Anmeldelse af 'Evita' på Aarhus Teater: Aarhus Teater har åbnet dørene til årets musical. Forestillingen 'Evita' er en udgave af en ellers godt brugt iscenesættelse, 4 stjerner.

'Evita' har gået på mange scener rundt i verden siden sin debut i 1978 i London. Men i Aarhus udgaven har den fået tilført et par nye englevinger fra Sara Viktoria Bjerregaards skuespils-katalog. Teatret har nemlig hentet godtfolk til byen, krydret med en finte eller to fra eget team, - for nu mine Damer og Herrer, skal "folket" have årets mytiske kærlighedshistorie. I år fik vi tilsat ørehængere af fintfølende slags og jeg nød historien om magt og kærlighed.

Diktatoren Juan Perón og hans diva-dronning Eva Perón forelsker sig i hinanden. Kvinden med hang til selviscenesættelse binder sig ind i det argentinske folks hjerter med lige dele charme og kynisme. Historien handler om kvinden som var mytemager. Skabte historien om sig selv og om sit folk. Et narrativ om et kærlighedsbånd der var mellem hende og det argentiske folk. Hun var troen som hendes folk kunne knytte sig til, men som resten af verden opfattede som ren manipulation. Historien er en magtsaga, og som en rigtig musical har den sine bedste øjeblikke i kærlighedens favn. Historien om kærlighed på kryds af hierarkier. En mand der forelsker sig i en kvinde under sin stand. Om kærligheden til et folk og folkets kærlighed til deres ledere.

En melodisk strofe løber hen over Eva Peróns læber, samler små bobler af finhed op undervejs og brister i en vind fra en af hendes luftige selviscenesættelser. Derefter lander den i armene på den tilbagelænede lurendrejer Che der er fortælleren i stykket, spillet af Emil Prenter. Han musicerer videre med den klangbund som præger hans karakter.

Musical har sin egen charme, musikblomster der folder sig ud som f.eks. i Amanda Friis Jürgensens stemme. Alle replikker er sunget - eller sagt på et beat. Skuespillerne spinder små tråde sammen. Melodier bliver gentaget, til tider forsimplet - for senere at blive udfoldet til en større symfoni. Musical er et tæppe spundet af hver karakters lyd. Førelserne ulmer i tonerne, famler sig rundt i rummet og lægger sig som et lydtæppe rundt om sit publikum. I aften var det vellyd.

Mange tak til teamet bag forestillingen 'Evita' og til Aarhus Teater med et hjerte for vellyd.

Evita af Tim Rice og Andrew Lloyd Webber
Medvirkende Sara Viktoria Bjerregaard, Emil Prenter, Morten Hemmingsen, Amanda Friis Jürgensen, Ashok Pramanik, Kajsa Kristina Petersson, Christine Sonnich Møller, Mille Lambert, Rikke Lillevang, Jacob Prüser, Emil Asbjørn Madsen, Eric Hallengren, Leila Jung, Lars Mølsted, Simon Fichman. Dansere: Jasmine Gordon, Lionel Ah-Sou, Mikkel Alexander.
Iscenesættelse Sara Cronberg
Scenografi og kostumer Franciska Zahle
Koreografi Melker Sörensen
Kapelmester Martin Konge
Lysdesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde.

I aften har jeg fået en gave fra Tove Ditlevsen's hånd som åbenbart bliver ved med at give - også til de nye generationer. Jeg har set en ny ungdom tage hendes novelle-værker til sig med sådan en ømhed og naturlighed som skulle den altid have været fortalt på denne måde.

Teaterstykket ”Man Vokser op” er to både smukke og rørende fortællinger iscenesat med varme og følsomhed. Gaven er en dramatisk oplevelse. En ublu og et skæbnestærkt indblik i menneskesjælens hjerterum. Den fine sammensmeltning af tid hvor to gamle og væsentlige historier fra dansk litteraturskat bliver mødt af en ny generation på scenen.

