Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Klik på nogle af historierne og læs mere om Christian Hetland.
Foto: Rumle Skafte
★★★★Anmeldelse af 'Dostojevskij', på Aarhus Teater
Mænd frygter den russiske roulette
13. november 2025.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Dostojevskij' på Aarhus teater: Det handler om mænd der ikke står ved sig selv. - Mænd der martres af deres egen selvbevidsthed, skam og tvivl. Erindringstæpper der ruller dem rundt om natten og alle de kvinder de kunne have elsket, hvis ikke det lige var fordi....
Det er fedt at gå til afgangsforestillinger på Aarhus Teater. Det er sjovt at møde de nye skud på stammen og i aften er jeg i selskab med to nye dramatikere Johannes og Stine. De to har sat sig for at udfolde menneskets eksistentielle smerte genem to velkomponerede fortællinger.
To teaterstykker skrevet over noveller af den russiske Dostojevskij. Historierne har en kærlighed til replik og karakterteatret og bliver båret frem på scenen af et team af skuespillere fra teatrets egne rækker. Her lykkes det at skabe fortællinger med bid og pointer.
Vi møder to mænd Aleksej og Pavel der genser hinanden efter mange år uden kontakt. Vi fornemmer en skjult historie. - En giftighed mellem dem.
Aleksej har ondt af sig selv, sover dårligt, martres af skyld eller af rumination over et kærlighedsforhold han aldrig havde mod til at tage på sine skuldre. Hans hemmelige kærlighed var til Pavels nu afdøde kone.
De to mænds dialoger er som en kamparena. Magt og afmagt bliver smedet til våben. Ingen tør tage tyren ved hornene, som når de sidder i hver deres stol og på afstand spidder hinanden med skyld og skam gennem replikker og kropsarbejde. 'Den evige ægtemand' har sin styrke i statusarbejdet der hele tiden bevæger sig i bølger.
Denne historie har bid. Vi møder den griske pantelåner Andrei der forblindes dels af sit eget hovmod, men også af et ønske om at 'eje' den russiske fattige Marianna der kommer til ham for at pantsætte et familieklenodie, - et russisk ikon. De to bliver gift men ægteskabet udvikler sig til en thriller, kun med tjenestepigen Lukerja som vidne. I ægteskabets kamparena oplever vi tavshed og undertrykkelse som det stærkeste våben. Nærighed og forfald op imod ikonisk madonna slør.
'Den sagtmodige' har sin styrke i de psykologiske spil og i de ladede replikker, synes jeg. Som når pantelåneren siger til tjenestepigen om sin hustru:
Disse replikker er ladet med tungsind og gift, inddirekte skyld, og Andreis totale mangel på at se virkeligheden i øjnene.
Vi er i en skyttegrav i aftenens forestilling 'Dostojevskij' . To skildringer som får de levende til at smerte sig og skutte sig i den russiske vintersne. I aften fra et scenegulv på Aarhus Teater.
Kan du lide det teatralske eller er du til arketypiske temaer og til replikker der åbner en historie for sit publikum? - så er du godt underholdt her i forestillingen 'Dostojevskij'. Det er jeg og for den oplevelse siger jeg tak til teamet bag og til Aarhus Teater der har forestillingen på hylden, på Stiklinge scene.
'Den evige ægtemand' og 'Den sagtmodige', af Fjodor M. Dostojevskij
Stine Winther Johansen – dramatisering 'Den sagtmodige'
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte
★★★★★★Anmeldelse af 'Jeppe på bjerget', på Aarhus Teater
Glatbarberet norsk myseost på dansk rugbrød
6. februar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Jeppe på bjerget': Forestillingen 'Jeppe på bjerget' på Aarhus Teater, er en glat udgave af Holbergs 300-år gamle historie. Skabt til Nationaltheatret i Oslo, har stykkets økonomiske bagmænd haft den store, fede tegnebog fremme. 'Jeppe på bjerget' er velproduceret, med storslåede kostumer og scenografi, og med samme søde smag som glatbarberet norsk myseost. En forestilling til 6 stjerner.
Holberg er ligesom Jesus ligklæde. Alle vil opføre Holberg, fordi han sælger billetter. I København spiller det kongelige teater - netop nu - samme historie med Frederik Cilius som Jeppe, instrueret af
Hvorfor er Holberg så populær? Fordi der er penge i Jesus ligklæde, Aston Martin fra 1956, Elvis Presleys sidste burger, musicalen Sound of Music fra 1965. Det er de gode gamle dage, som vi klynger os til, mens Titanic får rejsning og (tror vi) brøler i sine dampturbiner på vej ned mod havets bund, lodret synkende.
Vores kultur er ankommet til de sidste krampe-trækninger, inden fundamentet bryder sammen. Du ved, hvad jeg snakker om. Skrækkelige, skrækkelige sandheden fra USA. Før det, krig. Før det, corona. Og så videre.
'Jeppe på bjerget' er morsom, sjov og underholdende. Du kan opleve
Takket være instruktøren, Christian Lollipop, er historien faktisk bedre, end dengang Holberg skrev den. Jeg har ikke været så godt underholdt, siden vi så Karius og Baktus i 4. klasse på Fredericia Teater. Det er super sjovt at gå i teatret! Man får slik og alt muligt, og en pause fra en træls uge.
Tak for oplevelsen (udsolgt!). Hvis du ikke har købt billet, så glæd dig. Køb i stedet billet til 'Kirstens hævn' på Aarhus Teater, eller noget skuespil og dans på en af byens andre scener.
Og hvis du har købt billet... øh, bare glæd dig! Lyt til dampturbinernes hvæsen og sprutten. Og der en sabelsluger med i stykket! Altså en rigtig kvinde med tatoveringer der propper ting ned i sin hals! Og en mand der kommer i munden på Jeppes kone! Og et reality-show! Og Dronning Mary er med! Og en cowboy-film! Og et komisk øjeblik, da Jeppe alligevel ikke er død!
Og jeg ku' bli' ved! Det bliver sjovt! Hæ.
Jeppe på bjerget, af Ludvig Holberg (†)
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese
★★★★★Anmeldelse af 'Tro, håb og kærlighed', på Aarhus Teater
Forestillingen er et skønt musikalsk garageband i et live take
30. august 2024.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Tro, håb og kærlighed': De unge taber deres uskyld og skuespillet griber os om hjertet. Det er 5 stjerner. I aften hylder de ungdommen på Aarhus Teater i forestillingen 'Tro, håb & kærlighed' - og giver ord til de følelser der opstår når voksenlivet presser det unge menneske ind i sin nye levealder.
De to unge elskende er midt i en tornado. Nye tider, hormoner der vågner, drømme der tager fart og den første store kærlighed der fejer dem omkuld. Forestillingen 'Tro, håb & kærlighed' er en gedigen fortælling med en dramatisk kurve og god fortæller-teknik. Stykket forstår at skildre det smertelige skæringspunkt i livet, hvor uskyldighedens lethed falder og nødvendigheden af at træde i karakter som voksen er en uundgåelighed.
Replikken er stram når
Den ungdommelige energi på scenen er sprød og lækker. Musikken er skåret ud af 60'ernes Radio Mercur. - The Beatles, Anita Lindblom og Bob Dylan, men i aften i nye kapper. Vellyd og formet som et kælderband spiller skuespillerne i aften både teater og musikinstrumenter, når Bjørn, Erik, og de andre giver den gas i forestillingen. Jeg kan lide den modulering af lydtæppet. Kommer til at virke sammenhængende, ungdommeligt og autentisk når både lyd og spil bliver spundet sammen til en helhed.
Historien er en genfortælling af Bille Augusts film der udkom 1984, men har i teater-udgaven her på Aarhus Teater fundet sin egen eksistens berettigelse. Det analoge klæder fortællingen, - musikken og opbygningen. Kontakten skuespillerne har til deres publikum giver den nyt liv, så tak for det.
Til teamet bag 'Tro, håb & kærlighed' og til Aarhus Teater, tak for en god forestilling.
Tro, håb & kærlighed af Bjarne Reuter og Bille August
Teater anmeldelse
Foto: Rumle Skafte
★★★★★Instruktør er sadist: Anmeldelse 'Jane Eyre', Aarhus Teater
Jeg gik, da fuck dig Sigrid Johannesen skar pikken af Emil Busk Jensen med en motorsav
26. april 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Jane Eyre: Den sadistiske teater-instruktør,
Men hvis du er til virkeligt sygt teater - på niveau med sadisten Peter Madsen i en ubåd alene med en ung pige fra Sverige - så er opsætningen af 'Jane Eyre' lige noget for dig. Resten af os: Vi vil ikke mutulere mennesker på scenen. 'Jane Eyre' er et fantastisk stykke teater baseret på en hæderlig kvinde i England, men kørt ned i skidtet af dramaturg-sadisterne Sigrid Johannesen og Hanne Lund Joensen.
Huha, fuck and shit - træk vejret!Nå. Der er også gode årsager til at se menneske-hader-stykket 'Jane Eyre'. Jeg elsker
Du vil også elske lyset.
Det samme gælder den gamle
Der er 5 stjerner til 'Jane Eyre'. Primært for Laura Løwes fantastiske cirkulære scenografi med stænk af 1890-fotostudie. Stjerner for
Personligt fik jeg kvalme. Jeg råber ikke hurra for sadister i kulturlivet. Da Emil Busk Jensen fik sin fysiske pik skåret af med en motorsav, rejste jeg mig og gik. Fuck da også, jeg bliver ked af det når syge kvinder drømmer om at skære pikken af mig. Jeg har integritet. God fornøjelse på
Jane Eyre, 1847 af Charlotte Brontë
Fornedret af Sigrid Johannsen og Hanne Lund Joensen
Medvirkende Mette Klakstein, Simon Mathew, Anne Plauborg, Christian Hetland, Anders Baggesen, Marie Marschner, Mette Døssing, Sarah Simone Jørgensen, Emil Busk Jensen, Nor Thorn Korterød/Alba Ophelia Hernandez Pontes
Lysdesign Clement Irbil
Lyddesign Kim Engelbredt.
Teater anmeldelse
Foto: Emilia Therese
★★★★Anmeldelse: 'Dracula' på Aarhus Teater
En blodfattig Dracula keder sig på Aarhus Teater
8. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse 'Dracula': Han keder sig. Jacob Madsen Kvols i rollen som 'Dracula'. Og det kan jeg godt forstå, fordi 'Dracula' på
'Dracula' er skrevet af Bram Stoker, en forhutlet broke-back-mountain fyr som ganske vist havde en flot kone, men som drømte mest om mænd om natten. Hans historie om Dracula er erotisk og lækker, synes jeg, sådan lidt ud i en transgender retning. Siden 'Dracula' blev udgivet i 1897 - altså for 125 år siden - har bogen aldrig været udsolgt. Dracula trykkes igen og igen, fordi vi elsker historien om den mystiske greve der tømmer kvinder for blod og smider dem fra sig som afsuttede Sunday-ice emballager.
Hvorfor er udgaven på Aarhus Teater kedelig? Uforståeligt. Dracula er skræmmende, han er det stof som Hollywood spinder candyfloss ud af. Alle kan få succes med Dracula, hvorfor ikke Aarhus Teater?
Måske er det noget karmisk? Bram Stoker tjente ingen penge på historien. Da 'Dracula' blev filmatiseret i 1930'erne i USA, havde både hans kone og hans mor bestilt et pengeskab til alle skillingerne fra Hollywood. Bram havde imidlertid ikke registreret sin historie korrekt, han havde kun indleveret 1 og ikke 2 eksemplarer af historien til copyright kontoret. Øv. 'Dracula' blev public domain i USA og det er den også i alle moderne mennesker. Vi er bange for vampyren, men slet ikke i opsætningen på Aarhus Teater. Desværre.
Gehrt, Baggesen, Hetland og Plauborg.Der er 4 stjerner til 'Dracula'. Den første er indlysende:
Havde stykkets instruktør Martin Lyngbo dog bare lagt sig i kølvandet på David Gehrt, så var det måske blevet en god forestilling.
Generelt er alt i 'Dracula' teatralsk og opstyltet, men
Det var fedt at opleve 'Dracula' på Aarhus Teater, og jeg ønsker du går ind og ser den. Det vil trøste mig, fordi så er vi i hvert fald to der har investeret tid og penge på at købe billet. Og hvis du ikke vil se 'Dracula', så får du slutningen her:
Alle skuespillere og sangerne tager til Transylvanien for at dræbe Dracula og dræbe alle vampyrerne. Den sidste halve time af forestillingen er en recitation (det betyder dårligt skuespil) af begivenhederne hvor højdepunktet er: "Han svinger øksen og rammer Dracula så hovedet falder af og hopper hen ad marken".
Det er så her Jacob Madsen Kvols vader gennem scenen og går upåvirket i retning mod udgangen.
Derefter dør alle skuespillere og sangerne på scenen. Langsomt og opera-agtigt. The End. Tak for den oplevelse. Den sluttede godt og publikum gav stående bifald.
Dracula Af Bram Stoker, 1897.
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Anne Plauborg, Tom Jensen, Simon Mathew, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg,
Iscenesættelse Martin Lyngbo
Scenografi David Gehrt
Kompositioner Marcus Aurelius Hjelmborg
Kostumedesign Mathilde Grebot
Lysdesign Jeppe Lawaetz
Lyddesign Lars Gaarde
Kapelmester Sofia Wilkman
Korindstudering Poul Emborg og Peter Pade.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Et Juleeventyr', Aarhus Teater
Et Juleeventyr på Aarhus Teater er en lysfest for dem du har kær
2. november 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
- Anmeldelse af forestillingen i november, 2020
Det er trylleri. Fedt. Den gamle gnier opsøges af nogle ånder der gerne vil lære Scrooge noget om julefred, og kærlighed. At dele med hinanden. At være glad for livet. Synge julesange, hele året rundt.
Og så kaster de rundt med lys!Jeg kan ikke se hvordan de gør det. Ånderne har lyskugler mellem hænderne, puff! Igen og igen. Ånderne fra hans fortid, nutid og fremtid. De viser ham scenerne fra gnierens liv, hvor han altid kun tænkte på penge. Alt gav han slip på. Kærlighed og familien, fordi han ville 'blive til noget'.
Puff, mere lys og det bliver snevejr i hele salen!Sceneografien i årets juleforestilling er stærk. Scenen er mørk maghoni, men lysdesigneren topper mørket og lader skuespillet træde frem lyslevende.
Netop som man tror at der ikke kan være juletricks i den tryllekuffert, begynder det at sne i salen! Altså bogstaveligt. Snevejr vælter ned over publikum!
Jeg fik et snefnug i øjnene, og grædDer er noget magisk ved jul. Folk får blanke tårer over et juletræ der tændes. Et barn der åbner en pakke. Duften af julemad. Blussende kinder.
Ja nostalgi, men 'Et Juleeventyr' rører også ved nogle af hjertets mere moralske strenge. Vi er jo alle sammen mister Scrooge. Måske ikke dig, men vi andre er gniere med den valuta der er dyrest på livets børs: Nemlig tiden.
Vi har så travlt med at 'blive til noget', 'gøre karriere' - måske julen kan få os til at huske på, hvad der betyder noget i livet.
At gå med sin far i teatret. Læne sig ind mod hans skulder i et grin, og bare nyde skuespillet på scenen. At han har tid til det. Et lys i mørket er det største, uanset hvor spinkelt dets flamme er, og for at det mirakel kan ske, må vi give det tid til at udfolde sig.
Og det er jul. Lysets genkomst et par dage før juleaften. Jeg glæder mig til jul, og tak til 'Et Juleeventyr' for at huske mig på julens budskab, del dit lys.
Et Juleeventyr af Charles Dickens
Iscenesættelse
Medvirkende
Scenografi
Kostumedesign Karin Betz
Lyddesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Musik Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft.
Teater anmeldelse
★★★★Anmeldelse: 'Melancholia', Aarhus Teater
Teater som gør os stærkere
1. september 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
'Melancholia' er et mesterværk, som film. Den lokale danske teater-udgave på scenen i Aarhus er et stykke mørt teater med et par gode bøffer af ribeye, økologiske rodfrugter i ovnen, et drys timian, et glas rødvin, humus med hvidløg og spidskommen, instrueret af Anja Behrens.
Skuespillerne
'Melancholia' er et måltid til 4 stjerner, hvoraf 1 styk er for
Hør så her. Rikke Lylloff spiller Justine, en uberørt kvinde der lider forfærdeligt af depression. Livet har ingen mening. Hun magter ikke at rejse sig op, og så skal hun i bad på scenen, og hun skal giftes med chefens gode ven, et kæmpe bryllup, og rende rundt i regnvejr, og være nøgen igen, og sove længe, og bare glemme det hele og være glad og være normal.
Men det er hun ikke, Justine. Normal. Folk hakker på hende og beder hende om at tage sig sammen. Du kender det godt. Depressive mennesker er trælse. Man får sådan en lyst til at jage dem rundt i manegen med et tågehorn indtil de tager sig sammen og bliver ligesom vi andre: Os der er normale. Os der går op i god mad og penge og arbejde, fordi hverdagens overlevelse giver mening for os.
Men ikke for Justine, hun fokuserer på noget større end rugbrødsmadder, hun fokuserer på selve livets mening, og den findes som bekendt ikke, og så bliver man vældig deprimeret og folk jager én med tågehorn. Det er rigtig træls for Justine.
Gode skuespillere gør Melancholia værd at opleveEn dødsplanet er på vej mod jorden, mens Justine holder bryllup. Verdens undergang er sikker, men vi snakker ikke om det. Vi holder dårlige taler for brudeparret. Vi knalder lidt med chefens nevø, bare fordi han er så dejlig ung og fyldt med det liv som Justine længes efter at mærke i sin krop. Vi tager karbad.
Det er en god historie, synes jeg. Alt det vi gør, mens verdens undergang kan ses som en rød planet på himlen der kommer nærmere. Planeten skifter farve i sin bane mod jorden, den bliver blå. Smadrer jorden som en flue på en blomstret voksdug i et sommerhus på Mors.
Christian Hetland spiller Chefen. Justine har afsky for hans aggressive stil, hans hensynsløse krav til sine medarbejdere. Men læg mærke til chefens fødder når han danser omkring og river verden fra hinanden.
Og læg mærke til Mette Døssings fødder når hun bekymret og beklemt spiller Justines søster Claire.
De to skuespilleres fødder griber scenen og fører energien sitrende og vibrerende gennem kroppen helt ud i fingerspidserne. Det er godt skuespil, og ingen i filmudgaven nåede op på Christian og Mettes niveau, synes jeg.
Så derfor skal du se teaterudgaven af Melancholia, på grund af skuespillerne.
Autentisk og fint spillet af Rikke Lylloff'
Men Justine har så meget mere, end sin depression, hun har styrken til at se virkeligheden i øjnene. Super fint skildret, synes jeg, Justine er bomstærk. Stærk ikke på trods af sin følsomhed og sin depression, men stærk netop på grund af følsomheden og den depressive erkendelse af livets tomhed.
Teater som gør os stærkereNå. Vi skal ikke noget herfra. Dødsplaneten er på vej. Alt liv ender med den sidste vejrtrækning, og det er deprimerende. Hvis man tænker over det. Hvad er det vi laver den sidste aften, den sidste uge, de sidste år inden vi dør?
'Melancholias' styrke er at historien stiller dét spørgsmål. Hvad lavede du mens du ventede på det uundgåelige? Tog du hånd om et barn der var bange for at dø, og byggede du en magisk hytte for at beskytte barnet mod frygten og angsten og livets meningsløshed? Det tror jeg du gjorde.
Se 'Melancholia' på Aarhus Teater. Det er teater som gør os stærkere.
Melancholia Af Lars von Trier
Medvirkende Rikke Lylloff, Mette Døssing, Jesper Lohmann, Hanne Windfeld, Mathias Rahbæk, Christian Hetland, Kjartan Hansen, Emil Busk Jensen
Oversættelse Sonja Ferdinand
Iscenesættelse Anja Behrens
Scenografi og kostumedesign Ida Grarup
Musikuddrag af kompositioner af SØS Gunver Ryberg
Lysdesign Turpin Djurhuus
Lyddesign Kim Engelbredt
Statister Axel Nymark / Karl Valdemar Asdahl, Kim Christin Borchardt, Rikke Cassøe, Rikke Nørgaard Christensen, Per Meldgaard Laursen, Mikkel Christian Egelund, Benjamin Hviid Larsen, Ingeborg Mate Holm, Ida Mathiassen.
Teater anmeldelse
6 stjerner. Foto: Rumle Skafte
★★★★★★Anmeldelse 'Omstigning til Paradis', Aarhus Teater
Jeg elsker Blanche. Har din familie også en Blanche?
7. maj 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Jeg elsker Blanche, spillet af Nanna Bøttcher. Hun spiller en sommerfugl med brækket vinge i stykket 'Omstigning til Paradis' på Aarhus Teater. Et stykke skrevet af
Så, der er altså nogle mennesker i en lejlighed i de varme sydstater, USA. Stanley er en bully, en polak nederst i samfundet, drikker for meget. Slår, spiller poker og voldtager. Aggressiv som kun
Kvols bor sammen med Stella, spillet af Mette Døssing. Jeg har aldrig hørt en kvinde hulke så forfærdeligt, som da Stella indser skæbnen for sin søster - en skæbne som Tennessee Williams kendte fra sit eget liv i en dysfunktionel familie. Søsteren blev skitzofren og blev lobotimiseret.
Ind i denne kompakte lejlighed ankommer søsteren Blanche. Hun er skitzofren, men det er bare løgn. Skitzofrene lyver aldrig - de siger sandheden "sådan som sandheden burde være". Det er en replik Blanche giver i stykket, gå ind og se forestillingen bare for at høre hende sige dén replik.
Det fantastiske ved Franciska Zahles scenografi er perspektivet. En simpel lejlighed bliver kæmpe stor og samtidigt helt fokuseret på pulsåren i skuespillerens hals. Flot.
Hvor meget vejer et kilo kærlighed?Dilemmeaet mellem fakta og fiktion rulles smart ud i Tennessee Williams stykke, 'Omstigning til Paradis'. Blanche ankommer til sin søsters lejlighed uden penge på lommen. Familiens sydstats-farm er solgt. Forældrene døde. Bedstemor. Alle. Blanche solgte år for år mere og mere af ejendommen, til sidst også nøglen til hoveddøren. Derfra gik hun ind i storbyen og solgte resten. Mand efter mand. Efter mange 'intime møder' har hun kun håbet tilbage, og med dét håb ankommer hun til sin søsters lejlighed og beder om husly.
Stanley er i stykket kroppen, den praktiske, faktuelle person. Blanche er håbet, drømmen og fantasien. Midt i mellem står Stella. Hun skal vælge side. Hvad er i grunden vigtigst i livet? Fakta eller fantasi?
Alle vælger fakta, naturligvis. Men hvad nu hvis kunst og kultur er fantasi? Hvad nu hvis kærlighed og ømheden er fantasi? Hvor meget vejer et kilo kærlighed? Intet godt i livet kan måles og vejes, men vi lever alligevel ofte efter fakta. Stella skal forsøge at finde ud af, hvad er vigtigst for hende? Hvad er vigtigst for dig?
Har din familie også en Blanche?Jeg er ret vild med Christian Hetlands præstastion i stykket. Han spiller Mitch. Det gode menneske. Dén rolle er nemmest at fylde ud i livet hvis man er paven eller Mother Theresa. I virkeligheden er det svært at være et godt menneske. Man fornemmer det i Hetlands kropslige skuespil. Hans karakter har slået rod helt ned i knæene, duknakken og de forsigtige fødder. Se det for dig selv, det er godt skuespil.
Mitch forsøger at nå ind til Blanche via kærligheden. At elske hende. Det er naturligvis yderst vanskelig for Blanche at tage imod. At være elsket kræver jo at jeg kan mærke hvem jeg er, og det kan Blanche ikke. Hendes krop er frasolgt, hun kan ikke mærke sig selv.
Dermed bliver Tennessee Williams stykke et firekant-drama. Mitch er det gode. Stella det kærlige. Stanley det krævende. Blanche det givende. Stykket spørger dig: Hvem synes du skal komme ud på benene og med ansigtet højt løftet mod solen?
Du aner selvfølgelig at svaret er yderst vanskeligt. Men det er et godt stykke at projicere sin egen familie ind i. Har din familie også en Blanche? Jeg tror det.
5 stjerner + en ekstra for BlancheTennessee Williams 'Omstigning til Paradis' har været opført mange gange siden 1947. Det er et stykke til 5 stjerner, men Nanna Bøttcher gør det bare lidt bedre, synes jeg - og da jeg elsker Blanche er der 6 stjerner til forestillingen. Som Blanche siger: "Jeg lyver ikke. Jeg siger bare sandheden sådan som sandheden burde være." Fantastisk, tak for den
Omstigning til Paradis af Tennessee Williams
Iscenesættelse Peer Perez Øian
Scenografi og kostumer Franciska Zahle
Medvirkende Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Carla Eleonora Feigenberg,
Lysdesign Jim Falk
Lyddesign Kim Engelbredt
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse 'Alice i Eventyrland', Aarhus Teater
Forestilling med glimmerpistol og god komik
11. november 2021.Kulturnyt, Lita Domino
Pigen Alice hopper efter en kanin ned i et hul. Her starter hendes fortælling om alle de mærkværdige og sælsomme oplevelser hun møder i landet nede i hullet, bag en lille bitte dør. Med familieforestillingen ”Alice I Eventyrland” er Tepotten fyldt godt op med sjove og underfundige kunstgreb. En te brygget med komik, eventyrtro og sjove karakteristikker og med masser af guldglimmer som
Fornuften efterlader Alice i sine lektiebøger hjemme på værelset, da hun i stedet løber efter den distræte kanin der konstant jager tiden. Den gamle historie om Alice driver også i denne teaterudgave af ironi og absurditet og jeg vild med beskrivelsen af barnets underfundige og ubekymrede tilgang til alle de fantasifulde oplevelser som denne verden byder på. Den søde Alice er tegnet fint op med en legende silhuet, der i forestillingen giver så fint et bud på barnets mod og robusthed. Hun bliver fortalt med både charme og hjerte.
Finurlige figurerI Eventyrlandet møder Alice mange sælsomme skabninger. F.eks. Filur katten, der med sit skælmske smil ikke er til at blive klog på. Jeg grinte af hjertet over den komiske og selvhøjtidelige Kålorm der forsøger at lyde autoritær mens han damper på vandpibe. Vi møder den ærekære og søvndrukne mus der falder om, når han bliver flov. Den sjove Hattemager der er blevet uvenner med tiden. Den modige Alice må til slut stå ansigt til ansigt med den hårdtslående og halshuggende Hjerter dronning som både er uhyggelig og urkomisk i sin voluminøse og fordømmende facon.
5 stjernerForestillingen er en sprudlende karakterbombe af skæve og absurde påhit. Jeg var underholdt over skuespillernes halsbrækkende replikstrømme. Ordspil og gåder der som oftest var vendt på hovedet og hvor fornuften var erstattet med sjove indfald og udfald. Jeg nød de fantastiske kostumer, lyssætning og scenografi. Det var skønt at svælge i forestillingens farveflor.
Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Alice I Eventyrland” og til Aarhus Teater der byder på denne familieforestilling i en juletid.
Alice i Eventyrland af
Instruktør Simon K. Boberg
Sceneografi og kostumedesign Mie Riis
Medvirkende Andrea Øst Birkkjær, Christian Hetland, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Viktor Pascoe Medom, Alex Otto, Juliane Bauer, Kristoffer Eriknauer*, Sarah Simone Jørgensen*
* Studerende ved DDSKS, Skuespil, Aaarhus
Dramatiseret af Maria Kjærgaard-Sunesen
Lysdesign Súni Joensen
Lyddesign Lars Gaarde
Koreografi Christel Klan Stjernebjerg
Komponist Alice Carreri
Teater anmeldelse
Emilia Therese
★★★★Anmeldelse af 'En Fortælling om Blindhed' på Aarhus Teater
Barsk 3D lyd får dine ører til at rejse sig
29. august 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Simon Mathew trækker sin gun og peger pistolen midt i min pande. Han ser rasende ud og griner djævelsk. Han er 2 meter væk fra mig. Han kan ikke undgå at ramme. Jeg indser at det er nu jeg skal dø. På en feltseng sammen med 40 andre i Aarhus Teaters Studio-scene. En trækning flakker ned over hans ansigt. Jeg lukker øjnene. Tak for kaffe. Så trykker han på aftrækkeren med sin pegefinger.
Nej, der var kun løs krudt i dén pistol. José Saramagos, en portugiser, skrev historien. Og det gør det lidt nemmere at være ærlig. Konceptet er mere underholdende end historien.
Konceptet lister forestillingen op på 4 stjerner, sammen med Simon Mathews djævelske karakter, og så lugten af gymnastiksal.
Lyden er 3D, du er fanget i et vanvidUnder forestillingen ligger du på en feltseng. Du er blind, fordi du har fået en virus. Du er på et center hvor de syge er spærret inde. Dit syn er sløret med nogle matte briller, og du kan høre folk omkring dig gennem nogle fantastiske høretelefoner.
Glem alt om radioteater. Lyden du hører som blind, den får dig til at opleve at du er tilstede. Det er noget teknisk. Lyden er 3D. Alting foregår lige omkring dig. Folk der bliver skudt, Simon Mathew som hvisker i dit øre, og kvinder og børn der bliver voldtaget eller gjort ondt på andre måder.
Lugten af gymnastiksal og krudtrøgNår en hel masse børn render rundt i en gymnastiksal på bare fødder, så begynder det hele at stinke af sure tæer. Sådan var det i gamle dage. Der blev ikke gjort rent. Der bliver heller ikke gjort rent på det center for smittede hvor du er indlagt. Du kan lugte stanken.
Den sanse-effekt er sjov og skruer op for din oplevelse. Du kan høre andre mennesker omkring, og du kan lugte sovesalen. En god idé, synes jeg. Og du kan lugte krudtrøgen når vagterne skyder.
Så gå ind og oplev fortællingen om blindhed på Aarhus Teater. Hvis du er glad for at lytte, og hvis dine ører rejser sig under sex, og du har en god fantasi, så er det en forestilling der er værd at opleve.
En fortælling om blindhed
Baseret på bogen af José Saramago.
Bearbejdelse og dramatisering Christian Lollike & Sigrid Johannesen
Iscenesættelse Christian Lollike
Lyddesign Asger Kudahl
Scenografi Nathalie Mellbye
Lysdesign Balder Nørskov
Medvirkende Simon Mathew
Stemmer fra Kirsti Kærn, Morten Kjær, Anders Baggesen, Mathias Flint, Marie Marschner, Christian Hetland, Nanna Bøttcher, Kim Veisgaard, Magnus Juhl Andersen, Lasse Steen Jensen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Rigmor From Lollike, Simon Matthew, Anne Majgaard Basse.
Teater anmeldelse
Der er kærlighed efter lukketid i Ikea
Aarhus Teater rykker ind i Ikea
17. maj 2021.Kulturnyt, Presse
Ibsen, Strindberg og Lars Norén leverer ordene til en ny teateroplevelse Aarhus Teater serverer i Ikea. Skuespillerne spiller teater i butikkens forskellige afdelinger hvor der sælges sofaer, senge og køkkenskabe. Publikum får en ny oplevelse ved at besøge
"Idéen er at lade teatret møde virkeligheden", siger instruktør Line Paulsen.
"Man er ude i virkeligheden. Ikea holder lukket for andre gæster, hvilket giver spænding for publikummet. Det forstærker følelsen af at være på et sted man egentlig ikke burde være. Grænserne er ophævet", siger hun.
Scenografien i stykket er på mange måder allerede skabt af møbelbutikken, siger scenograf David Gehrt. "Det er på mange måder lidt som at se en film live mere end teater, da de foregår i så naturrealistiske miljøer. Opgaven som scenograf ligger måske mere i kostumet - altså finde frem til de karakterer der passer ind i miljøerne. De karakterer skal gerne matche Ikeas hjem - tale ind i mange forskellige mennesker."
I forestillingen i Ikea følger man en kvinde der forvilder sig ind i et varehus. Hun er forhutlet. Forvirret. I stykket dumper hun ned i ikoniske kærlighedsscener fra en række af Nordens største dramatikere.
Hun er en kvinde alene i verden, og møder drømmene om kærlighed i de forskellige scener, blandt andet fra
Instruktion Line Paulsen.
Scenografisk konsulent
Medvirkende
Tekster August Strindberg, Henrik Ibsen, Ingmar Bergman, Lars Norén
Teater
★★★★★Anmeldelse af 'Ordet', Kaj Munk Aarhus Teater
Scenografien løfter Ordet til mytiske højder
15. februar 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
I Gehrts scenografi er farverne trukket af, sådan som den religiøse fundamentalisme dengang på Vestkysten fremstod i sin levemåde. Tilbage er lyset sort, hvidt og gråt. Den eneste rigtige farve på scenen er menneskenes hudfarve. Det er genialt, synes jeg. Han gør Ordet mytisk. Trækker den op på et højere plan. Mennesket står varmblodigt midt i livet, i en religiøs ramme som gamle mænd har sat op.
Hvordan vil det klare sig, mennesket? Med sin varme hud i en kølig vind fra havet?
Levende kroppe med varm hud i den kølige vestenvindTaget for pålydende er Ordet en religiøs forestilling om at tro eller at tvivle, men snøret stramt ind i en bestemt tro, nemlig dem der hylder guden Jahve. Instruktøren Anja Behrens har udtalt at hun ønsker at skabe en forestilling der er rummelig på tværs af religioner, og der er David Gehrts scenografi en styrke.
Forfriskende er også den kødelighed, som skuespillerne har med sig på scenen. Ikke bare har skuespillerne hudfarve, de har også levende kroppe under de sorte klæder. Meget rørende var det at se det gamle ritual hvor man vasker den døde, og det blev gjort på scenen ved at fjerne tøjet og med klude rengøre den døde krop med vand.
Men om Ordet helt kan slippe fri af stranden, hvor Kaj Munks skib kilede sig ind, det er spørgsmålet du selv må tjekke når du ser forestillingen.
Ordet tror på mennesket, og den tro er altid den stærkeste"Det var dog en sølle tro", sagde præsten i Taulov til mig. Skuffet. Præstegården henlå i halvmørke, intet lys på denne dag i oktober. Udenfor lå himlen tung, mørk og grå, slæbte sin dvaske krop henover den kolde jord, men jeg var glad. 18 år gammel. Udmeldt. Farvel du kolde kirke hvor de enfoldige blandt mænd er konger, og resten sidder fastlåst på hårde kirkebænke og afventer ordskyen fra prædikestolen.
"Hvis ikke du tror på gud, hvad tror du så på?"
"Jeg tror på mennesket", havde jeg sagt til præsten. Så stemplede han min dåbsattest og bad mig om at gå.
Ordet rummer min tro, og derfor kan jeg lide forestillingen. Ordet tror på mennesket, og den tro vil altid være stærkere. Tak for den oplevelse.
Ordet af Kaj Munk
Scenografi David Gehrt
Instruktion Anja Behrens
Medvirkende Henrik Birch, Mathias Flint, Kjartan Hansen, Frederik Mansø, Morten Suurballe, Anne Plauborg, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Kaja Kamuk, Luise Skov.
Teater anmeldelse
Et Juleeventyr Aarhus Teater Juleforestilling
Et Juleeventyr på Aarhus Teater
30. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Charles Dickens startede som børnearbejder, 10 timer om dagen og kom aldrig i skole. Alligevel blev han en rig og meget berømt forfatter. Nu er hans Juleeventyr årets juleforestilling på Aarhus Teater.
Jacob Madsen Kvols spiller den sure og meget rige mand, som hader jul, hader børn og hader alt. Kun penge er han glad for.
I 'Et Juleeventyr' bliver den rige mand hjemsøgt af spøgelser, det bliver både skræmmende og festligt. De forsøger i fællesskab at få den penge griske Scrooge med hen til det sted hvor vi elsker julen og elsker hinanden.
Måske bliver det jul igen i år. Tag dine børn med ud i den friske luft og se et Juleeventyr på Aarhus Teater.
Et Juleeventyr af Charles Dickens
Iscenesættelse Jacob Schjødt
Medvirkende Jacob Madsen Kvols, Christian Hetland, Anders Baggesen, Kim Veisgaard, Emil Prenter, Isa Marie Henningsen, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Anne Plauborg.
Scenografi Benjamin La Cour
Kostumedesign Karin Betz
Lyddesign Mathias Hersland
Lyddesign Lars Gaarde
Musik Marie Koldkjær Højlund, Anders Boll, Steffen Lundtoft.
Teater video
Rumle Skafte
★★★★★★Anmeldelse af 'Den Vægelsindede' - på Aarhus Teater
Holberg nu med food fight, bar røv og indianerkostume
4. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi vælter ud fra Aarhus Teater. Byen er fyldt med mennesker. Jeg er glad, gnubber skuldre med andre glade mennesker. Vi var faktisk mange der skreg af grin og havde det sjovt i 3 timer og 20 minutter. Inklusiv pause.
En tryllekunstner kaster med replikker som duer han har klemt for hårdtSå vi har altså denne her franskmand. Koreograf og instruktør. Laurent Chétouane. Han er glad for tilværelsens absurditeter, og Holberg. Og det fik vi, begge dele, en absurd Holberg, og det var sjovt. Holberg bliver dekonstrueret, spredt til atomer. Hans replikker afspilles med dobbelt hastighed og kastes rundt på scenegulvet som duer fra en tryllekunstner der er ny i faget og har klemt dem for hårdt. Det er vanvittigt. Skuespillerne laver sjov og improviserer. Duerne kommer til live igen og flagrer rundt blandt publikum. Det er galt, og der er mening i galskaben.
Publikum griner. Ingen kan holde styr på noget!Sådan. Du har netop oplevet handlingsreferatet. Så ved du hvad forestillingen går ud på. Det er Holberg tilsat Monty Python og Dario Fo, rørt rundt i en blender på den højeste hastighed.
Drop dit livs manuskript og lav dit CV med fingermalingDer er ingen mening i tilværelsen, siger instruktøren. Vi har ikke kontrol på en skid. Livet er en teaterforestilling der er gået amok. Du kan ikke høre replikkerne tydeligt fra de andre. Handlingen følger ikke det vi har besluttet. Hvem fanden har i det hele taget skrevet mit livs teaterstykke? Det giver jo ingen mening. Og det er meningen. Holberg som food fight. Dekonstruktivisme. Madkamp. Livet er absurd så man må le ad det.
Så hvis du synes der er for mange regler i din hverdag. At du skal følge manuskriptet når du taler med svigermor. Altid være sød og pæn, og din chef er et pjok. Og du ville aldrig give ham et job, hvis du du var chefen og han var dig. Og hvis du er træt af at alting skal være så rigtigt, så rigtigt. Hvordan du spiser, hvordan du skider, hvordan du snakker og dit CV kunne nok også være bedre. I det tilfælde kan du finde masser af god underholdning og vældigt mange forløsende grin i Holberg på Aarhus Teater.
Det skal ikke være så alvorligt, livet. Selv Holberg ville grine ad forestillingen, fordi det kildrer så fornøjeligt når den tunge alvor bliver sprængt til atomer. Tak for den oplevelse.
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Pagten Aarhus Teater', jul 2019
Uden hinanden er vi ingenting
14. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Pagten samler byens borgere, høj som lav, til det årlige opgør med vintersind og mørke tanker.
Vi kender alle den mørke magt. Måske ikke direkte med det navn som bruges i juleeventyret Pagten, men mere i den form hvor vi gør ondt på andre og bliver kolde indeni. I dette eventyr har kulden fået navnet Iselin, og med isnende trolddom skyr hun ingen midler for at gøre både menneskeheden og alle de magiske nisser ondt.
Den sprøde julegavePagten er en fantasifuld fortælling, og som de bedste julegaver er indpakningen både sprød og lækker og med et indhold der kan skabe magi og livsmod hos os alle sammen.
I eventyret om den modige dreng Malte og den magiske nissepige Lyda, må vi alle hjælpe til, med sammenhold, mod, varme og de dejligste julesange, så mørket atter mister sin kraft og ondskaben kan overvindes.
Juleånden løfter stemningen i salenAarhus Teater tager i år fat på en gammel DR julekalender, Pagten, og tryller den om til en vellykket teaterforestilling. Det har uden tvivl vært hårdt arbejde som mange medarbejdere på teatret i smuk juleånd har løftet i flok.
Skuespillet var tryllebindende og levende. Jeg var indtaget af nissernes charme og finurlige kropssprog ,og menneskeskildringerne var hjertegribende i deres kamp for varmen og medmenneskeligheden.
Aarhus teater havde skruet op for effekterne, robotlys og flotte sceneskift med deres nykøbte udstyr, til stor glæde og forundring for alle os i salen.
Kulisse - og kostumedesigner David Gert har knoklet for at skabe magiske universer der både rummer Thyregod skoles daglige og halvkedelige verden, og samtidig kan åbne sig ind til en dybere og kunstnerisk dimension som normalt er gemt i 'buskene', men som i december kulden åbner sig så børn og nisser kan vandre ind i magien når nødvendigheden byder det.
Ly mod kuldenDet var en smuk og dejlig julegave jeg i dag fik i byens ældste teater. Jeg kan på det varmest anbefale alle at søge ly mod kulden i den smukke store sal i hjertet af Aarhus. Varm jer med tanken om at her er et teater der sætter en ære i at give byens borgere alle de væsentlige ingredienser til en god fortælling, og som giver både mening og skønhed til alle os der sætte pris på det.
Tusind tak til teamet bag Pagten der alle gavmildt forærede os den skønneste fortælling fortalt til både børn og voksne.
Pagten af
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og
Iscenesættelse Line Paulsen
Medvirkende Frederik Mansø,
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Lars Gaarde
Teater anmeldelse
'Pagten' Aarhus Teater juleforestilling 2019
Pagten på Aarhus Teater, årets juleforestilling
12. november 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Pagten er årets juleforestilling på
Iselin vil udrydde nisserne. Hun kræver de underkaster sig hendes herredømme, men for at det kan lade sig kan skal hun have fat i Pagten. Den blev i sin tid skabt af præsten og salmedigteren Grundtvig sammen med nissepigen Saia. De lavede en pagt som sikrer at der er forbindelse mellem menneskenes verden og nissernes verden.
Malte slår sig sammen med den modige nisse Lyda. Sammen skal de gå igennem 3 svære magiske prøver for at finde Pagtens skjulested.
Pagten er skrevet Maya Ilsøe, og har en god blanding af fantasi, eventyr og drama.
Pagten af Maya Ilsøe
Dramatiseret af Hanne Lund Joensen og Line Paulsen
Iscenesættelse Line PaulsenMedvirkende Frederik Mansø, Anne Plauborg, Marie Marschner, Mathilde Passer, Nanna Bøttcher, Anne-Sofie Fredslund, Anders Baggesen, Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Haning Georgis, Studerende ved DDSKS, Skuespil Aarhus: Lasse Steen Jensen, Magnus Juhl Andersen, Clara Manley, Nanna Elisabeth Eide, Anne Laybourn
Kostumedesign David Gehrt
Komponist Aslak Hartberg
Lysdesign
Lyddesign
Teater
★★★★Anmeldelse 'Se Dagens Lys', Aarhus Teater
Sex og rosévin, eller vil du have livets mening?
13. september 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Sex og rosévin, hvad er der ellers i livets gavebod? Dette er spørgsmålet skrevet med kridt på den grønne tavle i Se Dagens Lys på
En mand, spillet af
Hver dag er en ny dag. Fortiden findes ikke. Det er superkapitalismen i blomst. Det er et samfund der er storforbruger af sex og rosévin, politisk korrekthed og ingen skænderier. Det er nogenlunde sådan vi lever i dag. Ingenting betyder noget. Det er lige meget. Vi vil helst glemme fortiden, fordi den gør os i dårligt humør, og vi vil ikke vide noget om fremtiden, fordi derhenne om hjørnet venter kun alderdom, sygdom og død.
Vi vil glemme.
Men manden bliver forelsket i en kvinde, spillet af
Hun vil huske, hun vil erkende, hun vil udforske, hun vil skabe bevidsthed.
Erkendelse er vigtigere end nydelse. Den pakke med økokologisk brød tog jeg med mig hjem fra teatret, det er for mig meningen med stykket. Men se om du tager en anden mening med hjem.
Er kærligheden meningen med livetNå. De to mennesker beslutter sig for at lave et oprør, en revolution. I en verden hvor det er forbudt at elske, gør de netop det. Elsker hinanden hver dag. De vælger kærligheden som alternativ til den hedonistiske verden hvor ethvert behov skal tilfredsstilles nu.
Men kærlighed er farlig, siger universets hersker, Varinka. Mennesket tåler ikke kærligheden, fordi den er triviel og den gør ondt på os. Alt for mange har begået selvmord på grund af kærlighed de har mistet, eller kærlighed de aldrig mødte.
De to holder dog fast på deres valg. De vil kærligheden.
Gå ind og se forestillingen og tjek ud hvordan det går. Det er rimeligt underholdende og spændende. Publikum kom hurtigt tilbage i salen efter pausen for at se afslutningen.
En sympatisk forestillingSe Dagens Lys er fin. Jeg kunne godt lide den. En sympatisk forestilling.
Den er noget andet end Varinka, universets hersker. Han stinker af fisk og ost, sved og koldbrand. Grim i munden. Kynisk. Klart seende. Han er sandheden, døden og evigheden. Varinka spilles af
Se Dagens Lys er fin på grund af en spændende historie, scenografien af Julian Toldam Juhlin. Det er sparsomt. Nordisk. Se Dagens Lys er også fin på grund af de mandlige skuespillere. Kvinderne har desværre tynde roller, tegneseriefigurer, Anne Plauborg har dog lidt mere at arbejde med, men det er tyndt.
Mænd er seriøse og tænkende. Kvinder er lækre, overfladiske og i sin bedste udgave søgende. Hvad vil du have? Filosofi, eller nydelse og eventyr? Se Dagens Lys rummer begge dele, den er en god historie.
Se dagens lys af
Dramatiker
Iscenesættelse Rune David Grue
Scenografi og kostumedesign Julian Juhlin
Lysdesign Anders Kjems
Lyddesign Kim Engelbredt
Medvirkende Christian Hetland, Anne Plauborg, Anders Baggesen, Marie Marschner, Anne Nøhr, Kirsti Kærn, Kim Veisgaard, Frederik Mansø, Magnus Haugaard
Teater anmeldelse
Foto Emilia Therese
★★★★Anmeldelse 'Orestien' Aarhus Teater
Lydmor løfter Orestien op til en stor oplevelse på Aarhus Teater
10. maj 2019.Kulturnyt, Lita Domino
Glem alt om dysfunktionelle familier i dagens Danmark. Her i denne tragedie Orestien, udlever hvert enkelt medlem af slægten de værste voldsfantasier. De lever med hævntogter og mord som medicin mod skam og æres krænkelser.
Vi tager det i dag som en selvfølge, at vi ikke må slå ihjel. Medmindre vi har en voldsom god grund til det, eller har et bredt flertal og politisk opbakning.
Dyret i os skal bindesVi lever i et demokratisk samfund. Retfærdighed og orden er vores skjold mod menneskets kaotiske følelsesliv. Hævntørst og grådighed og vores dyriske behov for at hævde os. Hvis vi ikke havde en struktur der kunne binde dyret i os, ville vi sandsynligvis stadig slå hinanden ihjel hver gang vi følte os krænket.
Hvis vi vover os ud over den kant i dag og gør os selv til morder vil systemet fratage os friheden og alle de privilegier vi ellers nyder som samfundsborgere. Dette kalder vi retfærdighed.
Et pust fra det gamle GrækenlandOrestien er en gammel græsk tragedie skrevet for 2500 år siden. Den blev spillet på de store amfiteatre under Athens opbygning, og var med til at uddanne af alle borgerne (læs mændene) til demokrati. Det var en svær fødsel dengang, og det var det også på Aarhus teater i aften, men barnet kom ud. Vi lever i dag med et system der bygger på demokrati.
Flot forestillingJeg kunne rigtig godt lide at Aarhus Teater kunne omsætte et så gammelt stykke til en rigtig fin oplevelse, med moderne islæt. Det er især Lydmors musik der gav en kæmpe gave til Orestien. Den varme glød af elektronisk musik, spillet op mod de smukke og enkle kulisser, gav en cool stemning til de ellers meget hårde ord der blev fremsagt af skuespillerne.
Ordene var mættet af tunge følelser og som i det gamle Athen havde man valgt ikke at give skuespillerne egen mikrofon på, hvilket gav stykket et råt og meget autentisk udtryk.
Valget af kostumer skal også have roser med på vejen. De var smukt udført og majestætiske i deres fremtoning. De passede utrolig godt til temaet i stykket og understregede den barske beretning.
Tusind tak til teamet bag Orestien og til Aarhus Teater for en flot forestilling.
Orestien af Aischylos i version af Ted Hughes
Oversættelse Pia Juul
Iscenesættelse Runar Hodne
Komponist, lyddesign og musiker Lydmor
Visuelt design Ulrik Gad
Kostumedesign Mark Kenly Domino Tan
Medvirkende
Teater anmeldelse
★★★★★Anmeldelse: 'Parasitterne', Aarhus Teater
Anmeldelse: Sargun Oshana overrasker med Parasitterne
15. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Derfor er der fire stjerner inden vi når afslutningen. Men så overrasker instruktøren Sargun Oshana. Trylleri fra en mester. Udgaven af Parasitterne er hele vejen holdt tekstnært, bortset fra et enkelt velplaceret inshallah tror jeg, og alligevel lykkes Sargun Oshana at give stykket en sublim dimension i en kunstnerisk retning.
Vi har den senere tid givet for mange 5-stjerner, og det er vi også nødt til her. Du skal gå ind og se Parasitterne. 5 stjerner.
Lystspillet som afklæder sig selvPublikum griner, fordi Parasitterne er et fint lystspil. Marie Marschner står stærkt som den forkælede og amoralske datter, der har fået et barn som er til besvær - indtil hendes moralsk forkrøblede far Herr Gruesen udtænker en plan hvor barnet indgår som lokkemad.
"Sugerøret skal stikkes i Amerika", proklamerer
Den gamle Gruesen er vant til at snyde folk. Det er hans religion. Han vil overtale Miss Olson til at gøre datterens spædbarn til universalarving og bagefter tage livet af den gode kvinde.
Det er en sjov og festlig mordplan. Jeg synes stykket vinder mange point på sin morbide og sorte humor.
Men under det sjove gemmer tragedien sig. Måske du har læst bogen eller set tv-spillet fra 1958. Der er en tragedie dernede. Lystspillet danser mens det afklæder sig sin humor, bid for bid. Det er godt håndværk på Aarhus Teater.
Oshanas tryllekunstMens Herr Gruesen planlægger et mord for at gafle Miss Olsons million, har Sargun Oshana umærkeligt haft sine egne planer. Jeg så det ikke komme før afslutningen.
I Sargun Oshanas hemmelige plan står Bodil Jørgensen som instruktørens stærkeste skakbrik. Hun spiller en undertrykt kvinde, der svagt adlyder sin amoralske mand. Hun er dependent, og manden er forfærdeligt hensynsløs. Grå, nedbøjet, nervøs er hun.
I de afgørende scener trækker instruktøren alle sine brikker sammen - og det er følelserne han bruger. Trådene gennem stykket bliver trukket sammen med et snuptag, så stykket træder i en ny karakter: Parasitterne bliver til en fortælling om smerten ved at være menneske, det bliver til Shakespeare.
Mennesket lever sit liv i et dukkehus, og gud kigger nysgerrigt ind gennem vinduerne for at se hvordan Parasitterne klarer sig. Vi står på bordet i guds drivhus. Et eksperiment, det er hvad vi er. Jeg kan lide det, og det fik jeg med mig hjem. Super dejligt, tak.
Parasitterne af Carl Erik Soya. Stykket er fra 1929 og aktuelt i dag.
Instruktør Sargun Oshana.
Scenografi og kostumer David Gehrt.
Medvirkende Kim Veisgaard, Bodil Jørgensen, Nanna Buhl Andresen, Mathias Flint, Luise Skov, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Christian Hetland, Mette Døssing.
Lyddesign Kim Engelbredt.
Lysdesign Suni Joensen.
Teater anmeldelse
Parasitterne af Soya, Aarhus Teater
Soyas Parasitterne er en god historie på Aarhus Teater
6. februar 2019.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Carl Erik Soyas mest berømte teaterstykke er Parasitterne som nu opføres på
Parasitterne er en historie om familien Gruesen der lever af at snylte på andre. Datteren er spillet af Marie Marschner. Hun er glad for mænd, og har fået et barn - et barn der får en afgørende betydning i komplottet mod den amerikanske millionær, Miss Olson spillet af Hanne Windfeld. Den stakkels Miss Olson lejer et værelse hos familien Gruesen, hvorefter Herr Grusen straks går i gang med at planlægge hendes død, og finde en vej til at få fat i hendes mange penge.
Parasitterne af Soya Carl Erik Soya var en dansk forfatter, som staten satte 60 dage i fængsel for at skrive historier om danskerne, som var sande. Senere måtte han flygte ud af landet, til Sverige. Parasitterne er fra 1929. Det Kongelige Teater købte stykket, men turde ikke sætte det op. Soya var kontroversiel. Stykket lå 15 år i en skuffe i København, inden det blev opført første gang. Soya døde i 1983, næsten 90 år gammel, 87.
Instruktør Sargun Oshana.
Scenografi og kostumer David Gehrt.
Medvirkende Kim Veisgaard, Bodil Jørgensen, Nanna Buhl Andresen,
Lyddesign
Lysdesign Suni Joensen.
Teater kulturstof
★★★★★Anmeldelse: 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater
Dancer in the Dark i et nyt fremragende lys
30. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Hvem tør at tage livtag med mester instruktøren Lars von Triers skæve og vidunderlige musical Dancer in the dark? Aarhus Teater gør, og de tør mere end det. De tør også at skabe deres helt egen musik der bærer historien om Selma igennem hendes tragiske skæbne. De kommer tilmed rigtig godt fra det.
Har du nogensinde lyttet til verden - sådan rigtig lyttet til den? Alting har en lyd, hver en bevægelse har en takt. Sæt det sammen og du har en hel symfoni. Findes der en smukkere måde at være i verden på end at opleve den som musik? En drivkraft til at gøre det umulige, arbejde hårdt, motivere til at holde ud, få det smukkeste ud af tragedier og endda mod til at gå i døden, når det ikke længere er en mulighed at undgå den. Der er en musik i alle disse ting. Vi må bare lytte og lære at finde den, for her er livskraften så stærk at smerten bliver en parentes og ikke selve livet. Det har jeg nu lært af hovedpersonen Selma i Dancer in the dark.
Den hjertegribende fortælling om Selma, det smukke menneske, der må danse sig gennem mørket idet hun gradvist mister sit syn. En skæbne hun vil have tilfælles med sønnen Gene, hvis han ikke får en operation. For at redde ham fra at blive blind må hun skaffe penge til det og det er hårdt arbejde.
Hun prøver at skjule sin egen blindhed så hun ikke mister sit job og dermed sin mulighed for at give sin søn hans operation. Selma er super musikalsk og klarer den hårde tilværelse som blind ved at opleve verden gennem altings musik. Hver en bevægelse og hver en materiel ting har sin egen musik, som holder hende fast i livet og i arbejdet.
Desværre er hun som blind et let offer for omverdens gemene ondskab, og det får fatale konsekvenser for den kære Selma, idet hun finder tillid til politimanden som stjæler hendes penge mens hun er på arbejde på fabrikken og i opgørets time tvinger politimanden hende til at dræbe sig og dermed står hun anklaget for mord. Og bliver dømt til døden.
Musikken er skæv som hovedpersonens rolle, med nogle meget smukke passager og skuespillerne løfter forestillingen op i en fælles kraftpræstation. Scenografien fungerer super godt, idet der er bygget flere scener op omkring Selmas skæbne. Lyset understreger både Selmas musikalitet og den store smerte hun oplever og har en vidunderlig tendens til at danse med på scenen.
Det er rørende at blive indfanget af denne forestilling og jeg kan varmt anbefale at gå ind på Aarhus teater og se den. De stående klapsalver var så velfortjente.
Tusind tak til teamet bag Dancer in the dark og til Aarhus Teater for den flotte forestilling.
Dancer in the Dark
Historie Lars von Trier.
Dramatisering Patrick Ellsworth.
Instruktør Anne Zacho Søgaard.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Christian Hetland, Luise Skov, Anders Baggesen, Holger Østergaard, Nanna Bøttcher, Lise Launblad, Christoffer Hvidbjerg Røjne, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor.
Scenografi og kostumer Helle Damgaard.
Lysdesign Mathias Hersland.
Koreografi Kasper Ravnhøj.
Teater anmeldelse
Lars von Triers 'Dancer in the Dark' på Aarhus Teater
Dancer in the Dark
24. oktober 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Dancer in the Dark opføres på Aarhus Teater. Det er en af de største forestillinger man har haft på Scala, blandt andet har man bygget en fabrik på scenen, og der er flere end 20 medvirkende. Det er Lars von Triers berømte film, vinder af Guldpalmerne i Cannes, Dancer in the Dark, og i en helt ny udformning. Musik og lydunivers til Selma, der er ved at blive blind, er skabt af Morten Riis og Marie Koldkjær Højlund. Scenografien skabt af Helle Damgaard.
Så hun er ved at blive blind, Selma, men det er også hendes 12 årige søn. Selma arbejder i USA som immigrant, nederst i samfundet i fabrikken. Hendes mål er at tjene penge nok til en øjenoperation, mens hun fortsætter sit arbejde. Hun forsøger at holde blindheden som en hemmelighed, mens lydene omkring hende bliver stærkere og forvandles til musik i sindet.
Vil det lykkes for hende at redde sønnen, kan hun beholde sin sunde fornuft og sit liv?
Dancer in the Dark
Historie Lars von Trier.
Dramatisering Patrick Ellsworth.
Instruktør Anne Zacho Søgaard.
Lydunivers Marie Koldkjær Højlund og Morten Riis.
Scenografi og kostumer Helle Damgaard.
Lysdesign Mathias Hersland.
Koreografi Kasper Ravnhøj.
Medvirkende Sofia Nolsøe, Nanna Bøttcher, Christian Hetland, Anders Baggesen, Luise Skov, Holger Østergaard, Lise Launblad, Christoffer Hvidbjerg Røjne, Marie Koldkjær Højlund, Steffen Lundtoft Jensen, Aarhus Teaters Kor.
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Friheden', Aarhus Teater i tivoli efter lukketid
Striptease, spåkonen og ugens glade krøbling
23. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Ja, der er smerte i verden, i livet, i mig og måske i dig. Lidelsen findes. Hvordan kommer vi af med den? Skal vi ikke bare gå i tivoli og glemme det hele?
Jeg kigger rundt på de cirka 30 mennesker der står samlet udenfor Tivoli Friheden. Det er aften. Aarhus Teater er på udflugt. Vi bliver ledt ind i forlystelseshaven efter lukketid. Vi er spændte. De gulhårede stik-i-rend-drenge går forrest mens de slår på tromme. Vi stiger ombord i den gamle karrusel og sætter os på trappetrinene. Så starter eventyret, og karrusellen triller rundt i et roligt tempo.
De tre søstre var soldater i krigVi sidder ansigt til ansigt med tre soldater-søstre som fortæller om krigen. De lemlæstede kroppe. Den unge fyr de fangede i et hus og trak ham udenfor for at dræbe ham. Han lignede deres lillebror. Om natten opsøger han dem som et spøgelse, fordi de slog ham ihjel.
Det sker. Der er krig i verden. På mange fronter. Der er lidelse. Og vi er træt af den. Hvad skal vi gøre?
Pjerrot kom ud af et usundt forholdPjerrot har truffet sit valg. I en af de seks scener som de fantastiske skuespillere serverer for os, har
Instruktøren Line Paulsen har gjort et godt stykke arbejde med Friheden, synes jeg. De seks små forestillinger hænger sammen. Friheden og fantasien, er de muligvis vores to helte der skal slukke lidelsen i vores brystkasse? Du må tage en med ud i Friheden og finde svaret selv.
Vil du have Klokketårnet eller Ønskeøen?Friheden rummer samfundskritik. Vi er med til Miwa Takahashis begravelse, skrevet af Anna Skov Jensen. Miwa var så heltmodig, så fin, så dygtig. Men stress slog den unge kvinde ihjel. Jeg kigger rundt. Ingen af os føler os ramt. Sådan da.
Heldigvis kommer vi bagefter ud at sejle med sørøverskibet med kurs mod Ønskeøen. For at skibet kan sejle skal vi alle sammen virkeligt ønske at se Ønskeøen. Historien har en pointe. Du må opleve den selv. De to sørøvere beklager siger over at vi vælger både Klokketårnet og Ønskeøen samtidigt. Den går ikke.
Friheden er måske vores vigtigste valgVi må vælge. Enten at parere ordre og finde os i lidelsen, eller vi må vælge fantasien, at være kloge, stærke og modige.
Lidelse eller frihed.
Eller...
Den sidste scene i stykket - efter 2 virkeligt underholdende timer med indlagt pause og kaffe og mere sjov - den sidste scene, skrevet af Sonja Ferdinand, gav dig overskriften på denne anmeldelse. Vi har jo en tredje mulighed for at slippe for lidelsen. Nemlig striptease, spåkonen og ugens glade krøbling. Når du har set stykket ved du hvad jeg hentyder til. Det er en god pointe, en god oplevelse. Jeg anbefaler Friheden. 5 stjerner, det er ikke for meget. Den sidste stjerne i stykket, den finder du selv i Tivoli Friheden efter lukketid.
Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods
Teater anmeldelse
Aarhus Teater i Tivoli Friheden efter lukketid
Fantasi og frihed folder sig ud i den magiske have
20. august 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Nu kan du komme i Tivoli Friheden efter lukketid og opleve teater. Det er Aarhus Teater der er på udflugt i Friheden, sammen med forfattere og skuespiller som fylder haven med fantasi, gøgl og dramatik.
'Jeg kan godt lide den idé om at man træder indenfor i en form for autonom zone, hvor der er nogle helt egne regler som ikke har noget med verden udenfor at gøre', fortæller instruktøren Line Paulsen.
'Hvor det løsslupne fantasifulde får luft, og hvor man inviteres til at få en pause fra hverdagen.'
Der er jo vældig meget fantasi i forestillingen. Hvad betyder fantasi for dig?
'Jeg synes fantasi er en lige så stor del af virkeligheden, som det man umiddelbart ser og hører', siger Paulsen til 8000.dk
'Friheden er også vigtig. Alle går jo og har en frihedslængsel i sig. Et ønske om mere frihed i sit liv.'
Aarhus Teater opfører Friheden i Friheden for et lille og eksklusivt publikum, der bliver ført rundt i haven til 6 små forestillinger. Der fantasi og frihed til alle.
Hvad håber du publikum får med sig hjem?
'Det skal være sjovt. Det er nogle fantastiske karakterer de kommer til at møde', siger Line Paulsen.
Friheden
Forfattere Anna Skov Jensen, Nanna Plechinger Tychsen, Marie Bjørn, Mathias Raaby Ravn, Rasmus Krone, Sonja Ferdinand.
Skuespillere Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Sofia Nolsøe, Luise Skov, Holger Østergaard, Kim Veisgaard, Christian Hetland, Anders Baggesen, Morten Kjær.
Idé og koncept Sargun Oshana
Iscenesættelse Line Paulsen
Scenografisk konsulent og kostumedesign David Gehrt
Vejleder ved dramatisk skrivekunst Sarah Woods
Teater video
Emilia Therese
★★★★★Anmeldelse: 'Biedermann og Brandstifterne' på Aarhus Teater
Super relevant og yderst velspillet
18. maj 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Bravo for Aarhus teater der tør at sætte et meget ømtåligt og brandfarligt emne på dagsordenen i stykket: Biedermann og brandstifterne.
Teaterstykket er skrevet i 1958 og var oprindeligt et samfundskritisk stykke i Tyskland efter 2. verdenskrig, men er meget modigt i dag, hvor vores samfund også er i en brydningstid. Men tolkningen kommer selvfølgelig an på den enkelte publikummers politiske orientering. Er du socialist eller konservativ vil stykket handle om forskellige aktuelle problemer i verden i dag.
Nutidens Biedermann kan være oppe i mod Kapitalisme, nazisme, flygtningestrømme, terrorisme, politikkere og andre ”fremmede”. Eller det kan være på det psykologiske plan: hvordan mennesket socialt reagere overfor fremmede. Er det med selvindsigt, mod og integritet eller parkere man alle menneskets dårligdomme og ondskab (herunder sin egen) i det underbevidste hvor man ikke kan tage konsekvenser af det. Uanset må konklusionen være at det kræver det selvindsigt, mod og en del realisme at begå sig i verden i dag.
Lad mig illustrere pointen ved at ridse handlingen kort op her på teaterstykket.
Humanisten Biedermann der vedholdende kender sig selv, som et godt menneske der tror på det gode i alle, bliver stærkt udfordret i sin tro i mødet med nogle fremmede. I stedet for at tilpasse sin identitetsforståelse til den nye situation, holder Biedermann stædigt fast i at han altid kan stole på andre mennesker og at alle er gode. Når de fremmede antyder at de er brandstiftere, slår han det hen i humor. Denne indstilling får fatale konsekvenser i det at de fremmede viser sig at være brandstiftere i sandhed, som Biedermann nu har inviteret til at bo på loftet i sit eget hjem.
Der er bid i denne mørke satire, som er utrolig velspillet. Lyssætning er fantastisk, og lyden er også meget underholdende, dog var det desværre svært at høre teksten i Aarhus teaters kor, som ellers havde en glimrende fortællerrolle som byens beboere.
Tusind tak til Aarhus teater og teamet bag Biedermann og brandstifterne.
Biedermann og Brandstifterne på Aarhus Teater.
En komedie af Max Frisch.
Instruktør Christian Tafdrup.
Lysdesign Anders Kjems Virkeligt markante og flotte sceneskift alene med lyset.
Scenografi David Gehrt Kompakt, dybt, bredt stort og med elegant brug af scenens bagside til scenen i helvede.
Lyddesign Kim Engelbredt Tiptop lyd.
Relevans Det selvgode menneske ender i helvede på grund af sine undladelsessynder. Med mindre der er lukket, fordi alle de onde mennesker kommer i himlen :)
Medvirkende Nicolaj Kopernikus, Morten Suurballe, Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Bue Wandahl, Kim Veisgaard, Holger Østergaard, Christian Hetland, Aarhus Teaters Kor.
Teater anmeldelse
Biedermann og Brandstifterne på Aarhus Teater
Hvad ville du gøre?
12. maj 2018.Kulturnyt
I Biedermann og Brandstifterne flytter djævelen ind. Eller er han bare en flink fyr? Det er spørgsmålet, der er evigt aktuelt. Hvordan reagerer det 'gode menneske' når brandstifteren flytter ind i huset. Man vil jo så nødigt fornærme folk, og vi vil gerne være venner med alle. Men kan man det? Hvornår skal man stå fast og sige nej?
Biedermann og Brandstifterne er et af de mest kendte dramatiske værker skrevet af Max Frisch. Stykket blev opførst første gang i Zürich for 60 år siden. Måske kender du en anden af Max Frisch værker, nemlig romanen Homo Faber der er trykt i flere end 4 millioner eksemplarer.
Biedermann og Brandstifterne på Aarhus Teater.
En komedie af Max Frisch.
Instruktør
Medvirkende Nicolaj Kopernikus, Nanna Bøttcher, Mette Døssing, Bue Wandahl, Kim Veisgaard, Holger Østergaard, Christian Hetland, Aarhus Teaters Kor.
Scenografi David Gehrt.
Komponist Sune 'Køter' Kølster.
Lysdesign Anders Kjems.
Lyddesign Kim Engelbredt.
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'My Heartache Brings all the Boys to the Yard'
Stærkt og vedkommende teater
9. februar 2018.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse: Stærk og vedkommende teater med monologer der åbner op ind til en lyrisk verden.
I teaterstykket My Heartache Brings all the Boys to the Yard møder vi tre personer der i monologer inviterer publikum ind en tankeverden præget af fantasier der hele tiden ligger tæt op af virkeligheden.
Det kunne lige så godt være en sand skildring af en ung generations svære kamp for kærligheden, men er hele tiden forskudt ved at blive udtrykt som tankeeksperimenter.
'Kender I det...?' lokker skuespillerne for at få et øjebliks opmærksomhed i en ellers ensom tilværelse hvor hvert menneske er en øde ø.
Det var rørende at komme tæt på personerne i stykket fordi de gav så ærlig en skildring af hvor svært det er at lukke et andet menneske tæt på. At turde at vælge sin vej i livet, turde at bekende sine følelser og følge sine drømme. Især når drømmen er nærhed med et andet menneske er det så svært at finde vejen hvis man som udgangspunkt er ensom og alene i verden.
Men drømmen lever i alle karaktererne i stykket og de eksperimenterer med at nærme sig et andet menneske via digte, sange og monologer.
Publikum bliver placeret forskellige steder i rummet i sofagrupper og skuespillet foregår som totalteater blandt publikum, hvilket giver en stærk medrivende oplevelse af at det lige så godt kunne være mig, beskueren der har oplevelsen af at være ensom og på jagt efter kærlighed. Det er så genkendeligt.
Aarhus Teater har købt samtlige sofaer i byen så du kan sidde blødt og afslappet mens skuespillet foregår helt tæt på dig. My Heartache Brings all the Boys to he Yard er et teaterstykke som fokuserer på at være ærlig. Væk er alle røgkanonerne og snorlige stolerækker.
Det er den dag du finder et kondom på gaden og tænker på, at det kunne være frækt at være sammen med Søren i en baggård. I har sex i baggården, mens I håber på at folk ser det. Han kaster dig op ad væggen, en hånd for munden, river dine trusser til side og knalder dig med kondom.
Hvis du nu fik en underlig følelse i kroppen, så skyldes det måske at du er mand. Læs forfra og forestil dig du hedder Søren.
Nanna Cecilie Bangs stykke handler om sex, længsel og ensomhed.
'Det handler meget om de ting som vi måske normalt ikke siger. Altså give et rum her, hvor jeg har prøvet at undersøge de ting som normalt ikke er på overfladen', siger hun til 8000.dk
'Jeg synes det er spændende at undersøge den tvivl som der kan være i at skulle finde ud af, hvor man er i verden og i livet. Og det synes jeg skal ske i et ærligt rum.'
Der er tre gode skuespillere med i stykket. Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August og Christian Hetland. Han får et blowjob at en pige, der synes han skal synge som Leonard Cohen. Det er meget godt, men hendes hår dækker så han ikke kan se om det er porno, det blowjob. Bagefter græder pigen.
'Der er en replik i stykket: Måske bliver jeg bare ikke lykkeligere, end jeg er nu. Så det er måske også at finde ud af - måske var det bare det. Måske er det bare dette her jeg er i lige nu, måske kommer der ikke til at ske noget vildere. Måske er mit liv bare det her', funderer Nanna Cecilie Bang.
Hvad tænker du selv helt privat. Kan man blive ved med at blive mere lykkelig, eller er der grænser?
'Jeg er ikke så god til at give de der svar. Tror også det er derfor jeg skriver. Jeg har ikke så meget lyst til at give publikum svar, men jeg vil rigtig gerne de begynder at stille spørgsmål, og føle sig genkendt', siger dramatikeren
Aarhus Teater, Studio
Medvirkende Christian Hetland, Anna Nøhr Tolstrup, Asta Kamma August
Dramatiker Nanna Cecilie Bang
Iscenesættelse Morten Lundgaard
Scenoegrafi David Gehrt
Teater anmeldelse

Very Rich Angels, Aarhus Teater
Skarpe spørgsmål til magt og penge
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,11 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.
Skriv selv din foromtale af ting du arrangerer. Alt kommer med i kalenderen for Alt om Aarhus. Musik, foredrag, kurser, teater, dans,
fest, digtoplæsning, cykeltur, god mad, vinsmagning.
Skriv selv din foromtale
Kontakt redaktionen




