Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om Folkes Garage
Klik på nogle af historierne og læs mere om Folkes Garage.
Foto: Anders Teibel
★★★★Anmeldelse 'Kattegatforbindelsen', på Teatret Svalegangen
Skal en stærk bro bygges med kærlighed, eller med beton?
2. maj 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af Kattegatforbindelsen: Folket har talt - Vi vil igen være samboende hen over Kattegat. I Istiden har Samsø frakoblet sig fastlandet og nu må menneskeheden bøvle med at få den indlemret igen med broer og med alliancer af enhver slags.
I aften er der møde i 'Sambiosen' på Samsø. Et møde der stiller skarpt på samfundets hidsige ønske om kontrol, op imod menneskets behov for natur og forbindelse med hinanden. Den nye satiriske farce 'Kattegatforbindelsen' fra Teatret Svalegangen er en underholdende forestilling til 4 stjerner.
2. maj 2026.Kulturnyt, Lita Domino
Vi inviteres ind i de bløde hjerters stue. Historien i 'Kattegatforbindelsen' er en karakterdrevet fortælling. Her forsøger Samsøboerne at balancere de nye tiders fremdrift med deres kærlighed til det daglige liv.
Vi møder befolkningen der siger: '...Vi er ret dårlige til at snakke sammen, når vi er uenige...' og '...Vi må hellere ikke blive så meget uvenner, at vi ikke kan spille bordtennis sammen bagefter i klubben...' Vi er i Sambiosens midte, som de kalder deres mødested.
Det er svært for befolkningen på den lille ø i Kattegat at debattere. Den nye Trafikminister, glimrende spillet af Maja Juhlin, er sejlet ind fra 'Kjøvenhavn' sammen med sin spindokter. De har ikke på samme måde problemer med at vinkle og give retoriske bud og skud ind i debatten. De vil have en bro, så de hurtigt kan komme fra København til Aarhus.
Det er heller ikke svært at ytre sig for de unge aktivister der gerne stiller deres krop og sjæl til rådighed for en god sag. Persongalleriet folder sig ud med satire og kritik af den svære forbindelse mellem mennesker. Replikker der bliver leveret underholdende af teamet.
Et kunstgreb der giver teaterstykket 'Kattegatforbindelsen' sit særlige præg, er en voice-over af Tv-guruen Søren Ryge Pedersen, indvævet i forestillingen. Som en lydfil der både har form som historiens fortæller, og som en lurendrejer-stemme der forsøger at farve spillet. Den folkekære entertainer, der i mange år har luget om danskernes aftenkaffe, messer lune og hygge ind på publikumsrækkerne hvilket løfter stykket, synes jeg.
I forestillingen 'Kattegatforbindelsen' laver de et underfundigt forsvar for det bløde hjerte. Forskellige mennesker der kæmper for sagen, men som egentlig er mere optaget af at finde en forbindelse med hinanden. Jeg ser det som en hyldest til hverdagen, og måske også en lille kritik af, at vi helt kan glemme at holde fast i det oprør, som vi også nogle gange må gøre, når samfundet er for grådigt i sin fremdrift... Tør vi stå ved os selv på dette punkt?
Tak til teamet bag for den oplevelse.
Kattegatforbindelsen, af
Teater anmeldelse
'Kattegatforbindelsen' - ny satire på Teatret Svalegangen
10. februar 2026.Kulturnyt, Teater
Teatret Svalegangen tager os med på en tankevækkende rejse. Forestillingen 'Kattegatforbindelsen' zoomer ind på drømmen om en fast bro mellem Jylland og Sjælland.
Idéen dukkede op i 2019. Den lovede kortere rejsetid og bedre sammenhæng. Men planer om motorvej over Samsø har sat gang i stor debat.
Dét spørgsmål hænger i luften. I stykket møder vi et broget persongalleri. Naturforkæmperen Steen vil bevare stilheden og landskabet. Politikeren Eva Jakobsen ser broen som et must for Danmarks fremtid. Unge idealister tvivler. Lokale beboere frygter at miste deres hjem.
Konflikten bliver både personlig og stor. Instruktør Per Smedegaard holder balancen uden at tage parti. Han selv mærker både fordele og ulemper. En time kortere til København lyder rart. Samtidig er CO2-udledningen svær at ignorere. Satiren bliver et åbent rum for alle synspunkter.
Søren Ryge leder os igennem med sin rolige fortællerstemme. Han binder historien sammen med eftertænksom charme. Naturen og de stille konsekvenser får lige så meget opmærksomhed som de højrøstede argumenter.