De to historier skildrer indersiden af et pigesind. Indersiden hvor hun i livet må vælge sin egen vej. Med de knubs hun har fået i livet. Barndommen hvor pigen observerer voksenverden og frem til hun vokser ud af sit børneværelse og selv forsøger at tage livtag med sin egen seksualitet.

I historien ”For barnets skyld” møder vi pigen Birgit som er i præ-puberteten og som står på tærsklen til at skulle finde sin egen kvindelighed, -sin egen seksualitet. De voksne der er omkring hende har deres egen agenda og hun må finde en måde at komme igennem forældrenes skilsmisse. Finde sit eget oprør og finde sine egne ben at stå på. En tragedie om frigørelse og afsavn.

Den anden historie ”Man gjorde et barn fortræd” fortæller om den unge kvinde Kirsten der står på tærsklen til at flytte hjemme fra, - omfavne sin voksne seksualitet men har sår på sjælen der har konsekvenser og må få deres forløb.

Det er et super flot værk, iscenesat i et dobbeltprogram hvor Den Danske Scenekunstskoles to up-coming dramatikere har gjort sig bemærket med en flot og medrivende fortælling. Jeg nød den dramatiske natur der var i iscenesættelsen af de to noveller. Den flotte og meget kreative brug af scenografi, der både magtede at fortælle om indersiden af et sind og samtidig var velfungerende som ramme for plottet i de to historier. Det flotte og meget rørende skuespil der i sine nuancer formåede at være moderne, selv i en gammel tekst. Jeg er vældigt imponeret og godt underholdt i selskab med ”Man vokser op” så tusind tak til teamet bag og til Aarhus Teater der huser dem på scenen ”Stiklingen”.

Man Vokser Op 2 tekster af Tove Ditlevsen
For barnets skyld dramatiseret af Ingeborg Thomsen*
Man gjorde et barn fortræd dramatiseret af Regina Rex*
Iscenesættelse Sigrid Johannesen
Scenografi og kostumedesign David Gehrt
Lysdesign Anders Kjems
Medvirkende Lasse Steen, Emil Prenter, Luise Kirsten Skov, Amanda Friis Jürgensen**
* studerende fra DDSKS, Dramatisk Skrivekunst, Aarhus ** studerende fra DDSKS, Skuespil, Aarhus.

Kan ondskaben i vores indre elskes væk. Tvinges væk. Ønskes væk. Skræmmes væk?

Ondskaben driver ned ad væggene i Studio på Aarhus Teater. Ondskaben. (Fantastiske kulisser, kostumer og scenografi af Nathalie Mellbye.) Den driver en hel verden til vanvid, ikke kun på Aarhus Teater. Politifolk der dræber sorte. Magthavere der tvangssteriliserer deres fjender. Mørke præster, hvaldrab, regnskovsøkser, kodræbere og kartoffeltyve. Du har hørt om det.

Anthony Burgess skrev historien om ondskab i 1962, "A Clockwork Orange". Titlen kommer fra et udtryk i England før 2. verdenskrig. "Han var så meget skæv/farlig som en 'clockwork orange'", har Anthony fortalt. "En farvestrålende, juicy person som djævlen trækker op til ondskab." Nogle år senere lavede Stanley Kubrick filmen, 1971, og englænderne blev virkeligt vrede på ham over den film. For meget vold, nøgenhed. Forfulgte hans familie, truede med drab, så filmen blev pillet af plakaterne i England og gemt væk i små kunstbiografer i sidegaderne. Nu er historien i Aarhus på byens centrale teater.

Den er alle steder, ondskaben, blandt politikere, erhvervsfolk, sygeplejersker, politifolk, præster, ja selv bedemænd - men mest finder vi den som en flig af fryd inde i os selv. I stykket, hvor Emil Prenter fremragende spiller hovedrollen, fortælles historien om vores indre ondskab.

