus af Line Paulsen - godt arbejde, synes jeg. 5 stjerner. Scenerne fungerer fint under hendes instruktion. God dreje-scenografi af Mie Riis. Skuespillerne trækker slæden med hurtige step, mere energi i stykket end sædvanligvis op til jul på teatret. Anders Baggesen imponerer med sin mørke humor og flamboyante hollywood-charme, med mere luft i brystkassen. Mette Klakstein kan også danse ballet, og det vidste vi ikke - hvad får vi her? En frisk skuespiller der også kan danse ballet? Hun er et kinder-æg. Dansende lette Emil Busk Jensen har på et år eller to erobret mere af sin kerne-karaktér. Fedt. Du kan se han er i karakter, også når han er tavs. Masser af humor.

Men altså, Line Paulsen er sprunget ud som instruktør, synes jeg - hun har stået for flere forestillinger på Aarhus Teater siden 2018, men 'Julefeber' er på et højere niveau, synes jeg. Skuespillerne har i dette stykke mere dybde, de kommer længere ned i brystkassen, underlivet og fødderne. Det er min konklusion, det er meget bedre. Tak for det.

Jeg har længe været fan af Anne Plauborg. I 'Julefeber' folder hun sit skuespil ud til det sublime, hvor hun smelter sammen med sine karakterer, hun forvandler sig til at være dem, slipper sit eget grundrids. Denne sæson forlader hun ensemblet på Aarhus Teater. Flytter efter 8 år med familien til København næste sommer. Gå og se 'Julefeber' og leg 'Find Plauborg', nyd hendes humor og livsglæde en af de sidste gange på Aarhus Teater, hvis du kan finde hende. (Hint: Hendes karakter er f.eks. glad for kager). God vind, Plauborg - hun er i øvrigt også med i Lady Chatterley senere på sæsonen.

Der var utroligt mange børn til aftenens forestilling. De griner. De elsker det. Nu er jeg jo selv ganske voksen, men det er en sjov forestilling, synes mit indre barn. Om at blive sig selv, når man er barn og der begynder at vokse hår ud af ørerne. Grå hårtotter i ørerne! Og ens bedstemor siger man er en julenisse og hun vil strikke en magisk hat til en. Sådan er det jo, at være de der 9-10-12-13 år.

Hovedpersonerne Bjørn og Gro har en sød far som ikke kan styre sine penge. Så op til jul flytter de to hel- og halv-teenagerer ind og bor på loftet i Aarhus Teater, fordi faren har ladet en kriminel overtage deres lejlighed på grund af en gæld på 11.700 kr.

Og nej, det er ikke altid tragisk at blive hjemløs til jul, nogle gange er skæbnen faktisk en hyggelig fætter. Bjørn møder en ung balletdanser, og de bliver forelskede. Gro får hår ud af ørerne og bliver forvandlet til en nisse i en lidt for ung alder. Balletbørn fra Aarhus danser omkring (og de er dygtige på Ballet Akademiet Aarhus), og Plauborg, Busk Jensen og Baggesen laver sjov. Der bliver sunget og sneen daler ned over publikum.

Sneen vælter ned fra loftet i Aarhus Teater!

Tror du børn synes det er sjov? Guld værd. Jeg får øjenkontakt med den lille fyr med den meget store pose matador-mix. Han nikker. Børn har sans for kvalitet.

Julefeber af Rune Schjøtt-Wieth, Natasha Arthy, Mette Eike Neerlin
Medvirkende Emil Busk Jensen, Mette Klakstein, Saga Guld/Mille West Rasmussen
Jannie Faurschou, Peter Høgsbro, Marie Marschner, Anders Baggesen, Anne Plauborg, Ask Berntsen, Emil Knutzon
Balletbørn Ballet Akademiet Aarhus: Alberte Forslund Skovholm, Anna Hansen, Augusta Grau, Emily Rose Melgaard Christoffersen, Ida Raabyemagle Foged, Kamma Møllgaard Braad, Liva Sølgaard-Kyng, Lucy Antonie O'Leary
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografi & kostumedesign Mie Riis
Dramatisering Julie Petrine Glargaard
Koreografi Ida Frost
Musik Nanna Øland Fabricius, Jesper Mechlenburg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde.

Hun bølger ind på scenen. Forførende og med stil. Den dramatiske Asta Nielsen bliver spillet med både kant og temperamentsfuld skønhed af Nanna Cecilie Bang. I aften inviterer Teatret Svalegangen på gæsteforestillingen 'ASTA'. Det er en herlig fortælling og det er godt teater.

Da filmens verden stadig var en lille sprød baby med buttede kinder, men som endnu ikke havde fået sin tunge på gled, var danske Asta Nielsen på alles læber. Teaterstykket er bygget op om den sagnomspundne stumfilm stjerne. Hendes rejse gennem sit lange liv med op og nedture og hendes søgning efter frihed og frigjorthed.

Stumfilm industrien havde fundet hende i Københavns fattige gader som nyudklækket skuespiller. - Eller skulle vi nærmere sige at hun fandt filmindustrien, - tog den med storm med sin kompromisløse kunstneriske vilje og forførte den og resten af verden med kameratække og sovekammerøjne.

Asta Nielsen blev et med filmlærredet, ikonisk og banebrydende og med sit ærlige væsen gav hun leverpostej-befolkningen sved på overlæben.

Teaterstykket 'ASTA' skildrer hendes historie med en let tone. Den har en emotionel og humoristisk fortællestil der er bygget op som en livshistorie. Hovedpersonen Asta er fortælleren i sit eget univers og små anekdote-lignende øjebliksbilleder bliver smeltet sammen til en helhed, som er både underholdende og fin.

Teaterstykket 'ASTA' har en fed lyd af følelser. Jazzede toner smelter sammen med dialogerne. Laver en melodiøs klangbund for følelsernes udfoldelse. Følelserne i forestillingens persongalleri bærer både musikkens kappe og er samtid også den rytme som bæres videre ind i dialogerne. En fin måde at skildre kærligheden og konflikterne i Astas liv.

Alt i alt er forestillingen 'ASTA' underholdende og tankevækkende. Jeg nyder den fandenivoldske karakterbeskrivelse af Asta Nielsen, historiens udvikling, den tematiske underbygning af køn og identitet, samt følesernes smukke udtryk i musik og skuespil.

Tusind tak til teamet bag 'ASTA' for en lun og underholdende forestilling og til Teatret Svalegangen der i øjeblikket huser dem.

Asta
Medvirkende Nanna Cecilie Bang, Rolf Hansen, Janus Elsig, Karen Duelund Guastavino
Manskript Julie Petrine Glargaard
Instruktion Pelle Nordhøj Kann
Scenografi Lisbeth Burian
Musik Karen Duelund Guastavino
Koreografi Jannik Elkær
Produceret af Teatergrad.

★★★★★Anmeldelse 'Annas Verden' på Teatret Svalegangen

De rammer hjertet af Skagens gule farve

15. september 2020.Kulturnyt, Lita Domino

De åbner mine sanser og gør mig blød, mens jeg sidder der i teatermørket. De byder mig en palet af farverige og følsomme ord, krydrer det med humor, og varmer min sjæl med melodisk musik og sange. Det føles som om jeg får pakket et gammelt kunstværk ud som har lagt hengemt for længe, men nu bliver sat i en ny ramme og får sit eget åndedræt.

Jeg elsker Anna Anchers dueblå og varme røde farve og tænker at Skagensgul er en blid lys farve der kan varme blikket, når jeg kigger på den. Men i aften åbner mit blik sig i en ny retning og jeg får lov at skue længere ind i hendes palet og se en fin skildring af mennesket bag.

I teaterforestillingen ”Annas verden” giver de farverne et pift i lyset af den kendte kunstnerkoloni og leger med på hendes skæbnehistorie.

Det er en dejlig historie og underfundigt sammensat med en scene midt på gulvet. Med enkle virkemidler får teamet af skuespillere fra ”Det Flydende Teater” i København fortalt en kærlighedshistorie der er i konstant bevægelse. De levende billeder er skabt i samklang med det sanselige som man finder i kærlighedsromancer, som f.eks. den mellem Anna Ancher og hendes mand Michael, men også med kunsthistoriens perler af malerier som hun og hendes omgangskreds skabte på den tid i Skagen.

Det handler om Anna Ancher. Den store kunstmaler og hendes skæbne som kvinde der ønskede sig mere af livet end datidens gængse kvindepligter. Den handler også om alle de inspirerende mennesker hun omgav sig med i sit liv. Teaterportrættet skildrer hende som følsom, blid og samtidig passioneret. En kærlig skildring af livet som det så ud, når hun udtrykte sig gennem sin farvepalet og om omkostninger det medførte for familielivet med sin elskede mand og sin lille datter og i hverdagens trummerum.

Jeg er vild med at teamet fra forestillingen har sat scenen med så fin en følsomhed. Musikkens væsen er et indtagende akkompagnement til historiens medrivende udvikling. Den placerer sig stemningsgivende og runder hjørnerne af på en forførende måde.

Skuespillerne gav naturlige og stærke karakteristikker af personerne med både charme og varme.

Anna Anchers liv handler om at udtrykke sit lys, sin kraft og sit talent på sin helt egen måde, og det gør denne teaterforestilling også.

Tusind tak til teamet bag ”Annas Verden” og til Teatret Svalegangen der har inviteret til byen.

Annas Verden
Produceret af Det Flydende Teater
Medvirkende Julie Riis, Luise Skov, Pelle Nordhøj Kann, Nanna-Karina Schleimann
Tekst Julie Petrine Glargaard
Instruktion Jennifer Vedsted
Scenografi Sir Grand Lear
Musik Nanna-Karina Schleimann
Kreativ producent Christine Worre Kann.