Kattegatforbindelsen får danmarkspremiere på Teatret Svalegangen 2. maj 2026. Spilletiden løber til 30. maj. Teksten er skrevet af Thomas Markmann.
Kattegatforbindelsen
Teater
★★★★★★Anmeldelse af 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Det er faneme godt teater, det er det
15. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Oles nye auto' på Teatret Svalegangen: Krigen er slut. Jeg græder aldrig, men det gør jeg nu, efter vi har forladt 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen og vandrer ned gennem gågaden. En mand spiller spansk guitar, der er julelys i aftenmørket, mænd og kvinder går gennem gaden, skulder ved skulder. Går forbi Rema. Vores glade kassemand stråler selvom vi kun køber 2 pakker buillon, 3 tomater og en flaske rødvin.
Der er en hel Volvo Amazon på gulvet, scenen i Oles autoværksted. Ikke sådan noget "vi-lader-som-om" og sammenflikket i pap, eller tegnet med en videokanon på en hvid skærm.
Nej sguda, en rigtig bil. Volvo'en kan ikke køre, fordi den mangler sin motor, og den står til højre på scenen på nogle opstablede træpaller, spændt fast til den blå kran, en motorløfter fra AC Hydraulic i Viborg. Løftevne: 1 ton.
De sædvanlige Michelin plakater og tabeller for lufttryk på væggene. En værktøjsvæg, og midt på dén en Milwaukee halv tommer skralle, den hellige gral for enhver mekaniker.
Et kontor. Stole. Kaffemaskine.
Er der kaffe på kanden? You bet. Varm.
Løfter skuespillerne de 150 kilo jern, skubber B18-motoren rundt på scenen, og lægger den ned i motorrummet på bilen?
Naturligvis. Det er teater for mænd. Ikke noget vi leger. Mande-teater.
Mænd er konkrete. Derfor har jeg masser af beundring for scenens opbygning, skabt af
Ind på værkstedet kommer nu to mænd fra et firma der sælger elbiler. De vil købe værkstedet. Fremtiden er elektrisk - det må han forstå - og der er ikke nogen planet B.
Mekanikeren Ole er blevet for gammel. Det ved han, men han ved ikke om non-binær er en tarmsygdom eller måske noget fra helsekost butikken. Han forstår ikke yoga retreats i Sverige, eller sin frigjorte datter, eller konens vrede, og faktisk forstår han ikke engang striptease på værtshuset længere. Han har fået sygdommen der hedder: Hvid, mand, 50, færdig.
Verden er blevet så mærkelig, synes han. Bare han dog kunne få lov til at sætte sin Volvo Amazon i stand, kommer ud og køre i den!
Oles liv er kørt af sporet. Fuck da også.
Eller på mande-dansk: "Jeg har slør i forbroen, mine styrekugler skal skiftes".
Med andre ord: "Fuck da også!"
Der er virkeligt gode skuespillerpræstationer også fra de andre 4 på scenen rundt om Ole.
Ros leveret. Hæng på. Nu bliver det alvorligt.
Der er for mange ord i verden. Du har allerede læst 700 her, selvom fire er nok: "6 stjerner. En sensation."
Hvorfor taler vi så meget? Ole forstår det ikke. Folk taler om deres følelser. De taler om klimaet. Om deres seksualitet. Deres skuffelser. Deres vrede.
En rigtig mand gider ikke tale så meget, om så mange ting. Han vil meget hellere handle.
"Kærlighed er noget vi mænd viser i vores handlinger!", siger han. Det kender jeg. At være mand er mere et job, end det liv hvor man sætter sig til rette og kører søndagstur gennem livet. Det er hårdt arbejde, at være mand.
En mand skal præstere! Beskytte! Finde løsninger! Få det til at fungere!
Bare at sidde stille og mærke sig selv, og snakke. Ingen mand gider det, hvis han hedder Ole og har et gammelt autoværksted. Han vil hellere arbejde.
Måske du kender sådan en mand. Fra indersiden af huden, eller fra din familie?
Du føler med ham. Måske du elsker ham. Og du ved, at han skal begynde at tale om sine følelser, sine tanker og sin vej gennem livet.
I stykket 'Oles nye auto' hører du for første gang på dansk teater en 50-årig, hvid, maskulin mand tale om sit liv. Og du får endda en opskrift med hjem: "Sådan lærer du at blive dig selv, som mand."