Hovedpersonen og hans venner elsker at dræbe, voldtage og slå folk. Bare fordi det er dejligt at give efter og slippe ansvaret. Vi kender det alle, helt ned i den lille udgave hvor der krummer sig et smil i mundvigen når vi rykker en mælkebøtte op fra græsplænen.

Efter en kvindes død bliver hovedpersonen sat i fængsel i 14 år for drab. Her viser videnskabsfolk ham billeder af overgreb, mens de giver ham strømstød. Effekten er fantastisk. Som en hund får han kvalme og trimler omkuld, når han er i kontakt med sin indre ondskab. Behandlingen giver ham også kvalme overfor musik og nøgenhed. Dernæst kastes han ud tilbage til samfundet. Helbredt efter 14 dage.

Er det sådan vi helbreder ondskaben, ved at mishandle den onde mand i fængslet. Bliver han så rask igen? Måske. Tjek spørgsmålet ud på Aarhus Teater. Der er 5 stjerner for skuespillerne, musikken, scenografi, kostumer og den sidste stjerne for den virkeligt vigtige historie om ondskaben i os selv.

A Clockwork Orange af Anthony Burgess
Dramatisering Bjørn Rasmussen
Iscenesættelse, scenografi & kostumer Nathalie Mellbye
Lysdesign Kim Glud
Lyddesign & musikalsk arrangør Mads Horsbøl
Musikalske kompositioner Lasse Steen
Medkomponister Sofia Nolsøe, Emil Prenter
Medvirkende Emil Prenter, Sofia Nolsø, Lasse Steen, Aarhus Teaters Kor

★★★★★Anmeldelse af 'Teaterkoncerten C.V. Jørgensen', Aarhus Teater

Teaterkoncerten der får folk ud af papkassen

15. august 2020.Kulturnyt, Lita Domino

De gør sig umage, og det er underholdende. I aften begyndte jeg at trække vejret igen, i alt forsigtighed, selvfølgelig, for ikke at gøre en hel sal på Aarhus Teater bange. Et åndedrag jeg næsten havde glemt. Jeg inhalerede lugten af plyssæder og teaterrøg. Jeg inhalerede mennesker der kunne have valgt en aften med streamingtjenester på tv, men som mærkede at det ikke var nok for dem. Jeg inhalerede performere der ville leve og ikke lade teatrene dø. Jeg trak vejret med dette fællesskab og oplevede en hel sal i bevægelse.

Cederholm og co. har skubbet denne bevægelse i gang og omdøbt den til Teaterkoncert C.V. Jørgensen. En ny Teaterkoncert født af tekster fra en mand der i sin kunst har delt tanker fra kanten af verden. Med et par ironiske briller har han skabt et vue der gennem mange generationer har vækket de sovende. Det er svært stof at omsætte denne mands bid i menneskeheden, for hver tekst har sit eget univers. Teamet bag forestillingen lod sig dog ikke skræmme mere end at de godt turde give et bud på en ny tolkning. Teaterkoncerten har sit eget præg og de har mod til at gå nye veje med de gamle klassikere så som ”Det si´r sig selv”, ”Indian Summer” og mange flere.

I mørket oplevede jeg det som om C.V. Jørgensen blev hentet ind fra kanten af verden, for at gøre os alle glade. Sangeren der hellere vil spidde end boble. Kan det mon lade sig gøre at gøre ham til en hip model, tænkte jeg. Første akt var et forsøg på at socialisere teksterne til at være en bondegårdslade og peppe tilværelsen op for ”midt-borgerne” i en tænkt koreografi der ikke gav meget grobund for dybere lag. Næste akt åbnede de kære ”Midt-borgere” mere for ”kasserne” i C.V Jørgensens lyrik og her tog performerne mig med ud til kanten. I stedet for at plante kantstenen i deres trygge midte, slap de ham fri og levede dermed mere op til stenkast og skrammer man kan få som usleben kampesten med hang til ironi i en civiliseret verden. Jeg er taknemlig for dette skifte, for jeg oplevede en større vågenhed, mere oprør og en slags ”uvorn” gavtyveri som kildrer i alle bekymringerne, som jeg nu engang har i mit snævre bur.

Musikken var underholdende og dejlig i sin helhed. Små harmoniske perler der dansede i ørerne for en tid. Vokaler der changerede i lige vinkler med små fine krøller i enderne og som blev båret frem af solide sang-håndværkere. Skuespillere i stærke udtryk der alle var i fint sammenspil til musikken. Herunder også lyset og kulisserne der åbnede og lukkede scenens flader og rum i en scenisk flikflak.

Kunstens væsen er vor nødvendige vejrtrækning i samfundet, og forestillingen med Cederholm og co. er en berigende og skøn oplevelse.
Tusind tak til teamet bag Teaterkoncert C.V. Jørgensen og til Aarhus teater der igen er på banen i kulturens navn.

Aarhus Teater præsenterer Teaterkoncert C.V. Jørgensen i samarbejde med Aveny-T

Tekst og musik C.V. Jørgensen

★★★★Anmeldelse af 'Selvtægt', Teatret Svalegangen

Det nye ungdomsoprør på scenen

4. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Teatret Svalegangen har inviteret den unge teaterinstruktør Anna Malzer til Aarhus sammen med dramatiker Aleksa Okanovic, som viser deres forestilling Selvtægt. De er træt af kloge ord og endeløse samfundsdebatter og har derfor skrevet og instrueret en forestilling der tager et brandvarmt emne op, som i dette tilfælde er fremmedhad og asylbrande, men i stedet for at udmelde sine politiske holdninger i stykket, stiller de i stedet skarpt på, hvordan vi i vesten hele tiden fabrikere holdninger til politiske emner, uden at vi kommer i egentlig kontakt med noget der er væsentligt. Det bliver kamp for kampens skyld. Vi skal have meninger om alt. Eksperimentet i Selvtægt er, at undersøge hvad der sker når vi lader alle meninger løbe i hver deres retning, og lader humor være noget der var sjovt engang, men lige som alt andet har mistet sin tid. Samfundet er blevet en karikatur på sin egen absurditet. Vi er super meningsdannere men har intet begreb længere om, hvorfor vi er det.

I en lille by i Sverige er der sket en brand af et asylcenter. Det er nummer 43 i rækken af asylcentre der bliver brændt af i Sverige. Vi møder flere forskellige karakter der alle har politiske meninger i øst og vest, men aldrig kommer i kontakt med andet end deres egne og andres politiske meninger og menneskesyn. De er tomme skaller. Det har absolut ingen konsekvenser at mene det ene eller andet. Det er bare fragmentariske gentagelser som er ”sig selv nok”. Selv stykkets provokationer er gentagelser og egentlige menneskeskildringer er en saga blot.

Vi er i en ny tid for teatrene. De unge har fået nok af tomme ord. Den gamle generation er os der hele tiden flasher en politisk pointe eller en menneskeværdig holdning, og ofte gerne pakket ind i en smukt placeret vittighed eller bolsjestribet indpakning, så den lettere glider ind. Kampen om de rigtige værdier er en voldsom krig der udspiller sig alle steder i vores samfund. De unge gider ikke høre mere, så nu tager de fat i vores alt for selvhævdende selvforståelse og klemmer til.

Tusind tak for en provokerende og nytænkende forestilling til teamet bag Selvtægt og til Teatret Svalegangen for at invitere dem til Aarhus.

Selvtægt
Medvirkende Amira Jasmina Jensen, Mohamed Ali Osman, Emil Prenter, Marianne Søndergaard, Betina Grove
Instruktion Anna Malzer
Dramatiker Aleksa Okanovic
Scenografi Peter Skensved, Caligr De Girardier Alexandre
Lysdesign Mia Jandie Willet
Lyddesign Søren Caspersen
Scenografi og kostumer Marie Birtch
Co iscenesætter Kasper Dalsgaard
Produceret af Teater Monemtum og Treatret st tv