logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om David Bowie

Klik på nogle af historierne og læs mere om David Bowie.


Anmeldelse af Kejseren på Teater KatapultBjarne Stæhr

Stjerner★★★★Anmeldelse af 'Kejseren' på Teater Katapult

Danmarks Kejser kan sove trygt i nat

22. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Danmarks Kejser - og hendes 2 Göbbels drenge som hun betaler millioner for at hjernevaske naive folk med løgn gennem medierne (som i stykket er de 2 skræddere) - hun kan sove trygt i nat.

Eller kan hun?

Det er spørgsmålet som forestillingen Kejseren rejser på Teater Katapult. Hvad kan vi gøre ved Kejsere, og Diktatorer og Statsministres løgn? Kan vi stille noget op, eller sover de bare trygt igen i nat?

De unge gider ikke mere løgn

Der er en grund til at enhver Kejser gør livet surt for unge mennesker. Også i Danmark. De unge er livskraftige, de uddanner sig, finder arbejde, finder kærester, bliver gift og får børn. Og så er de virkeligt irriterende kritiske.

Måske du kender nogen unge? De er veganere. De er klimaaktivister. De holder piratfester og køber graviditets-tester. Der er liv i dem, og de er sikre på at deres fremtid skal være helt anderledes end din. De vil ikke leve som de gamle der er gråhårede og bange for alting. De vil bare leve, nu, uden den gamle kones propaganda, uden det der forsigtigheds princip.

I stykket Kejseren træder de unge i karakter med netop det budskab. "Vi gider ikke mere de gamle menneskers løgne!"

God musik, god scene, god optræden

Kejseren er et godt stykke. Når man tager i betragtning at de fire skuespillere og musikanter er gamle. De forsøger oprigtigt at snigløbe dagens Kejser. I dag Mette, i morgen Morten, på fredag Søren. Det er ikke vigtigt hvem der er Kejser, det er mere vigtigt at Kejseren er en løgnhals, og det er sådan magt fungerer.

I stykket siger skuespilleren Birgitte Prins, at Kejseren får magt ved at være en metakonstruktion for Folket, en Gestalt for Folket, og Folket vil gerne ligne Folket, så Folket lytter til en Kejsers løgn og er enige om at løgnen er sandheden. På den måde bliver folket en beskytter af sin Kejser, fordi Kejseren har bildt dem ind, at hun er Folket.

Der er således kritik af både Folket og af Kejseren. Men skuespillerne er selv gamle. De er selv Kejsere i kraft af deres alder. På scenen render 5 unge mennesker rundt i gul regnfrakke som klimaaktivister i regnvejr i Stockholm. Udstødte.

På den måde bliver Kejseren internt en kritik af sig selv. De gamle fylder for meget. Der er for meget David Bowie. Der er for meget Livingstone som hellere vil tale sit hjemlands gamle fraser, end tale i nutiden på gebrokkent dansk. I stykket er de unge udstødt.

Og sådan er det jo også i virkeligheden. Og altid. Det er lige meget om det er halvtredserne, 60'erne, 70'erne, 80'erne, 90'erne, nullerne, eller 10'erne. Kejsere har alle dage en modvilje mod ungdommen. Fordi ungdommen gennemskuer Göbbel-drengenes løgne. Det gør vi gamle ikke. I hvert fald ikke hver gang.

Det slutter med et slag i ansigtet med en våd regnfrakke

Jeg skal ikke spoile afslutningen, men det er noget med nogen våde regnfrakker, båret af unge mennesker.

Til gengæld vil jeg sige tak for oplevelsen. Politisk teater i Danmark har det altid svært, fordi vi ligner hinanden så meget. Vi er alle en del af dagens Kejser. Det er svært at gøre oprør. Men det var et fint forsøg, sådan da. Absolut Music Joy vil klappe i sine hænder.

Fed musik og sang af Pete Livingstone. God beherskelse af scenerummet. Godt lys. Fedt med lidt kritik af Kejseren, den Kejser som vi bærer i os selv, og i Søren og Mette, eller hvem det nu er i dag.


Kejseren baseret på H. C. Andersen, opført af Livingstones Kabinet i samarbejde med Teater V og Den Fynske Opera
Medvirkende Troels Kortegaard Ullerup, Birgitte Prins, Bebe Risenfors, Nina Kareis og Pete Livingstone
Iscenesættelse Nina Kareis
Scenograf Julie Forchhammer
Komponist Pete Livingstone
Lysdesign Mikkel Jensen
Lyddesign Baldur Kampmann

< #1235# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8001# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: A Space in the Dark, Black Box Dance Company

Stjerner★★★★Anmeldelse: 'A Space in the Dark', Black Box Dance Company

David Bowies nøgle til mørket

26. oktober 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Inspireret og rig i hjertet går jeg i aften hjem fra Musikhuset med en åbenbaring. Den unge dansetrup fra Black Box Dance Company (Holstebro) var i Aarhus på turne og gav deres hjerteblod til publikum der var mødt talstærkt op. En rød tråd førte os gennem en sorgproces, hvor unge mennesker mister deres udødelighed og kommer til stede i verden som dødelige.

Smuk fortolkning

Det var både inspirerende og fascinerende at være vidne til de unge danseres ildhu på scenen. Med styrke, rytme og smidighed fortolkede de mørket og alle de indre tilstande, på en spændende og indlevende måde. Scenografien var enkel og musikken af de to lydkunstnere var fortællende og harmonerede godt sammen.

Døren til mørkets rum

Døren er lukket til mørkets rum. I vores ungdoms uskyldighed ser vi os selv som udødelige. Vi lever i nuet, elsker, danser, og fester og tror at vi kender livet. I et splitsekund kan alt blive vendt på hovedet og den verden som vi kender styrter i grus. Døren ind til ”A Space In The Dark” åbner sig og vi har intet andet valg end at træde ind. Her ved vi intet og må begynde at stille væsentlige spørgsmål. Hvem er jeg? Hvad er døden? Hvor er livet? Hvilke livsformer gemmer der sig i mit mørkeste sind? At gå derind er, efter min mening, en kunstners ypperste livsværk, for når vi mennesker forholder os til mørket og derigennem også døden, bliver vi beriget med de indsigter om menneskelivet der lægger gemt her.

Mørkets hemmeligheder

David Bowie var magiens mester. I mine øjne, så det ud til, at han var i stand til at færdes i grænselandet mellem lys og mørke, som om han havde en nøgle til døren ind i menneskesindets dunkle afkroge og i det han bar et utal af masker kunne han formidle disse sider gennem sin musik og kunst. Det har inspireret utallige kunstner i årenes løb til selv at gå derind og udtrykke mørkets hemmeligheder. Lidelsen, døden, og afmagten bliver kropsliggjort af Black Box Dance Company i aften i Musikhuset til tonerne af David Bowie og den danske musiker fra Sorten Muld, Henrik Munchs musik.

Alt i alt var det en rigtig smuk oplevelse.

Tusind tak til teamet bag ”A space in the dark” og til Musikhuset Aarhus som havde inviteret dem til byen.

Musik David Bowie og Henrik Munch
Koreografi Ben Wright
Dansere Black Box Dance Company
Scenografi Will Holt
Kostume Åsa Gjerstad
Lysdesign Lucy Hansom
Lysdesign Assistent Sherry Coenen

< #1182# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7878# >

Dans anmeldelse

Anmeldelse Lazarus (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

Video

Happy Fotografen.dk

Stjerner★★★★★★Anmeldelse 'Lazarus' (David Bowie), Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

Anmeldelse af David Bowie Lazarus på Aarhus Teater

29. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Lazarus er et rumskib med David Bowie bag rattet som er landet i Danmark. En international musik teater forestilling som sætter hverdagen ind på den nederste hylde i køleskabet sammen med leverpostejen, og i stedet bliver der serveret kaviar og champagne på Aarhus Teater, og senere hen også på Det Kongelige Teater.

Wow! Det er jo ikke fordi jeg er vild med David Bowie, men efter premieren på Lazarus må jeg købe et gammel stereoanlæg og en pladespiller, jeg elsker de bedste af hans numre der er med i forestillingen.


Og skuespillerne? Ja, de spiller stjernegodt.

Så vi er ude i 6 stjerner, men det giver såmænd ikke nogen mening. Lazarus er en forestilling af internationalt format. Den rager ud som et kunstnerisk Eiffeltårn takket være scenografi, musik, skuespil, historien og instruktionen. Men okay 6 stjerner, som burde være 20 på en 12-skala.

Historien

En mand skal dø, men heldigvis er det David Bowie selv, det er ikke en kedelig gammel fyr uden fantasi, det er et geni der skal dø, og det giver helt fantastiske billeder og tanker om døden, som vi ikke har set før. Det er ikke mig der ærgrer mig over at min leverpostej nu går til spilde. Det er et geni der skal dø. David Bowie løfter døden op til kunst der giver livet en dybere skønhed.

