logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om Den Lille Prins

Klik på nogle af historierne og læs mere om Den Lille Prins.


Anmeldelse Frost, Musikhuset AarhusDanskEnglishFoto: Miklos Szabo

Stjerner★★★★★Anmeldelse 'Frost', Musikhuset Aarhus

Frost på Musikhuset får voksne mænd til at græde

7. april 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Vi er 1.500 mennesker i salen. Nogle af os er prinsesser, eskorteret af far, moster eller mor. Vi er på eventyr i Musikhuset Aarhus, 'Frost' fra Disney, The Musical i en nordisk anretning.

Du kommer til at elske scenografien med flotte sceneskift og fantastiske baggrunde skabt af islandske Börkur Jónsson - fremragende i international topklasse. Instrueret af islandske Gísli Örn Garðarsson fra Vesturport, som har skabt forestillingen i en særlig vikinge-udgave til Island, Norge, Sverige, Finland, Danmark.

Der er 5 stjerner til denne magiske fastfood underholdning, kaldet 'Frost'. Masser af medrivende musik og sang, rigtige kys, skræmmende uretfærdighed, ægte kærlighed og humor. Medbring en klenex, eller et skjorteærme

Prinsesserne spiser vingummi

Prinsesserne i salen er klædt ud, de spiser slik, og de sparker mig i ryggen. Der er noget særligt fortryllende ved at opleve teater for børn, sammen med børn. Fædrene bag os, de er lykkelige over at tage deres døtre med på tur - ind i eventyret.

'Frost' er en kæmpe lang forestilling, når man er 4-5 år. Men det går faktisk fint. Børnene sidder på puder, så de kan kigge henover hovedet på de voksne. Perfekt. Mændene i salen slapper af og hygger sig, mens døtrene spiser vingummi og følger med i stykket på scenen.

Stykket smager af forfrysninger, en glad snemand, en historie om to søstre, mandetyper og ægte kærlighed

Historien er den du kender fra film - men meget mindre Broadway. I denne udgave fra Vesturport er der mere nordisk folklore og mytologi. Prinsesse Anna er en kvik pige med ben i næsen, fuld af livskraft og vitalitet, og med en længsel efter en rigtig mand!

Sammen med sin søster Elsa, har Anna levet alene i et slot i mange år, men nu skal søsteren Elsa være dronning. Forældrene er døde, og Elsa er kendt for at have et vanvittigt temperament der kan få folk til at falde omkuld med forfrysninger.

Folk strømmer til huset for at fejre kroningen af den ny dronning. Anna træder dermed ud af sin ensomhed, og møder for første gang en rigtig mand, Prins Hans! Han er flot, hun vil gifte sig med ham, hellere i dag end i morgen.

Men søsteren siger nej, faktisk bliver hun tosset på søsteren Anna og kaster sin isnende trolddom ud over hele kongedømmet, så det bliver vinter. Elsa stikker af op i bjergene, hvor hun lever i selskab med snemanden Olaf - en lille glad samling sne som Elsa har skabt til live.

Pause i gumleriet - kan vi redde prinsesse Anna?

Og nu bliver det spændende. Anna søger i bjergene efter sin søster, men finder først Kristoffer og hans søde ren. Det egentlige eventyr starter. Svend Ren - spillet perfekt af Mads Panik Wilfred Steen - med lange forben så han er helt livagtig. De møder også den glade snemand Olaf, spillet brilliant af dukkefører Diluckshan Jeyaratnam der også lægger ord i snemandens mund.

Foran Kristoffer og Anna venter mange udfordringer, endnu et vredesudbrud fra søster Elsa, en samling gale mænd og kvinder med leer og plejlstænger der er samlet for at dræbe Elsa, svig og bedrag, og slutteligt - prinsesse Anna har fået en issplint i sit hjerte, hun fryser - kun dødens kolde favn venter hende.

Med mindre...! Med mindre det lykkes dem at finde den ægte kærlighed!

Er der mere slik, og - græder du far?

Scenografien er rå og nordisk i topklasse. Skuespillerne kan synge. Musikken er pompøs og bombastisk, det lyder som islandske vulkaner når de rumler og damper i mødet med Hollywoods Rodgers & Hammerstein samt strofer fra en svensk Abba-solsort.

