Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Gitte Baastrup
Klik på nogle af historierne og læs mere om Gitte Baastrup.
Foto: Ursula Hessner
★★★★Anmeldelse 'Fortællinger fra Als', Teatret Svalegangen
Han sætter ventiler på fortidens spøgelser
10. september 2024.Kulturnyt, Lita Domino
I aften er vi på anekdoternes højborg i en nationalistisk del af kongeriget. Monologen 'Fortællinger fra Als' er et blødt favntag til en svunden tid og til de skygger der stadig følger bi. Teater med Sønderjysk muld under neglene og med sød musik tilsat til 4 stjerner.
På en lille ø ude i Lillebælt roder de med ventiler, - nærmere bestemt Danfoss ventiler. 'Fortællinger fra Als' er et musikalsk teaterstykke bygget op over en opvækst i 60'ernes Danmark. Anekdoter fortalt fra et barns naive greb på verden og med de eftervirkninger der følger med videre i livet.
Forestillingen har en forkærlighed for de ambivalente følelser der kan opstå når vi skuer tilbage i tiden. Historien rammer ind de kultursammenstød der opstod i Sønderjylland i en tidsalder med ny industri i en lille by i grænselandet. Det gør den blandt andet ved at sammensmelte den Sønderjyske sprogtone med resten af det danske sproghjul. Denne smeltedigel i historien, - fornemmelsen af egnshistorie og det mere almenmenneskelige som vi alle kan opleve i en opvækst - gør forestillingen god.
Avisbudet, drengen Vigge - på rigsdansk Viktor - er hovedpersonen i monologen. I en af anekdoterne besøger drengen Dronningen af Nordborg – den smukke Helena. Når hun drikker the er det fra små fine tekopper og så kan hun lide at male. Dronning Helena lærer drengen at kunst ikke er at efterligne virkeligheden. Hun fortæller ham at 'Kunst er at gøre koen til sin egen ko, når man tegner den'. - Det fortæller hun mens hun slubrer af sin kop. Historien bygger på bogen 'Fortællinger fra Als', skrevet af Ken Denning. I stykket former skuespiller Victor Marcussen et billede på scenen af hendes gestik med små spidse læber og fine strittende fingre. På samme måde skaber han billeder gennem sin monolog af alle de karakterer der krydrer denne aftens historiebog. Det gør anekdoterne fra Als til levende småbidder og åbner for de små pointer den vugger i.
Mellem menneskerne på øen Als, er der ikke nær så mange ventiler som der var på fabrikken Danfoss. Følelser kommer mest ud som små ordsprog i køkkenet hos moren, og bliver følelserne for uhåndterlige kommer Alsingerne med den 'Blå bil' til Augustenborg. Fortællingerne rækker ind i denne egns selvforståelse og for den fine fornemmelse af det, er jeg taknemlig.
Tak til teamet bag forestillingen 'Fortællinger fra Als' og til Teatret Svalegangen der huser dem i denne tid.
Fortællinger fra Als af Ken Denning
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Over Vadehavet', Teatret Svalegangen
Iskoldt teater om Frikkes dødvande
25. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Du må ikke sige noget med indhold. Tal ikke om følelser, sex, familie, lyster, drifter. Du er nemlig vokset op i et puritanskt, kristent dødvande, alt hvad der er sjovt og frit er lukket land for dig. Hvad gør du så?
Kepny's stykke er skræmmende teater der viser den støvede puritanismes brug af faktuelle ord og bagvendte filosofiske betragtninger. Det løber koldt ned ad ryggen, det er godt teater.
Puritanere vil hellere snakke om musvitter end om sig selv, sine følelser og tanker
En af min mors mange ægtemænd var fuglekigger. 100% faktuel. Vidende. Han fik strålende øjne når han redegjorde for naturens orden. Han lærte mig om hestehullerne på Vestkysten, og sort sol. En gæv fyr, sund og fornuftig.
Men kunne han fortælle om sine følelser, tanker og sjove oplevelser? Nej. Den gamle (nu afdøde) vestjyske kristendom magter det ikke, og han var født ud af den. Hans barndom gav stadig ekko og mundkurv i hans sjæl, selvom hans forældres sortkjolede husmandssted var jævnet med jorden for mange år sigen. Han vidste, man må bøje hovedet og nøjes med at gøre sin pligt. Det er den frihed man har. Pligten, og ikke andet.
En historie om pligten til at lytte til sin mor, fordi hun havde pligten til at give dig liv
I stykket 'Over Vadehavet' møder du to gamle koner, og en ung mand der hedder Frikke. De er taget til Vestkysten for at kigge på fugle. Gøre observationer. Tælle knortegæs, trækfugle som yngler i Sibirien. Bestemme arter og gøre notater i et hæfte.