I Lazarus spiller kærligheden en særlig rolle, med Simon Mathew i rollen som Valentine. Det er kærligheden der slår os ihjel. Vi kan ikke dø før vi er blevet set og elsket. Det siger Bowie, og du kommer til at mærke det i dit hjerte, når du ser Lazarus. Det er så smukt og rørende.

Sammen med Erna Walsh lavede David Bowie Lazarus kort inden sin død. Og det skal du være glad for at han nåede. Nu kan du gå ind og se mesterværket, og din sjæl vil aldrig blive den samme igen, i hvert fald bliver den mere glad.

Skuespillerne

Alle har sin favorit. Jeg tror Jacob Madsen Kvols har fået nye ods hos bookmakerne til hovedroller i dansk teater. Han gør det fremragende. Altid i karakter. Seriøs. Fokuseret. Han er den muskel i hjertet der aldrig er i tvivl om det næste slag. Det er stort.

Sara Victoria Bjerregaard bærer den kvindelige hovedrolle så nemt som uskylden i hendes ansigt. Alle hendes replikker kommer uden besvær og hun er det uskyldige barn, hun er empatien, hun er autenciteten. Det er ikke noget hun spiller, og netop derfor er det fremragende skuespil.

Simon Mathew har den tredje hovedrolle som kærligheden Valentine. Han er så fin til at tviste sin styrke med lidt sjov og latter. Han er kynismen og styrken samlet i et levende væsen af sandhed. Han er den skygge vi alle har, den klare viden om at uden kærlighed kan vi ikke leve, og uden kærligheden kan vi slet ikke dø. Han er god til at løfte den originale karakter som Valentine er.

Musikken

Der er den der blanding af depression, livssmerte og lets dance i Bowie. En følelse af ikke at ville give op. Noget fanden i voldsk uden at miste sin værdighed. Det er god musik. Alle synger fantastisk, og musikerne leverer fint.

Scenografi og lys

Tip top. Albrechtsen og Hersland har skabt et stramt geometrisk univers - det eneste egentlige menneskelige vi har, firkanten - som støtter historien super. Billedrammerne dratter ned fra loftet med erindringer, men rammerne er også døre ind til nye verdener, nye tanker. Vi opholder os i rammerne.

Modtagelsen

Stort bifald. Efter 4 sekunder rejste folk sig op. Jeg har aldrig set så stort og velment et bifald på Aarhus Teater. Det var ikke høfligt, det var begejstret.

Tak for den oplevelse.


Lazarus af David Bowie og Enda Walsh

Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde

< #1163# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7825# >

Teater anmeldelse

David Bowies Lazarus, Musical på Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

Video

Happy Fotografen.dk

David Bowies Lazarus, Musical på Aarhus Teater og Det Kongelige Teater

David Bowie Lazarus i Aarhus og København

26. august 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy


Lazarus af David Bowie og Enda Walsh. En stor musikal-oplevelse i Aarhus og København. Stykket er iscenesat af Heinrich Christensen.


Jakob Madsen Kvols spiller Thomas Newman som er faldet ned på jorden og drømmer om at komme hjem igen. Øvrige medvirkende er Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.


Historien er David Bowies i samarbejde med Enda Walsh, inspireret af The Man Who Fell to Earth. Det handler om at sige farvel til dem man elsker. Kæresten, familien og vennerne. Den situation som David Bowie kendte fra sig selv. Han døde kort efter premieren på Lazarus, 69 år gammel.




Lazarus af David Bowie og Enda Walsh

Inspireret af The Man Who Fell to Earth, Walter Tevis
Iscenesættelse og oversættelse Heinrich Christensen
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Sara Viktoria Bjerregaard, Sofia Nolsøe, Simon Mathew, Bjørn Fæstad, Mathias Flint, Nanna Bøttcher, Kjartan Hansen, Sofie Topp-Duus, Isa Marie Henningsen, Kristine Marie Brendstrup.
Musikere Søren Bigum, Mads Fogt, Henrik Poulsen, Stephan Grabowski, Mads Hyhne, Jakob Elvstrøm, Rene Damsbak.
Scenografi og kostumedesign Christian Albrechtse
Lysdesign Mathias Hersland
Originale musikalske arrangmenter Henry Hey
Kapelmester Søren Graversen
Koreograf Rebekka Lund
Lyddesign Lars Gaarde


< #1162# >< #laesestof# >< ## >< #da-DK# >< #7825# >

Teater





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,11 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.