Nå, ikke flere reklametrommer. Se stykket. Måske du ikke kommer til at græde som jeg. Men det er faneme godt teater, det er det.
Krigen er slut.
Oles Nye Auto
Teater anmeldelse
Montgomery'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Når maskuliniteten skifter gear
2. november 2025.Kulturnyt, Teater
'Oles Nye Auto' vinker farvel til gamle vaner og inviterer til grin i en ny tid. Hænderne sorte af olie. Blikket lidt sløret. En dag får han stød under motorhjelmen. Noget løsner sig. 'Oles nye auto' er en skæv komedie om en mand midt i forandring.
I værkstedet står Ole alene. En umonteret Volvo Amazon venter. Tiden er løbet fra ham. Forestillingen spejler midtvejskrisen. Mange mænd kæmper med klassiske idealer i opbrud. I en tid der skifter.
Efter 'No Regrets' (2022) vender instruktør Morten Lundgaard tilbage.
'Oles nye auto' handler om tab. Omstilling. Men mest om håb. Maskulinitet under revision? Så stil dig i krydset. Vælg retning. Med lethed. Og måske en ny bil.
Oles nye auto af Morten Lundgaard og Troels Engelbrecht
Teater
Foto: Montgomery★★★★★Anmeldelse: 'Anbragt', Teatret Svalegangen
Hendes barndom dufter af øl og til tider nybagt brød
23. marts 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Anbragt': Hun elsker sin far. Han er morsom, og når hun bliver vred kan han se hende i øjnene og råbe med på alle 'fuck dig'-ordene, til hun bliver helt rolig igen inden i.
- Det kan han i i hvert fald i de øjeblikke hvor han ikke er fuld eller når han ikke selv er rasende og tæver sin nye kæreste. Forestillingen 'Anbragt' er et samfundskritisk teaterstykke, men samtidig også en rørende fortælling om et barn med en hård opvækst. 5 stjerner.
Forestillingen 'Anbragt' er først og fremmest en fortælling om mennesket. En fortælling om alt det sårbare, når et barn skal anbringes væk fra sin familie. Forestillingen er også et cadeau til de børn der lever på kanten. Den stærke pige i fortællingen der med et iltert temperament ikke vil lade sig kue.
I 'Anbragt' er hovedkarakteren en pige i overlevelsesmodus og hun er ofte i affekt. Garderer sig, råber, længes, græder og ofte er følelserne i store bogstaver.
Skuespillet bliver underbygget af små øjeblikke hvor hovedkarakteren 'barnet' træder ud af historiens tid for at reflektere. Jeg er særligt rørt over den dialog der finder sted mellem far- og datter karakteren, hvor han skal have barnet til at køre med sin nye plejemor, idet datteren ikke længere kan bo hos ham. Den egentlige anbringelse udenfor hjemmet.
Historien giver også et billede af det medmenneskeligt problemfyldte i plejeforældrerollen. De svære punkter mærker de, når de kan se at deres nye plejebarn længes efter sin far og skubber alle andre væk. Når de to voksne begynder at råbe ad hinanden, fordi de er i oprør efter en konflikt med barnet.
Skuespillet har en fin fornemmelse af de små og store udsving i følelseslivet som nødvendigvis må være i disse situationer.
Systemet har konsekvenser, når det fungerer som et rullebånd. Flytter mennesker som man flytter bagage i en lufthavn. Scenografien lavet af Katrine Krohn tegner dramaturgien op på en rørende og meget konkret måde, ved at lade midterlinjen på scenen være et rullebånd. Her kører personer, flyttekasser, sofaer og godgørende mennesker ind og ud af barnets tilværelse.
'Systemet' må først finde barnet og det er svært at forvalte hendes tarv, når de voksne snakker forbi hinanden. Rådgiverne skifter job, skal skrive rapporter, vurderinger som i skyndingen bliver hen over hovedet på far og barn. Barnet de gerne vil hjælpe, og faren, taler et andet sprog end systemet, og deri er en konflikt i sig selv. God pointe i stykket synes jeg.
Rullebåndet stopper først op idet pigen møder Gunnar og Henriette, der for en tid skal være pigens plejeforældre. Forestillingen har et særligt øje for systemet og mødet med barnets vilkår, og det gør stykket godt, - både tragisk og til tider lettere absurd, - hvilket vel afspejler virkeligheden for mange i disse situationer.
Teaterstykket 'Anbragt' er en fin fortælling om børnene på kanten. Cadeau til tematikken og til den følsomme stemme ind i alle samfundsdebatterne om 'Barnets Lov' der kom i 2023.
Tak til teamet bag forestillingen 'Anbragt' og til Teatret Svalegangen der har sat den i scene.
Anbragt af Thomas Markmann
Teater anmeldelse
Foto: Montgomery★★★★★★Anmeldelse af 'Selskabssang', Teatret Svalegangen
Maden er alle pengene værd, og du får en oplevelse der gør dig glad
25. november 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Selskabssang' på Teatret Svalegangen: Jeg er glad. Nogle anmeldelser af scenekunst i Aarhus er ikke længere end dét. 3 ord. 'Selskabssang' gjorde mig glad. Der er intet at tilføje - ikke mere der har betydning, i hvert fald. Glæde er det vigtigste i livet. Lige for den rige og den fattige. For den unge og den gamle. For den syge og den raske.
'Selskabssang' er en total performance hvor du får god mad og vin. Godt humør. Godt selskab. Victor Marcussen er aftenens vært. Publikum sidder ved langborde. Vi mødes til fest i familien, planlagt af Kirstine Fogh Vindelev. Til bryllup. Studenterfest. 30 års fødselsdag. 50 års dagen. Der er fest i Teatret Svalegangen, Victor underholder, Rasmus spiller musik og vi synger festsange mellem madretterne. Selskabssange der rummer også det usagte som vi normalt ikke synger om.
Jeg er lidt nede på familiefester, særligt de store med 80-100 deltagere. Det kan blive så akavet. Vi sætter os og hilser på folk man faktisk havde glemt var en del af familien. Ingen vil spørge: "Hvem er det nu du er" af frygt for at såre en onkel eller et sort får der studerer på færøerne eller en tilløber med rødt hår og grønne negle.
Men der er ingen vej udenom. Så vi sidder altså med denne her halv-fremmede familie ved langbordene i Teatret Svalegangen. Spørger lidt ind, du ved: "Hej, længe siden, hvor kommer I fra?"
Petra Adlerberth-Wik har sat historien i scene. Flot scenografi af Marie Rosendahl Chemnitz. Musikken leveres live af Rasmus Kjær på piano. Det er alt sammen meget hyggeligt, men jeg tænker: "Hvordan kan jeg anmelde en familiefest? Man plejer da ikke at holde festen i teatersalen med professionelle teaterfolk og lækker mad?"
Men det har hun gjort, Kirstine Fogh Vindelev. Skabt en performance der er så analog, at vi ryster vores digitale filter af os. Vi synger og er glade, og har gode samtaler med hinanden ved bordet. Vi kender ikke hinanden som familie. Men lidt familie er man jo altid! Alle mennesker er i familie med hinanden, og deri ligger den lille genialitet fra Kirstines side. Vi er alle sammen én stor familie. Det kan være svært at snakke sammen, men når vi gør det, så bliver vi glade. Toppen i dansk madkunst er den klassiske hotdog, karbonader samt grydesteg. Så jeg blev jo altså lidt suspekt ved emailen fra teatret: "Maden er vegansk, glutenfri og uden nødder." Men det er jo bare fordi jeg er fordomsfuld. Maden smager perfekt! Jeg ved ikke hvilken restaurant der står bag, men dér vil jeg gerne fejre min bryllupsdag! Lige så snart vi bliver gift, mig og min kvinde. Til forret er der delikat hjertesalat med en velsmagende grøn dressing, serveret i afkølede, aflukkede portionsglas. Hvidvin. Hovedretten er svampe-ragout med kartoffelmos. Rødvin. Desert er hindbær mousse med portvin. Du kan drikke lige så meget vin du vil, særligt hvis du vælger et bord med unge mennesker, de foretrækker gerne vinflaskerne uden alkohol (og det serveres også, plus vand og så videre). 'Selskabssang' er en performance udenfor bedømmelse. Den har et strejf af genialitet. Disruption. Det er teater som bringer mennesket frem i teatersalen. Et menneske der ikke kun kigger på. Klapper pænt og smiler. Mennesker som kan mærke hinanden og sig selv. Det er performance. Victor Marcussen gør det fantastisk. Han ved alle i publikum frygter at krydse linjen mellem teater og mit private selv. En god performance gør netop dét. Publikum bliver en del af showet. Så derfor kan du slappe af til 'Selskabssang', aftenens vært passer på dig. Så publikum synger. Mere og mere. Der bliver snakket ved bordene. Skuldrene falder ned. Vi er jo bare mennesker, og det er dejligt at være her. Jeg er glad. Selskabssang
Performance anmeldelse
'Selskabssang' på Teatret Svalegangen i Aarhus
Festsange om det vi normalt ikke synger om
22. november 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Selskabssang' handler om de festsange vi normalt ikke synger til bryllup og fødselsdage. Du er inviteret til festen. Du får mad og vin, og mulighed for at synge med på sangene.
'Selskabssang' er fællessange for det usagte – et hudløst ærligt sangværk, der genopfinder
Stolerækkerne er udskiftet med bænke og langborde, for publikum får en medvirkende rolle, når det klassiske teaterrum forvandles til next level fællessang. Oplev sange om både indre og ydre kriser. Til dirrende stemmer, et stort skvæt humor men også lidt afmagt og følelsen af at blive i tvivl om, hvem man er. For den følelse er vi vel fælles om?
Selskabssang
Teater video
5 stjernet underholdning★★★★★Anmeldelse 'Xmas Cabaret' på Teatret Svalegangen
Knasende sprød jul på Teatret Svalegangen
1. december 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Nu sker det igen: Gaderne sner til, guirlander hænger i højspændt forventningsglæde i lygtepælene og hvert gadehjørne dufter af brændte mandler. Det er december og jeg har lugtet lunten af julegodter - sneget mig ind på publikumsrækkerne til en gang cabaret med både beat, humor og julemelankoli. "XMAS CABARET" er et underholdende potpourri, - et show med kant og charme.
Glasur og flirt.Det er både sjovt og rørende at åbne de forskellige pakker som scenekunstnerne bringer ud i denne cabaret. Jeg er underholdt af show-danseren med hang til flirt og julesnaps. Den skæve og morsomme tryllekunstner der læser kort fra ærmet. Jeg grinte med når komikeren tog gas på traditionerne og nød de poetiske øjeblikke hvor én sneengel gav stemme til julemelankoli og spøgelser fra slagbænken. Jeg var i gode hænder hos aftenens vært, Holger Østergaard, der samler alle trådene. Han bærer julen ind på scenen, varmer op under stolerækkerne med skæve og sjove pointer og bærer de mest berusede kunstnere ud når snapseflasker er tømt.
Jazz og bløde sløjferOrkestret sætter scenen. Bandet har pakket løjerne ind blød rytmik. De spiller musik fra letbenet jazz og hyggeture rundt i andre genrer: De møder publikum med lune rytmer idet publikum træder indenfor og hygger om os med fine sløjfer undervejs.
5 stjernerJeg er godt underholdt i selskab med juleshowet "XMAS CABARET". En fin december-oplevelse som har en pudsig og lidt underfundige charme. Skøn musik, sjove pointer, fin poesi og dygtige kunstnere i god sceneform.
Tusind tak til teamet bag "XMAS CABARET" og til Teatret Svalegangen for en underholdende aften i godt selskab.
Xmas Cabaret
Skuespillere Mette Rønne, Holger Østergaard
Comedy Niels-Peter Henriksen
Tryl Mortenn Christiansen
Kapelmester Jacob Danielsen
Dramaturg Ditte Bichel
Sanger Nana C. Gaardsted Bøvling
Bas og Cello Thomas Sejthen
Trommer Morten Nottelmann
Piano Frederik Vuust
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Producent Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Forplantning', på Teatret Svalegangen
Sort humor og bløde hjerter, Noma-teater er både sjov og god underholdning
30. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Teaterstykket 'Forplantning - En fucking slagmark' er en fin komedie skrevet af Linda Klein, instrueret af
Måske har Noma copyright på deres eget navn, men nu er den danske restaurant havnet her på scenen på Teatret Svalegangen. Forestillingen består nemlig af velkomponerede små retter, arrangeret formfuldendt og serveret af nogle af de mest ekspressive skuespillere i Aarhus. En dejlig oplevelse omkring emnet: Skal du have børn, alene eller med hvem, eller slet ikke?
Publikum griner med den sorte humorOg dét er en præstation. Hvem vil gå i teatret for at høre noget om børn? Enten har de allerede drevet os til vanvid i coronatiden, eller er flyttet hjemmefra, eller de blev aldrig født, eller de døde. Men i Linda Kleins stykke må man overgive sig til den sorte humor, en fantastisk scene-opbygning og vidunderlige skuespillere. Det er god underholdning. Publikum griner mere end i de fleste forestillinger.