Men det største skal du selv opleve. Dine børn klarer ekstremt mange minutter med fokus, og pludselig opdager du at historien rører dig så dybt, så du snøfter hurtigt og tørrer nogle tårer fra dine kinder.
- Græder du far?

Tak til Vesturport for oplevelsen, og tak til Musikhuset i Aarhus. Super forestilling i den nordiske retning, vikinger og livskraftige mænd og kvinder. Fedt!


Frost, af Disney Theatrical Productions
Elsa Maria Lucia Heiberg Rosenberg
Anna Kristine Yde Eriksen
Kristoffer Niels Skovgaard Andersen
Olaf (dukke/stemme) Diluckshan Jeyaratnam
Sven Mads Panik Wilfred Steen
Prins Hans Christian Lund
Hertugen af Vesselby / Øivind Morten Lützhøft
Ung Elsa/Anna Elise Ruusunen, Fie Alberte Damgaard, Katrine Skovbo, Vibeke Zederkof, Maja Glenber (børnecast)
Ensemble/Andre roller Rasmus Fruergaard, Jesper Paasch, Christian Collenburg, Morten Adelhardt Kristensen, Lasse Dyg, Simon Glæsel, Christel Nilsen m.fl.

Det kunstneriske hold, Vesturport Island
Instruktør Gísli Örn Garðarsson
Scenograf Börkur Jónsson
Kostumedesigner Christina Lovery
Koreograf Kim Ace Nielsen
Produktion Vesturport og Lion Musicals i samarbejde med Disney
Manuskript Jennifer Lee
Musik og Sangtekster Kristen Anderson-Lopez og Robert Lopez.

< #1748# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8911# >

Show anmeldelse

Anmeldelse: Fools Paradise, Teatret SvalegangenDanskEnglishFoto: Ditte Valente

Stjerner★★★★★Anmeldelse: Fools' Paradise, Teatret Svalegangen

Her er den enfoldige klovn i skikkelse af Kviums tegnestreg

12. oktober 2023.Kulturnyt, Lita Domino

Anmeldelse: "Fools' Paradise": De grå dragter får performerne til at ligne encellede amøber. Kønsløse lige indtil én får ideen at iklæde sig et par underbukser med en lille tap. I aften er jeg i selskab med et sælsomt og absurd univers. Forestillingen "Fools' Paradise" er fysisk teater af bedste skuffe. Et persongalleri bygget op over Michael Kviums groteske kunstværker.

De rabler med humoristisk ordgøgl

Forestillingen er underfundig og humoristisk i sin absurde fortælling om mennesket. Som fysisk teater skildrer de 5 performere der er på scenen menneskeheden som et flokdyr. Forvirret og angste når en person skiller sig ud fra de andre i gruppen. De 5 skuespilleres karakterer er som enfoldige primater der for første gang i livets historie skal danne sprog og roller. Dette gør de gennem små efterligninger af hinanden. Øjeblikket efter opløses fællesskabet, uden at nogen når frem til en forståelse af hverken sig selv eller hinanden. Hver ageren er uden konsekvens. En dommer sidder i sin tønde og med stor patos rabler han uforståelighed af, - opløser al betydning af sprogets fællesskab, idet han ikke siger noget der giver mening for nogen.

Teaterstykket bider i sin satire

Døden er et gennemgående tema i Kviums univers. Oftest i form af skikkelser der forsøger ikke at forholde sig til deres egen eksistens. Forestillingen "Fools' Paradise" rammer meget præcist ind i denne mørke side af mennesket. Denne side hvorfra den kendte maler ofte skildrer menneskeheden og samfundet fra. Det groteske hvor meningen med tilværelsen opløses og ballerina-prinsessen skal forsøge at udødeliggøre sit navn, uden at gøre sig umage med at erkende sin egen eksistens her og nu. Forestillingen er både alvorlig, humoristisk og fantasifuld.

5 Stjerner

Jeg er indtaget af den charme det enfoldige persongalleri har. Den sorte humor, der udstiller menneskets absurde forsøg på at undgå angsten for at være, er befriende. Samtidig opløser humoren meningen med sit eget udtryk, når personerne skal agere i skyggelandet med ryggen til døden. Jeg kan lide sammenblandingen af mørk satire i det fysiske teater, klovnens enfoldige væsen i komikken, den livfulde dukkeføring og den melodiske stemme i musikken.

Mange tak til teamet bag forestillingen "Fools' Paradise" og til Teatret Svalegangen for at invitere indenfor.


FOOLS' PARADISE, a Giacomo Ravicchio
Medvirkende Therese Glahn, Karin Norrinder, Serafín Ziqver Xavier, Lars Begstrup og Jan Overgaard Mogensen.
Manus, Instruktion, Scenografi Giacomo Ravicchio
Komponist og Lyddesign Jérôme Baur
Lysdesign Martin Danielsen
Dukkedesign Katrine Karlsen
Foto Ditte Valente
Produceret af Meridiano Teatret, Zebu og Operaen i Midten.

< #1530# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8576# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse Den Lille Prins, Musikhuset AarhusElena Schweitzer

Stjerner★★★★Anmeldelse 'Den Lille Prins', Musikhuset Aarhus

En Lille Prins på eventyr

21. oktober 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy

- Dette er en anmeldelse fra forestilingen i oktober 2020 på Musikhuset i Aarhus.

Den Lille Prins er en moralsk fabel der underholder og pirrer vores længsel efter at forstå os selv. Han bliver født på en planet med en sød rose, og rejser ud i verden for at finde ud af hvad livet går ud på.

Historien blev skrevet af den eventyrlige franske pilot, Antoine de Saint-Exupéry. Han er en af personerne i den lille bog der er trykt i millioner af eksemplarer på 300 forskellige sprog. Han finder Den Lille Prins i ørkenen, hvor Antoine styrtede ned - både i virkeligheden og i historien.

Andre personer i stykket lever på hver sin planet, og prinsen besøger dem. Den vrede konge der ikke har nogen at herske over. Den forfængelige danser som drømmer om en selfie sammen med nogen. Forretningsmanden som putter himlens stjerner i banken. Personer som afspejler mange af de tossede ting som vi mennesker gør.

Til slut ender prinsen i en ørken, hvor han møder piloten. Jeg forestillede mig at piloten ville flyve drengen hjem til sin planet, men det sker ikke. I stedet rejser Den Lille Prins hjem ved at få en farlig slange til at bide sig, hvorefter han vender tilbage til sin fødeplanet som en fantasi eller en ånd.

Forfatteren Antoine de Saint-Exupéry var selv ikke bange for at dø. Han kendte ikke dødsangst, sagde han. Når han fløj i sit fly glemte han ofte ilten, eller han overså maskinens tilstand.

Saint-Exupéry sagde: "Jeg har intet imod at sove ind for natten eller for evigt. Er jeg først sovet ind, mærker jeg ingen forskel. Og tænk hvilken fred! Men disse skrig, som vil lyde derhjemme, disse store fortvivlelsens flammer... dem kan jeg ikke tåle at tænke på."

Den sidste gang han faldt ned med sit fly overlevede han ikke. Det skete over middelhavet i en P-38 Lightning, om sommeren 1944.

Sådan er historien på scenen. Først går man så meget grusomt igennem, og så dør man i en ørken bidt af en slange. Det er lidt depressivt, synes jeg. Men der er stjerner for musik og sang, flot scenedesign og effektiv brug af videokanonen der skaber fantasi og flytter publikum mellem scenerne. Tak for oplevelsen.


Den Lille Prins
Medvirkende Morten Hembo, Christian Bergman, Mads Kronborg
Bearbejdelse og iscenesættelse Morten Hembo og Christian Bergman
Musik og sangtekster Stine Michel og Mads Kronborg
Lysdesign Morten Hembo
Lyddesign Mads Stagis
Dukkemager Johan Kølkjær
Konsulterende instruktør Michael Slebsager
Plakat Elena Schweitzer

< #1242# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8446# >

Teater anmeldelse





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,11 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.