Ja, det er kedeligt, og det er netop pointen i stykket. Al pligt er afsporende og fordærvende. Friheden til at leve er der imod ansporende og forfriskende. Friheden er vores lyst, og vi kan træffe empatiske valg, selvom vi er frie.
Undervejs har den unge Frikke svært ved at træde i karakter. Hans mor, Iversen, er pligtens fornuftige æseldriver. Veninden, Gram, er moderens modsatte spejlbillede, udfordrende, provokerende. Frikke selv ønsker bare at forsvinde, rejse væk, finde friheden i sit eget liv. Men hvordan kan han det?
God scene for filosofiske betragtninger, en ærlig scenografi
Gitte Baastrup har skabt en udmærket scenografi. Det føles som om vi er på en observations-plads i Vadehavet, det er så fint.
Der er meget humor i stykket. Mange filosofiske betragtninger på begrebet frihed. God skildring af puritanismens tomme brystkasse. Hovedpersonen forsøger at gøre oprør, finde sin lyst! Men du ved det er svært. Hvis vi kunne flyve som trækfuglen, så måske vi kunne komme til et andet himmelstrøg og forlade vores kolde barndom. Frikke er i tvivl. Han undersøger sagen. Om det lykkes ham at slippe væk, fri som fuglen, det må du tjekke for dig selv.
Over Vadehavet af Jens Kepny
Instruktion Hans Rønne
Scenografi
Medvirkende
Tekniker Poul Jepsen
Instruktørassistent
Teater anmeldelse
Over Vadehavet, fuglekiggere på Teatret Svalegangen
Er du fri som himlens fugle?
23. september 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Er du fri som himlens fugle, eller tager du ofte flyet til det samme land hver sommer? Det gør fuglene også. Det er sjældent storken vælger at tage sin frihed og flyve til Grønland. Så selvom vi har friheden, bruger vi den til noget nyt? Styrer Darwin vores træk gennem livet, eller bestemmer vi selv? Og hvem er egentlig mest fri? Fuglen eller mennesket.
'Over Vadehavet' handler om frihed. Tre fuglekiggere studerer frihedens spørgsmål, mens de kigger fugle i Vadehavet. Stykket er skrevet af Jens Kepny, og spiller på
Jens Kepny, du har to børn på scenen, nemlig at være skuespiller, og som skuespilforfatter. Hvad holder du mest af?
"Det er et svært spørgsmål. Jeg vil ikke kunne undvære den ene. Derfor er det her en rigtig dejlig opgave at være på. Både at få lov til at skrive, og så også at få lov til at være med på scenen. Det kan være om et år jeg har det på en anden måde, men lige nu kan jeg ikke vælge mellem det."
Er du selv fuglekigger?
"Det er jeg faktisk ikke rigtigt. Men jeg har været nogle dage på en fuglestation i Blåvand og fulgte en observatør. Der var jeg 3 dage, og der både ringmærker de fugle og laver hav-observationer over trækfuglene - indsamler en masse data som man kan bruge senere i videnskabelige sammenhænge."
Hvad er du fascineret af ved fuglekiggerne, som du bruger i dette her stykke?
"Jeg holder af den fascination der er i mennesker der går meget op i fugle. Hvordan de helt ihærdigt sætter sig ud tidligt om morgenen. Får set alle de fugle, især ved Blåvand, der flyver forbi. Og så den kæmpe viden de har. De kan se at denne her gås er en knortegås, eller at den her lille vibstjert, det er ikke bare en gul vipstjert, det er en citron-vipstjert."
Hvad er temaet for din historie?
"Det er frihedstrangen, den her følelse man også kan få ved at kigge på fugle. De her mennesker i forestillingen, de sidder på en ø og kigger på de her fugle. Nogle af dem kan komme helt fra Grønland eller fra Sibirien og er måske på vej helt ned til Vestafrika. Den kontrast der, hvor fuglekiggerne er på ét bestemt sted, og fuglene de kan flyve frit."
"Så har det så udviklet sig til også være en diskussion om, er det så egentlig fuglene der er frie? Eller er det menneskene der kigger som kan tage et valg, om de vil blive siddende eller om de vil rejse væk?"
Premiere lørdag. Glæder du dig?
"Ja, det bliver spændende med publikum, hvordan det bliver modtaget. Det er mit første skuespil hvor jeg selv er eneforfatter", siger
Over Vadehavet af Jens Kepny
Instruktør Hans Rønne
Medvirkende Anna Ur Konoy, Jens kepny, Uta Motz
Scenografi Gitte Baastrup
Komponist Uta Motz
Teater
★★★★★Anmeldelse: 'Himmelsengen', Gruppe 38
En fortælling i lys lue
31. august 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Bodil giver sin karakter liv. Hun puster glæde og varme ind i den gamle dames lemmer og vi klukler fra stolerækkerne over de sære og meget elskelige træk hendes karakter har.