EnDet starter jo allerede inden stykket går i gangen. Den forventningsfulde summen blandt publikum. Det kvindelige par som er i gang med kunstig befrugtning. Parret uden børn. De frække unge der tænker meget på forplantning. Bedstefaren med det hvide hår. Vi er en blandet flok med hver sin stok.
Linda Klein kan noget godt med sit drama der effektivt sprutter ud af skuespillerne og får publikum til at gribes af befriende latter og følsomme øjne. Det er en komedie med en mild smag som honning, i en have fyldt med befrugtning. Stokken springer i blomst.
Underholdning med potens til at skabe åbenhedDet fede ved stykket er at temaet bliver belyst fra mange vinkler. Hver dag får vi serveret spørgsmål fra familie og venner, som vi skal tænke over inden vi svarer. Vi vil så nødigt såre nogen, men vi synes det er mærkeligt. Så vil søster have barn med Karl der blev homoseksuel da han flyttede til København. Moster spiste sin moderkage. Den lille Vivi blev gravid af et kondom der sprak på Roskilde, men vil beholde barnet og opdrage det alene. Og ens egen bror har været i Ukraine og købt et barn dernede hos en rugemor.
Vi vil så nødigt såre nogen og derfor griner vi når skuespillerne på scenen siger alt det forkerte som vi selv var lige ved at sige dengang da...
Teater som skaber sammenholdDet er svært at forholde sig til alle de måder at få børn på, som man ikke lige selv har dyrket. Og det er stykkets styrke. Vi får lov til at høre mange historier der knytter an til hinanden som et brombærkrat fyldt med saftige bær. Får lov til at grine.
'Forplantning - En fucking slagmark' skaber på den måde sammenhold blandt publikum. Skaber forståelse for de uendelige valgmuligheder for at få børn, eller ikke.
Vi lægger vores moralkodeks fra os og grinerSå der er stjerner for Noma-konceptet, følelsen af at forstå folk der træffer andre valg end dem vi selv kender, flokken af komiske og ekspressive skuespillere, en god tekst der rummer latter og alvor i hurtige skift så hjertet må grine og føle simultant, samt den 5. stjerne for scenen.
Scenen er flot opbygget, den er Mikkel Sebastian Rostrups inkarnation af følelsen: 'Det er svært at finde fodfæste i livet'. Super. Sjovt. Effektivt.
Tak for oplevelsen. Den var god. Forhåbentlig kommer der mange flere børn i verden, og på præcist den måde som deres forældre vælger er den rigtige for dem. Eller ikke, som man vil.
Forplantning - En fucking slagmark af Linda Klein
Medvirkende Holger Østergaard, Maja Juhlin, Kaja Kamuk, Ashok Pramanik, Jonas Kriegbaum, Josefine Tvermoes
Instruktion
Instruktørassisten Matilde Bregnhøj
Scenografi Mikkel Sebastian Rostrup
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Producent Teatret Svalegangen.
Teater anmeldelse
Donorbørn, kærlighed og sex: 'Forplantning' på Teatret Svalegangen
Instruktør Anders Lundorph: 'Forplantning' - En fucking slagmark
22. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
En komedie på Teatret Svalegangen om børn. At få børn tidligt, sent eller aldrig. Donorbørn, surrugatbørn. Kunstig befrugtning. At få børn alene efter et sidespring, eller få børn sammen med en god ven og dele forældreskabet.
Der er så mange måder at få børn på, at forplantning er blevet lidt af en slagmark.
"For mig handler det helt klart om at mennesket har fået så mange muligheder. Vi kan få børn uden at have sex med nogen, og vi kan have sex uden at få børn - vi kan faktisk selv styre det", siger instruktør Anders Lundorph til Kulturnyt. "Der går ikke lang tid før vi kan få børn med os selv. Alle kan få børn. Barnløse, homoseksuelle, alle."
"Det betyder at vi også har et ansvar for biologien nu, fordi det er os der styrer det. Det giver os den udfordring, at vi skal lære at acceptere alle de måder folk får børn på, eller ikke får børn."
"Når vi møder nogen vi ikke kan forstå, så kan vi komme til at overføre vores moralske eller etiske regler, som man synes skal gælde alle fordi de gælder én selv. Og det er det, der er slagmarken i dette her stykke", siger Anders Lundorph.
Forplantning - En fucking slagmark af
Medvirkende Holger Østergaard,
Instruktør
Scenografi Mikkel Sebastian Rostrup
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Instruktørassistent Matilde Bregnhøj
Producent Teatret Svalegangen.
Teater video
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter