Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Klik på nogle af historierne og læs mere om Bad Guy.
★★★★★★Anmeldelse af 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Det er faneme godt teater, det er det
15. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Oles nye auto' på Teatret Svalegangen: Krigen er slut. Jeg græder aldrig, men det gør jeg nu, efter vi har forladt 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen og vandrer ned gennem gågaden. En mand spiller spansk guitar, der er julelys i aftenmørket, mænd og kvinder går gennem gaden, skulder ved skulder. Går forbi Rema. Vores glade kassemand stråler selvom vi kun køber 2 pakker buillon, 3 tomater og en flaske rødvin.
Der er en hel Volvo Amazon på gulvet, scenen i Oles autoværksted. Ikke sådan noget "vi-lader-som-om" og sammenflikket i pap, eller tegnet med en videokanon på en hvid skærm.
Nej sguda, en rigtig bil. Volvo'en kan ikke køre, fordi den mangler sin motor, og den står til højre på scenen på nogle opstablede træpaller, spændt fast til den blå kran, en motorløfter fra AC Hydraulic i Viborg. Løftevne: 1 ton.
De sædvanlige Michelin plakater og tabeller for lufttryk på væggene. En værktøjsvæg, og midt på dén en Milwaukee halv tommer skralle, den hellige gral for enhver mekaniker.
Et kontor. Stole. Kaffemaskine.
Er der kaffe på kanden? You bet. Varm.
Løfter skuespillerne de 150 kilo jern, skubber B18-motoren rundt på scenen, og lægger den ned i motorrummet på bilen?
Naturligvis. Det er teater for mænd. Ikke noget vi leger. Mande-teater.
Mænd er konkrete. Derfor har jeg masser af beundring for scenens opbygning, skabt af
Ind på værkstedet kommer nu to mænd fra et firma der sælger elbiler. De vil købe værkstedet. Fremtiden er elektrisk - det må han forstå - og der er ikke nogen planet B.
Mekanikeren Ole er blevet for gammel. Det ved han, men han ved ikke om non-binær er en tarmsygdom eller måske noget fra helsekost butikken. Han forstår ikke yoga retreats i Sverige, eller sin frigjorte datter, eller konens vrede, og faktisk forstår han ikke engang striptease på værtshuset længere. Han har fået sygdommen der hedder: Hvid, mand, 50, færdig.
Verden er blevet så mærkelig, synes han. Bare han dog kunne få lov til at sætte sin Volvo Amazon i stand, kommer ud og køre i den!
Oles liv er kørt af sporet. Fuck da også.
Eller på mande-dansk: "Jeg har slør i forbroen, mine styrekugler skal skiftes".
Med andre ord: "Fuck da også!"
Der er virkeligt gode skuespillerpræstationer også fra de andre 4 på scenen rundt om Ole.
Ros leveret. Hæng på. Nu bliver det alvorligt.
Der er for mange ord i verden. Du har allerede læst 700 her, selvom fire er nok: "6 stjerner. En sensation."
Hvorfor taler vi så meget? Ole forstår det ikke. Folk taler om deres følelser. De taler om klimaet. Om deres seksualitet. Deres skuffelser. Deres vrede.
En rigtig mand gider ikke tale så meget, om så mange ting. Han vil meget hellere handle.
"Kærlighed er noget vi mænd viser i vores handlinger!", siger han. Det kender jeg. At være mand er mere et job, end det liv hvor man sætter sig til rette og kører søndagstur gennem livet. Det er hårdt arbejde, at være mand.
En mand skal præstere! Beskytte! Finde løsninger! Få det til at fungere!
Bare at sidde stille og mærke sig selv, og snakke. Ingen mand gider det, hvis han hedder Ole og har et gammelt autoværksted. Han vil hellere arbejde.
Måske du kender sådan en mand. Fra indersiden af huden, eller fra din familie?
Du føler med ham. Måske du elsker ham. Og du ved, at han skal begynde at tale om sine følelser, sine tanker og sin vej gennem livet.
I stykket 'Oles nye auto' hører du for første gang på dansk teater en 50-årig, hvid, maskulin mand tale om sit liv. Og du får endda en opskrift med hjem: "Sådan lærer du at blive dig selv, som mand."
Nå, ikke flere reklametrommer. Se stykket. Måske du ikke kommer til at græde som jeg. Men det er faneme godt teater, det er det.
Krigen er slut.
Oles Nye Auto
Teater anmeldelse
Foto fra De Vilde Kaniner, MusikhusetSæson 2025/2026 er klar
Flere end 130 forstillinger - kalenderen er opdateret
24. juni 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Vi har haft travlt her på Kulturnyt de sidste par uger, for at vælge teater, dans og scenekunst ud til kalenderen for scenekunst i Aarhus, sæson 2025/26.
Her lidt pluk fra byens scener, masser af teater og dans for børn og voksne i Aarhus.
Musikhuset har en imponerende stor sæson foran sig. Vi har udvalgt godt 20 forestillinger, som for eksempel:
Skønhed og udyret
De Vilde Kaniner
Tinkas Juleeventyr
Byens samtidsteater byder blandt andet på:
Rør mig, rør mig ikke
Kattegatforbindelsen
Byens regionale teater har blandt andet:
Amour
Julen findes ikke
Skolekomedien
Byens scene for performance og dans har blandt andet:
Remachine
Slinger i valsen
Byens internationale teater har blandt andet:
Flora
Bad Guy
Byens kunstneriske scene i Aarhus Ø har blandt andet:
Du må være en engel, Hans Christian
Min søster er en havfrue
En sand røverhistorie
Børneteater i midten af Aarhus har blandt andet:
Gerdas rejse
Se mørket
Space cowboy
Byens teater for børn og unge har blandt andet:
Toner fra Himlen
Lille kosmos
Ind i Mørket
Teatrene i Arhus har mange flere tilbud, end de 130 forestillinger vi omtaler i Kalenderen på Kulturnyt. Vi fortæller om scenekunst som teater og dans - men der er jo også masser af musik i Aarhus! Og stand-up! Og foredrag, og kurser.
Håber du finder en masse analoge oplevelser i Aarhus, som en modvægt til al den tid vi bruger digitalt, på SoMe og Netflix og hvad har vi. De analoge oplevelser er de største i livet, og fra dem bliver man lidt klogere og gladere. Synes jeg.
God fornøjelse og god sommer.
Scenekunst Aarhus
Foto: Jens Peter Engedal
★★★★★★Fanget i den rigtige krop - Anmeldelse 'Bad Guy' på Teater Katapult
Fanget i den rigtige krop
17. marts 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse: 'Bad Guy', Teater Katapult. Byens internationale teater, Teater Katapult, har lavet et mesterværk med 'Bad Guy'. Du bliver taget med ind i en mørk og ond verden, med Line Bie Rosenstjerne ved rorpinden. Uhyggeligt sejler vi stille ind i spøgelses husets mørke mave, hvor Johannes hersker. Han vil være mand, han vil være 'Bad Guy'. Han vil være maskulin. Damn, det er skræmmende, så er du advaret. Du kommer ikke ud af mørket uden at være en lille smule forandret. En stor forestilling til 6 stjerner, det betyder perfekt.
Line Bie Rosenstjerne giver et fint og følsomt portræt af Johanne, der er fanget i den rigtige krop, men som vil have en anden krop. Det kender vi jo godt. Man er fanget i en buttet krop, og den er rigtig - men jeg vil hellere være tynd, så jeg køber mig fattig i hormoner fra Novo. Eller man er meget frugtbar, og det er rigtigt - men kvinden køber P-piller, og manden bliver steriliseret.
Vi er født i den rigtige krop - alle - men alligevel kan de fleste af os finde på at protestere og lave om på kroppen. Bare fordi vi vil det. Det er ikke kroppen der bestemmer, det er mig!
Så vi har altså spinkle Johanne, der kræver hormoner og operationer for at blive til Johannes - en 'Bad Guy'. For det er jo sådan vi er, os der er mænd. Vi undertrykker transpersoner, fordi vi vil have mænd der kan dræbe, og kvinder der kan føde flere børn til krigen. Alle steder krig. Verden er fyldt med Bad Guys som Trump, Putin, Mette Frederiksen, Zelenskyj og Netanyahu. De vil have krig, de vil have soldater.
Jeg ved da slet ikke hvorfor Mette kom ind i det selskab? Tanketorsk, undskyld.
Er manden sådan? Dræber kvinder og børn, når der er krig? Ja, nogle gange, det er meget irriterende. Styrken ved manuskriptet er, at publikum forstår Johannes. Under hele dramaet bevarer vi sympati og medfølelse med Johannes. Vi forstår vi lever i en verden, hvor mandebilledet er 'Bad Guy'. Vi forstår også at meget af mandens udtryk er påklistret. Det kan læres, også af folk der er født som kvinder. Line Bie Rosenstjerne drejer kroppen perfekt, hun er god til at lave attituder så vi kan genkende hvordan mænd står, bevæger sig, og puster sig op.
Undervejs i stykket bliver vi både kede af det, og skræmte. Hvorfor har Johanne brug for at gå ind i rollen som 'Bad Guy', så hun kan blive til Johannes? Er der ikke andre muligheder? Du ved, leve som både Johanne og Johannes, i en balance mellem det feminine og det maskuline?
Men nej, for Johannes er der ingen gråtoner. Krig er godt. Kvinder har for mange følelser. Mænd er skabt til at dominere og bestemme. Jeg er så enig, men sig det ikke til min kone.
Fantastisk godt stykke. Super skuespil. Gode karakterer. Super lys. God tekst. Men mest af alt, en værdifuld oplevelse af menneskelivet, som er så stort og kompliceret. God underholdning. Tak til Teater Katapult for oplevelsen.
Bad Guy, af
Teater anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.
Skriv selv din foromtale af ting du arrangerer. Alt kommer med i kalenderen for Alt om Aarhus. Musik, foredrag, kurser, teater, dans,
fest, digtoplæsning, cykeltur, god mad, vinsmagning.
Skriv selv din foromtale
Kontakt redaktionen




