Anmeldelse af 'Klovnen der bare ikke var særlig sjov': Det er magisk. Det er fantastisk. Det er godt teater for børn og voksne. En perfekt kombination, hvis du er træt af klovnen på McDonald og dine børn er trætte af uendelige rum med billeder på væggene, Aros. Dette her teaterstykke er sjovt for både dig, og for dine børn. En god ting at gøre sammen.

Der er en særlig stemning på Teateret i Frederiksgade. Der lugter af lykkelig barndom. Noget naivt. Empatisk. Knagerækker i børnehøjde. Voksne med rolige øjne. Jeg kan se børnene føler sig godt tilpas, sammen med de voksne.

Stykket handler netop om den lykkelige barndom. Men det er den jo ikke altid, vel. Og hvad gør man så?

Claus Mandøe er klovnen i cirkus, og han er bare ikke særlig sjov. Cirkus direktøren vil fyre ham, fordi han er så kedelig. Mandøe spørger sin bedste ven, Leo den gamle løve, hvad han kan gøre?

Løven finder en løsning.

- Prøv at cycle rundt på en en-hjulet cykel.

- Det er ikke særlig sjovt, er det?

- Jojo, så cykler du hurtigere og hurtigere indtil du vælter! Det synes folk er sjovt på Youtube!

- Hvorfor det?

- Det ved jeg ikke. Måske noget med at det er rart at se andre mennesker også kan falde og slå sig.

- Har du flere idéer?

- Ja! Du kan også gå på line og så falde ned og slå dig rigtig meget!

De fleste normale børn bliver ramt af stress, når de hører hvor sjove de skal være. Eller lækre, eller seje, eller morsomme, eller bare helt fantastiske med tusindvis af følgere på de sociale medier.

'Klovnen der bare ikke var særlig sjov' har en pædagogisk pointe, som jeg godt kan lide. Du skal bare være dig selv. Måske er du ret kedelig, men det er ikke så vigtigt. Sjov og ballade og venskab er meget vigtigere end 5.000 følgere der alligelvel ikke kommer til ens fødselsdag. Og man kan have venner, selvom man er en mere rolig natur. (Som de fleste børn heldigvis er).

Teater Refleksion er kendt for sin opfindsomme brug af teknik og fantasi. I 'Klovnen der bare ikke var særlig sjov' står Max Bering til venstre på scenen og spiller musik. Klovnen er til højre på scenen. Imellem dem står et cirkustelt som Christoffer Brekne gør levende med en fortryllende video-projektion. Løven er skabt af Amanda Axelsen Sigaard, mere levende end nogen rigtig løve jeg har mødt. Og sjov, er den. Bjarne Sandborg har instrueret.

Tak for oplevelsen. Den er god.

Klovnen der bare ikke var særlig sjov, af Kim Fupz Aakeson
Medvirkende Claus Mandøe og Max Bering
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi/dukker Amanda Axelsen Sigaard
Scenografiassistent Niels Willum Andreasen
Lysdesign Morten Ladefoged
Musik Max Bering
Lyddesign/teknik Morten Meilvang Laursen
Værksted William Højberg Nielsen
Videoanimation Christoffer Brekne, Amanda Axelsen Sigaard
Plancher Nanna Rosalia Siggaard.

Rebekah Caputo har skabt en fin lille historie på Teater Refleksion om at være fremmed. Der er 4 stjerner for originalitet, fantasien, animering og emnet, at være udlænding i Danmark. Hun kender det fra sig selv. At blive rykket op fra sit land, sine venner og familien - for pludselig at stå i Aarhus som immigrant.

Historien fortæller hun med papir og pap der vækkes til live med præcis dukkeføring og et herligt tegneseriesprog som lyder italiensk-agtig. En pige ankommer til landet fordi hun er heldig at have papir på sit navn og sin herkomst. Bliver lukket indenfor i kongeriget, mens andre bliver sendt ud af landet. Hun har det rigtige papir.

Til gengæld forstår hun ikke sproget og kulturen. Det er en stor opgave at finde sig til rette i et nyt land. Men det lykkes for hende.

Det er dejligt at se animeret dukketeater. Jeg tror det er en sund oplevelse for børn at besøge Teater Refleksion. Der er så meget fantasi at man blive glad og ønsker sig tilbage til 10-års alderen.

Belonging Kunstnerisk leder, instruktør og performer Rebekah Caputo
Udstillingsdesign Pernille Kofoed
Scenografi Pernille Kofoed, Rebekah Caputo, Arnau Olesti Recasens og Beatriz Pérez Ruiz
Dukkemagerkonsulent Sif Jessen Hymøller
Rådgivende instruktør Bjarne Sandborg
Lyddesign Rob Mackay
Lysdesign Morten Ladefoged
Teknik Morten Meilvang Laursen

Fantasi er menneskets største skaberkraft, som vi har medfødt. Men ligesom muskler skal den udvikles allerede i barndommen. Fantasien skal styrkes, og den bør have næring. På Teater Refleksion får publikum i disse dage et kraftigt kosttilskud af ren fantasi, så det er en fornøjelse af mærke.

Skabelse er en finurlig forestilling. Levende lydeffekter. Dukketeater og live video på scenen. Sådan får dukkeførerne og lydmageren figurerne til at blive lyslevende i en fantastisk historie.

En histore om at skabe.

Gennem en lang eventyrlig rejse, udfolder scenens to hovedfigurer sig ved at plante træer, der bliver til en skov med skræmmende løver og springende antiloper. De bygger byer og flyver til universets ende, de blinkende stjerner.

Med levende video bliver forestillingen samlet på en skærm. Dukkeførernes arbejde foregår i en sandbænk, og det transmitteres direkte op på skærmen. Sådan kan publikum nyde de to sider af skabelsen på samme tid. Fusionen mellem det rent praktiske, hvordan dukkerne styres, træer sættes ned i sandet, dyrene rykker frem. Og fra den anden side. Historien der samles på fantasiens skærm.

Meget inspirerende. At kunne se hvordan et stykke pap bliver til en historie for øjnene af publikum. Byer bryder i brand. En dreng og en pige leger tagfat i skoven. Fantasifuldt, og det er godt.

Skabelse
Medvirkende Rebekah Caputo, Jacob Kirkegaard, Henrik Andersen
Instruktør Bjarne Sandborg
Instruktør assistent Helle Sikjær
Dramaturgisk konsulent Jesper B. Karlsen
Dukker Cato Thau
Scenografi Mariann Aagaard assisteret af Kirsten Rosenkrantz Grann, Anna Maria Olby Bertouch-Lehn, Babara Katzin
Musik/lyddesign Henrik Andersen, Morten Meilvang Laursen
Lysdesign Morten Ladefoged
Værksted/teknik Sigurd Dissing , William Højberg Nielsen

★★★★★Anmeldelse 'Farvel Hr. Muffin', Teater Refleksion

En god agurk til dine børns spørgsmål om livet

3. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Selv børn på 8 år kender til det. Vi er født med det der brændende spørgsmål i sindet: "Hvad så nu? Hvor mange agurker kan jeg nå at spise?" Og vi dør når spørgsmålet er blevet til en bunke aske der kan blæse væk i vinden. Ingen hører svaret. Vi falder i søvn eller møder folk i et paradisisk efterliv. Mælkebøtterne vokser op på vores grav.

I forestillingen møder vi Hr. Muffin. Han er dejligt marsvin. 7 år gammel. Han bor i et lille hus, tjekker sin post og tænker over alt det gode han har oplevet i livet.

Hr. Muffin elsker når han får breve, bagefter tygger han dem til småstykker når de er læst. Fordi det synes marsvin er sjovt. Han elsker mandler som hans menneske-ven finder til ham. Og alle sine minder fra sit liv som marsvin. Dengang Fru Marsvin levede, og ungerne, og de tog på eventyr.

Så hvis du giver dit barn agurk med i skole, så tag det også med på Teater Refleksion. Her er nydelse til fantasien og forståelsen. Her er bidrag til spørgsmålet som alle børn kender: "Hvad sker der når nogen dør? Bedstemor, vores kat, undulaten, marsvinet?"

Alt godt i livet, det er værd at nyde. For Hr. Muffins vedkommende er det agurker. Det er noget marsvin elsker.

Claus Mandø er på scenen og skaber liv til Hr. Muffin så publikum hviner og griner. Det er godt teater, det er noget børn elsker.

Marsvin kom fra Bolivia, Peru og Colombia. De var ombord på skibene til Europa når de vendte hjem fra eventyr. Marsvinet bliver 4 til 8 år gammel, inden det dør. Foderet skal bestå af hø, tørfoder og grøntsager. Marsvin kan ikke tåle løg af nogen slags, avokado og kartofler samt tomatgrønt. Marsvin kan godt tåle agurk men det er ligesom slik for dem. Det er godt at give dem lidt agurk hver dag.

Farvel, Hr. Muffin
Teater Teater Refleksion og De Røde Heste
Medvirkende Claus Mandøe, Else Anker-Møller
Manuskript Claus Mandøe, efter børnebog af Ulf Nilsson
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi/dukker Mariann Aagaard, assisteret af Sille Heltoft
Musik Else Anker-Møller
Værksted/Teknik Steen Molls

★★★★★★Anmeldelse 'Den Hellige Nat'

Magien der får himlen til at røre jorden

25. november 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Glem alt om gaver, magtfordelinger blandt mennesker, julestøj og pligter der skal nås. Teatret gruppe 38 har en helt anden opskrift på julestemning. Her er det en historie fortalt med nærvær og hjerteblod der er den vigtigste ingrediens i juletiden og de giver så gavmildt ud til alle mennesker uanset alder. At åbne en julegave fra teatret på havnekajen er en magisk og forunderlig oplevelse.

Den mest fortalte julehistorie, kender vi alle. Det er julens arnested, hvor himlen åbnede sig og gav et lille nyfødt barn til verden. På eventyrlig vis fortæller legenden om hvordan Vor Herre skabte en forbindelse mellem himlen og jorden og om alt det håb som blev tændt i menneskeheden i Den Hellige Nat.

En god historie, men netop fordi den er så kendt, kræver det både mod, magiske hænder og stor ildhu at få et publikum til ikke bare at repetere historien inde i hovedet, (nå ja, lige om lidt dukker ”De tre vise mænd” op... og så og så og så), men at gøre publikum helt nærværende og åbne for det smukke budskab i den gamle fortælling, så de oplever den på en ny og anderledes måde. At fange opmærksomheden hos mennesker i en fortravlet hverdag, for at kunne give dem en gave, som man ved, vil gøre dem godt, men som de ofte har for travlt til at mærke, at de har brug for, er den ypperligste kunstform og jeg jubler af hele mit hjerte overat Teatret Gruppe 38 igen har fået placeret nærvær, håb og menneskelighed i deres julepublikum. Bravo for det.

For at komme tilstede i en den gode historie, bliver vi nødt til at slukke for alt det digitale. Det støjer ganske enkelt for meget og forstyrrer bare vores indføling af det der foregår. Det gælder selvfølgelig publikums telefoner, men også på scenen er der slukket for computere og andet digitalt udstyr. Et rum hvor scenen og publikumsrækkerne er nytænkte, en verden hvor små lys i mørke kroge modellerer nye planer i tilværelsen frem og hvor rekvisitter bliver levende budbringere for en god historie. Et forunderligt univers med eventyr, humor, sprogsløjfer, lys og julekager der bæres frem og serveres med stor hjertevarme. Hvis ikke det giver juleånd i alle julehjerterne, så ved jeg ikke hvad der gør.

Tusind tak til teamet bag Den Hellige Nat og til det vidunderlige nye teater på kajen, Teatret Gruppe 38, for en fantastisk oplevelse.

Medvirkende Bodil Alling, Claus Mandøe, Jakob Kirkegaard, Elsabeth Wedderkopp, Stine Lundgaard, SørenSøndberg, Søren La Cour.
Komponist Søren Søndberg
Skabt af Cathrine Poher, Paolo Cardona, Bodil Alling, Claus Mandøe, Søren Søndberg, Bjarne Sandborg m.fl.
Instruktør Cathrine Poher

★★★★★Anmeldelse: I ''Nattens Lys, Teater Refleksion

Børneteater med de blideste hænder

23. februar 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Alle børn kender spørgsmålet, hvad der mon sker i verden når alle sover. I en forestilling på Teater Refleksion tager solo-skuespiller Andy Manley blidt alle børn i hænderne og viser dem den magi der er ved natten. Det gør han i forestillingen I nattens lys som er en lille magisk perle for de 3-6 årige og alle os der har sådan én gemt i hjertet.

Hr Nat er den vidunderlige voksne der ikke bliver sur når børn ikke kan sove. Han lever i et magisk univers der ved første øjekast ligner et almindelig hus med mange fine ting. Men Hr Nat er ikke helt almindelig og i hans verden lever der usynlige børn i alle skabene. I denne drømmeverden tager han sig godt af børn og dyr der lever i hans hus. Hvis et barn ikke vil sove men hellere vil opleve månens magi, så tager han barnet forsigtig i hænderne og giver hende en sanselig oplevelse af magi. Det er så poetisk og nærværende og helt på barnets præmisser.

At give børn magi er den bedste gave efter min mening. Det gør dem åbne, glade og nysgerrige små mennesker, der udforsker og tryllebindes af verdens vidundere. Jeg elsker voksne der gør sig umage med at give børn denne gave og Teater Refleksion er altid gavmilde. Det bedste børneteater har både noget at tygge på og magi at forundres over og det har jeg endnu engang fundet i deres teater ved denne forestilling I nattens lys. Et barn kan få lov til at tænke over natten der er så mystisk og måske blive lidt mindre bange for mørket når de får lov at opleve at mørket også har alt det vidunderlige lys, som kun kan ses når mørket har lagt sig over verden.

Tusind tak for en gennemført og magisk oplevelse fra teamet bag I nattens lys og til Teater Refleksion for at invitere dem til byen.

I Nattens Lys Teater Refleksion og Andy Manley
Medvirkende Andy Manley
Scenetekniker William Højberg Nielsen
Manuskript Andy Manley
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi Mariann Aagaard, assisteret af Amanda A. Sigaard & Rebekah Caputo
Musik/lyddesign Daniel Padden
Lysdesign Anders Kjems
Værksted/teknik Morten Meilvang Laursen, William Højberg Nielsen

★★★★★Anmeldelse: 'Kasse-Madsen', Teater Refleksion

Levende dukketeater så hjertet jubler

27. januar 2019.Kulturnyt, Lita Domino

I Teater Refleksion er dukkerne levende. Har de mest fantastiske bevægelser og humoristiske udtryk. Dukketeater så hjertet jubler og tårerne triller og det er slet ikke svært at leve sig med i hovedpersonen Madsens tilværelse, for han er jo ligesom et rigtigt menneske, -han er ligesom mig.

Kasse-Madsen er skabt i Teater Refleksions værksted. Og med høj æstetisk sans har han fået liv gennem et tæt samarbejde mellem dukkemager, dukkefører, scenografi og vidunderlig musik. Der er ingen ord i forestillingen, men det er legende let at fange historien om Kasse-Madsen. Det er de essentielle ting i livet der er temaet, og hovedpersonen går igennem en stor magisk udvikling foran os, som alle kan relatere til.

Det handler om ensomhed. Den kære Kasse-Madsen vandrer alene rundt i tilværelsen, - går alene, venter alene, forundres alene og falder alene, uden at nogen forstyrrer ham i det. Lige til den dag at nogle kasser begynder at dukke op i hans verden. Historien udvikler sig, og til hans store forundring nærmer kasserne sig hans hjerte og han må lukke dem ind. Madsen danser rundt med de levende kasser, han kommer i kontakt med magtudøvelse og magtesløshed, bliver ked af det og trøstet. Han får et dybt personligt forhold til kasserne og til sidst regner det ned fra himmelen med endnu flere vidunderlige kasser, for Madsen er begyndt at elske sine kasser og så er det jo magisk at opdage at verden er fuld af dem og man kan boltre sig i glæde og samvær. Bravo for den pointe.

En god oplevelse starter allerede når man træder ind i teateret og det ved Refleksion godt. Så en af dukkemagerne Niels Willum Andreasen har udstillet sine magiske skulpturer i foyeren og de er også værd at bide mærke i. Ud af skrot har han skabt eventyrlige figurer som står rundt omkring, eller hænger på væggene. Fantasien bliver vakt og man for lyst til at fortælle eventyr om figurerne. Tak for den oplevelse.

Tusind tak til teamet bag forestillingen Kasse-Madsen og til Teater Refleksion for en fantastisk oplevelse.

Kasse-Madsen
Medvirkende Bjarne Sandborg, Outi Sippola, Rebekah Caputo.
Intruktion Espen Dekko.
Dukker/Senografi Mariann Aagaard.
Lyddesign Jesper Hasseltoft.
Musik Max Bering.
Værksted/teknik Morten Meilvang Laursen.

★★★★★Anmeldelse: 'At glemme... At huske...' på Teater Refleksion

To små erindringsperler i byens teater Refleksion.

3. oktober 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Når bølgerne drukner vores elskede eller når flammerne fortærer vores dyrebareste er smerten uundgåelig, og efter os må vi slæbe erindringerne om de tab og den rædsel der står som en søjle af lidelse i os. Den bliver tilbage i os som sansninger der ikke vil slippe os, før vi slipper den.

I aften har jeg været vidne til to erindringen om det tragiske ved at stå tilbage efter ulykken har ramt og hvordan de to performere arbejder med det at huske hvad der skete som en nødvendighed.

Den første forestilling er en slægtstragedie som bliver ved med at ske. Det handler om drukneulykker i kvinden Melanie Thompson liv. Om vandet der kan tage liv men også om vandet der kan hele smerten hos det menneske der har været ramt i generationer. Hun valgte i sin fortælling at rense sig for angst og sorg og på smuk kunstfilm kunne jeg se at hun steg op af vandet til sidst som symbol på at lade den gentagende tragedie få en ende.

Den næste forestilling handlede om en brandulykke som Bjarne Sandborg oplevede som dreng. Jeg blev grebet i hjertet af hans smukke og ulykkelige fortælling. Han sad på sin lille barnestol da forestillingen begyndte og græd tusindvis af sten under sin performance. Han tegnede sig gennem smerten, skrev, og stillede dukkehuse op som viste hans tab. Flammerne der havde fortæret blev baggrund for et skyggeteater. Det var meget hjerteskærende at se ham fanget i sit værste mareridt. Til sidst så det ud til at han fandt en fred ved hans barnemøbler og hans historie sluttede her.

Teateret Refleksion er lille og intimt og jeg blev fanget af kunsternes helt nærværende måde at fortælle livshistorie på, for det kræver både mod og vilje at vælge livet efter at ulykken har ramt og måske var det en nødvendighed at gøre det til kunst. Derfor er jeg oppe at ringe med fem stjerner, for hvor er det dejligt at se performance som gælder livet.

Tusind tak til teamet bag ”At glemme… At huske” og til Teater Refleksion for meget gribende forestillinger.

At glemme... At huske
Medvirkende, manuskript og scenografi Melanie Thompson, Bjarne Sandborg
Instruktion Melanie Thompson
Lysdesign Kim Glud