Bodil Alling står stærkt på scenen i "Himmelsengen". Hun har sine store nysgerrige øjne, og med sin troværdige stemme og små detaljer åbner hun en gammel dames univers for øjnene af sit publikum.
Den gamle knark har set varslerne.Hun har pakket og sidder klar med sin kuffert, for nu vil hun gense sin gamle mand, Albert, der sidder oppe i himlens seng ovenpå og venter på hende sammen med Gud og hendes afdøde slægtninge.
Teaterstykket "Himmelsengen",
Hun har ikke nemt ved at få slukket sin kerte, den gamle kvinde og det er den humoristiske og finurlige fortælling bygget op omkring. Manus er skabt af ord fra en lille lomme af Aarhus kulturliv. Rønne, Søndberg og Alling har siddet i samme rum og har i fællesskab udviklet en humoristisk fortælling med sjove ordspil og fantasifulde billeder fra en oldings sengekant. Det er sjovt og nærværende.
5 StjernerScenografien er enkel men meget velvalgt. Lyduniverset er et englekor værdigt, med salmeklang og trompet trubadur, -mangler måske kun en harpe. Skæv og elskelig karakterspil fra 40-års jubilaren Bodil Alling. Underfundig fortælling som har sin egen hattehylde i livets gang og sidst, men ikke mindst, har den humor og varme i sprogets fine omfavnelse af livets mangfoldighed. 5 stjerner herfra og tak for en rigtig god forestilling.
Himmelsengen
Medvirkende Bodil Alling, Søren Søndberg
Tekst af Bodil Alling, Hans Rønne, Søren Søndberg
Instruktør
Scenograf Gitte Baastrup
Komponist Søren Søndberg
Tekniker Søren la Cour
Teknikerassistent Lars K. Olesen
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'King Lear', Shakespeare, Teatret Svalegangen
Storslået og flot forestilling
5. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino
King Lear Scenen er sat til en gammel klassiker. Der er en musiker og to skuespillere på scenen. Den første er King Lear spillet af Ole Sørensen, den anden skuespiller havde både roller som den skarpsindige nar og som alle døtrene. Og de to herrre gjorde det bravende godt. Med svære replikker og skarp mimik fyldte de scenen ud til kanten af hvad vi som publikum kunne bære af tragedie.
Sproget er utroligt raffineret og jeg beundrer deres store evne til at være til stede i de finurlige sætninger. Men de to herrer var på beundringsværdig vis meget stærke spillere. Det var jeg ikke et øjeblik i tvivl om.
Vanvid.I tragedien King Lear møder vi magtbegærlighed og intriger og vi bliver ført ind i magt-tindernes arketypiske univers, hvor følelserne afgør alt og ingen er i stand til at tæmme udyret i de indre gemakker.
Det første vanvid vi møde i teaterstykket er King Lears forfængelighed. I stedet for at vælge at bygge sit land på stærke værdier som kundskaber, humanisme, styrke og fælleskab, vælger han at træffe beslutningen om videreførsel af hans rige, ud fra hvilken af døtrene der bedst kan udtrykke hengivenhed og kærlighed til deres far. I flatterende vendinger roser to af døtrene ham og erklærer deres stor kærlighed til ham, men den tredje datter vil kun tale sandhed og vil ikke sige sin kærlighed til ham i ord.
Og der møder publikum King Lears 2. vanvid - Egoismen. Han forkaster den tredje datter og udstøder hende i et hidsighedsanfald over ikke at få hendes strålende ros og smigrende kærlighed til ham at høre. Til hans ærgrelse viser det sig dog at de to søstre der nu styrer landet kun har had og ærgerrighed i hjertet og begår forræderi mod deres far, og kong Lear synker i selvmedlidenhed ind i senilitet og gennemtrængende galskab, det tredje vanvid, hvor han opløser sit jeg og sin forstand til usammenhængende tale.
Relevant og bidende skarpt.For 400 år siden skrev William Shakespeare stykket King Lear. I Teatret Møllens opsætning er teaterstykket dog langt fra støvet, men har i stor stil stadig relevans for denne verden. Vi slås stadig med store udfordringer i form af magtbegærlige og grådige ledere af nationalstater og med den menneskelige naturs dunkle tilbøjeligheder til hidsighed, egoisme, og benægtelse af kærligheden som den sande vej til menneskets velbindende. Humanismen lever i trange kår, når ”King Lear” er ved magten.
Elektronisk folkmusik.Tusind tak teamet bag King Lear og til
King Lear
Medvirkende Ole Sørensen, Thomase Clausen Rønne, Jullie Hjetland Jensen.
Tekst William Shakespeare.
Instruktion Hans Rønne.
Scenografi Gitte Baastrup.
Musiker Jullie Hjetland Jensen.
Produceret af Teatret Møllen.
Teater anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter