Normalt elsker jeg afgangsforestillingerne fra Den Danske Scenekunstskole. Der er altid noget nyt og interessant, og så møder vi oven i købet de nye skuespillere som vil præge scenerne i København og Aarhus de kommende år, og på filmsettet. Jeg anbefaler alle at se disse afgangsforestillinger.

Men ikke "Himmelvendt". Bliv hellere hjemme. Jeg kender dig. "Himmelvendt" er så ringe at du bliver sur og kræver dine penge tilbage, og det kan du ikke få, og så bliver der ballade. Så går du ind på Trustpilot og finder ud af, at du mindst skal give én stjerne til forestillingen, og så bliver du bare mere sur og boykotter al teater i Aarhus resten af dit liv.

Det kan vi ikke have. Nu giver jeg 2 stjerner for "Himmelvendt", så er du fri for at besøge Trustpilot. En stjerne for de 5 fantastiske nye skuespillere: Amanda Friis Jürgensen, Clint Ruben, Emil Busk Jensen, Kristoffer Eriknauer, Sarah Simone Jørgensen. Plus 1 stjerne for skuespillernes kropssprog. Eminent.

Godt, så du har altså 5 unge (og udmærkede) skuespillere. Så starter vi. Stykket er skrevet af Henrik Szklany. Han har interviewet de unge skuespillere og sat nogle fragmenter sammen om unge mennesker der er forelskede, langt ude på landet hvor de kvikkeste drømmer om at rejse til København. Jeg kan lide konceptet, det er sympatisk. Lad de unge skuespillere dele noget af deres livshistorie, deres tanker og følelser, og skab et værk til scenen som er autentisk.

Men Szklany, noget er gået skævt i den korte vandring fra din høresans til din skrivemaskine. Historien er ikke autentisk. Den har ingen sammenhæng. Der er ingen drama. Ingen seriøse relationer mellem karaktererne. Kun en papirtynd smag af selfie og attitude. En høkasse fuld af postulater. Det er ringe, for at sige det pænt.

Ditte Marie Tygesen har lavet scenografien. Hun har skabt en kvadratisk scene på sin hjemmearbejdsdag. Tom. Plan. Jeg kan se det for mig, instruktøren Line Paulsen har ringet og sagt med undren i stemmen: "Hvorfor har du kun lavet en firkantet, tom scene?" Og Ditte har svaret, med fødderne oppe på skrivebordet: "Jamen så hæld noget maling ud over gulvet, det er flot. Rød maling. Blå maling. Og lad så være med at ringe igen!"

Der bliver hældt meget maling ud på gulvet i "Himmelvendt". Ingen ved hvorfor. Det er farverigt, men hvad er meningen? Attitude.

Så, nu har vi 5 gode skuespillere. Ingen historie der giver mening. En plan scene med maling på gulvet. Hvad så? Instruktøren Line Paulsen kører i mål ved at fokusere på stykket fra kravebenet og op til overlæben. Hun instruerer at man skal aflevere replikkerne uden at anvende brystkassens volumen og da slet ikke få fat i kønnets styrke som er alt afgørende i skuespil. Dermed tømmes replikkerne for den sidste mulighed for autencitet. Og netop dér i det puritanske vacuum, - pludselige solglimt fra det ukontrollable livsglade kropssprog. Fedt.

Jeg ved det er dygtige skuespillere vi har i "Himmelvendt", fordi de har så meget godt kropssprog der smutter ud mellem ribbenene. Det er trist at ingen af de professionelle teaterfolk lever op til skuespillernes talent. Sådan bør det ikke være. Fremover bør Den Danske Scenekunstskole fokusere på at give det ypperste til elevernes afgangsprojekt. Giv de unge mennesker et manuskript, en scenograf og en instruktør der formår at få publikum til at blive "Himmelvendt".

Gå ind og oplev de nye skuespillere og se for dig selv. Måske du ser noget som jeg overså, fordi jeg er en emotionel fyr. God fornøjelse.

Himmelvendt af Henrik Szklany
Medvirkende Amanda Friis Jürgensen, Clint Ruben, Emil Busk Jensen, Kristoffer Eriknauer, Sarah Simone Jørgensen (Alle studerende ved DDSKS, Skuespil, Aarhus)
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografi & kostumedesign Ditte Marie Tygesen
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign/komponist Sebastian Toft / Skt. DeLarge

★★★★★Anmeldelse 'Corydong' Teatret Svalegangen

Politiker scorer kassen. Ny redaktør på Anders And

30. april 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Ja, socialdemokraten Bjarne Corydon fik et fedt job på finansfyrsternes Anders And Blad, dagbladet Børsen, og drengene gaflede alle 20 millioner kroner hver fra kagefadet, dengang DONGs mødom og skæbne blev solgt til en af verdens mest forhadte virksomheder. Det var en fed fidus som amerikanske pengefolk tjente milliarder på.

DONG lå bare der og lokkede med sin frugtbarhed, danskernes energiselskab fuld af olie, gas og vindmølleparker på vej. Som en stribe friske jordbær i en have uden vagthund. Ingen kan sige nej til et ubevogtet jordbær.

Tillykke med det. Svindlere.

Du ved det måske allerede. Høvdinge på Christiansborg styrer Danmark med spindoktorer og journalister på de store medier. Det er fordi du er for dum til politik. Faktisk er demokrati alt for vigtig en sag til at man kan overlade det til almindelige folk.

Teaterforestillingen CoryDONG på Teatret Svalegangen rammer plet. Lige ned i det rådne sår i vores demokrati. Intet vigtigt i det her land styres af menige politikere på Christiansborg. Alting afgøres af topfolk i Socialdemokratiet og Venstre i en smagløs 69'er med landets finansfyrster. Socialdemokraterne under vægten af Fritz Schur, Venstre i et håndjob med Henrik Poulsen.

Bjarne Corydon har en træls karakter i teaterstykket CoryDONG, og måske er han i virkeligheden en guttermand. Men hans person er slet ikke så vigtig. Ja, han var med til at vi gav 10 millarder til nogle folk i USA for absolut ingenting andet end varm luft. Herregud. Folketinget stod bag ham.

Det er ikke noget alvorligt, nogle milliarder her og der.

Pyt med DONG, fordi Danmark taber jo milliarder hver gang Folketinget køber en stak jetjagere fra USA, bygger supersygehuse der skal sælges til forsikringsselskaber, skåler i god Italiensk vin og siger ja til 100-vis af ubrugelige tog, indkøbt til de nedslidte danske jernbaner som skal sælges til tyskerne.

Hvorfor begår Folketinget i grunden så ufatteligt mange dumheder? Det er fordi bøllerne styrer landet. Mette Frederiksen. Lars Løkke. Bosserne. Den slags typer. Bjarne Corydon, dengang som minister, nu i en ny rolle. De menige folketingsmedlemmer får aldrig så mange fakta på bordet, at de overhovedet aner hvad de stemmer om.

Som menig politiker stemmer du det samme som din partiformand, og han/hun siger at sagen er alt for kompliceret, og den er behandlet færdig i ministeriet. "Har du nogen spørgsmål?"

Dét er sandheden om Christiansborg, påstår teaterstykket. Du ved ikke hvorfor sygehusene skal sælges. Du ved ikke om det er fornuftigt at bruge 100 milliarder på krigsfly. Men jeg garanterer: De menige politikere på Christiansborg, de aner det heller ikke.

Landet styres af en håndfuld politikere og finansfyrster som skraber til sig. Resten af os er bare målskiver for spindoktorerne.
Vældigt deprimerende. Men også sjovt.
CoryDONG er fed underholdning. Stykket er politisk, og jeg ved ikke noget værre end det. Jeg vil have drama, kærlighed, emotioner og gode historier på teatret. Men CoryDONG er altså vellykket som et stykke politisk teater, fordi det afslører problemet med Christiansborg:

- Menige politikere forhindres i at få viden om hvad de stemmer om, fordi de er kun stemmekvæg. Og bøllerne har givet frikort til de statsansatte spindoktorer, så de frit kan fylde danskerne med løgn uden at journalisterne kan fange dem med aktindsigt, fordi vi er også kun stemmekvæg i bøllernes øjne.

En aktuel måling af danskernes tillid til politikere siger 29%. Vi er 71% der har gennemskuet det rådne æble, og vi forstår at mange politikere lever i en udemokratisk osteklokke hvor de hytter deres egen ost.

Nej, nu må jeg stoppe. Ellers ender det med jeg bliver politisk. Men det var godt teater. 4 stjerner for skuespil, fantastisk historie, relevant, super underholdende. Den 5 stjerne er for at være politisk i sin scenekunst. Det er gammeldags og vældigt forfriskende, i en tid hvor ingen tør sige noget af frygt for at sige sandheden.

Medvirkende Kristian Halken og Ina-Miriam Rosenbaum
Tekst Henrik Szklany
Konsulenter Anders-Peter Mathiasen og Poul Nyrup Rasmussen
Instruktion Liv Helm
Musik Ida Jacobsen
Lysdesign Mads Nielsen
Lyddesign Mads Nielsen
Produceret af Off Off/Produktion