Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Klik på nogle af historierne og læs mere om Ashok Peter Pramanik.
★★★★★★Anmeldelse af 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Det er faneme godt teater, det er det
15. november 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Oles nye auto' på Teatret Svalegangen: Krigen er slut. Jeg græder aldrig, men det gør jeg nu, efter vi har forladt 'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen og vandrer ned gennem gågaden. En mand spiller spansk guitar, der er julelys i aftenmørket, mænd og kvinder går gennem gaden, skulder ved skulder. Går forbi Rema. Vores glade kassemand stråler selvom vi kun køber 2 pakker buillon, 3 tomater og en flaske rødvin.
Der er en hel Volvo Amazon på gulvet, scenen i Oles autoværksted. Ikke sådan noget "vi-lader-som-om" og sammenflikket i pap, eller tegnet med en videokanon på en hvid skærm.
Nej sguda, en rigtig bil. Volvo'en kan ikke køre, fordi den mangler sin motor, og den står til højre på scenen på nogle opstablede træpaller, spændt fast til den blå kran, en motorløfter fra AC Hydraulic i Viborg. Løftevne: 1 ton.
De sædvanlige Michelin plakater og tabeller for lufttryk på væggene. En værktøjsvæg, og midt på dén en Milwaukee halv tommer skralle, den hellige gral for enhver mekaniker.
Et kontor. Stole. Kaffemaskine.
Er der kaffe på kanden? You bet. Varm.
Løfter skuespillerne de 150 kilo jern, skubber B18-motoren rundt på scenen, og lægger den ned i motorrummet på bilen?
Naturligvis. Det er teater for mænd. Ikke noget vi leger. Mande-teater.
Mænd er konkrete. Derfor har jeg masser af beundring for scenens opbygning, skabt af
Ind på værkstedet kommer nu to mænd fra et firma der sælger elbiler. De vil købe værkstedet. Fremtiden er elektrisk - det må han forstå - og der er ikke nogen planet B.
Mekanikeren Ole er blevet for gammel. Det ved han, men han ved ikke om non-binær er en tarmsygdom eller måske noget fra helsekost butikken. Han forstår ikke yoga retreats i Sverige, eller sin frigjorte datter, eller konens vrede, og faktisk forstår han ikke engang striptease på værtshuset længere. Han har fået sygdommen der hedder: Hvid, mand, 50, færdig.
Verden er blevet så mærkelig, synes han. Bare han dog kunne få lov til at sætte sin Volvo Amazon i stand, kommer ud og køre i den!
Oles liv er kørt af sporet. Fuck da også.
Eller på mande-dansk: "Jeg har slør i forbroen, mine styrekugler skal skiftes".
Med andre ord: "Fuck da også!"
Der er virkeligt gode skuespillerpræstationer også fra de andre 4 på scenen rundt om Ole.
Ros leveret. Hæng på. Nu bliver det alvorligt.
Der er for mange ord i verden. Du har allerede læst 700 her, selvom fire er nok: "6 stjerner. En sensation."
Hvorfor taler vi så meget? Ole forstår det ikke. Folk taler om deres følelser. De taler om klimaet. Om deres seksualitet. Deres skuffelser. Deres vrede.
En rigtig mand gider ikke tale så meget, om så mange ting. Han vil meget hellere handle.
"Kærlighed er noget vi mænd viser i vores handlinger!", siger han. Det kender jeg. At være mand er mere et job, end det liv hvor man sætter sig til rette og kører søndagstur gennem livet. Det er hårdt arbejde, at være mand.
En mand skal præstere! Beskytte! Finde løsninger! Få det til at fungere!
Bare at sidde stille og mærke sig selv, og snakke. Ingen mand gider det, hvis han hedder Ole og har et gammelt autoværksted. Han vil hellere arbejde.
Måske du kender sådan en mand. Fra indersiden af huden, eller fra din familie?
Du føler med ham. Måske du elsker ham. Og du ved, at han skal begynde at tale om sine følelser, sine tanker og sin vej gennem livet.
I stykket 'Oles nye auto' hører du for første gang på dansk teater en 50-årig, hvid, maskulin mand tale om sit liv. Og du får endda en opskrift med hjem: "Sådan lærer du at blive dig selv, som mand."
Nå, ikke flere reklametrommer. Se stykket. Måske du ikke kommer til at græde som jeg. Men det er faneme godt teater, det er det.
Krigen er slut.
Oles Nye Auto
Teater anmeldelse
Montgomery'Oles Nye Auto' på Teatret Svalegangen
Når maskuliniteten skifter gear
2. november 2025.Kulturnyt, Teater
'Oles Nye Auto' vinker farvel til gamle vaner og inviterer til grin i en ny tid. Hænderne sorte af olie. Blikket lidt sløret. En dag får han stød under motorhjelmen. Noget løsner sig. 'Oles nye auto' er en skæv komedie om en mand midt i forandring.
I værkstedet står Ole alene. En umonteret Volvo Amazon venter. Tiden er løbet fra ham. Forestillingen spejler midtvejskrisen. Mange mænd kæmper med klassiske idealer i opbrud. I en tid der skifter.
Efter 'No Regrets' (2022) vender instruktør Morten Lundgaard tilbage.
'Oles nye auto' handler om tab. Omstilling. Men mest om håb. Maskulinitet under revision? Så stil dig i krydset. Vælg retning. Med lethed. Og måske en ny bil.
Oles nye auto af Morten Lundgaard og Troels Engelbrecht
Teater
Foto: Emilia Therese
★★★★Anmeldelse: 'Evita', Aarhus Teater
Diva dronningen tager folket med storm
2. maj 2023.Kulturnyt, Lita Domino
Anmeldelse af 'Evita' på Aarhus Teater: Aarhus Teater har åbnet dørene til årets musical. Forestillingen 'Evita' er en udgave af en ellers godt brugt iscenesættelse, 4 stjerner.
'Evita' har gået på mange scener rundt i verden siden sin debut i 1978 i London. Men i Aarhus udgaven har den fået tilført et par nye englevinger fra
Diktatoren Juan Perón og hans diva-dronning Eva Perón forelsker sig i hinanden. Kvinden med hang til selviscenesættelse binder sig ind i det argentinske folks hjerter med lige dele charme og kynisme. Historien handler om kvinden som var mytemager. Skabte historien om sig selv og om sit folk. Et narrativ om et kærlighedsbånd der var mellem hende og det argentiske folk. Hun var troen som hendes folk kunne knytte sig til, men som resten af verden opfattede som ren manipulation. Historien er en magtsaga, og som en rigtig musical har den sine bedste øjeblikke i kærlighedens favn. Historien om kærlighed på kryds af hierarkier. En mand der forelsker sig i en kvinde under sin stand. Om kærligheden til et folk og folkets kærlighed til deres ledere.
Jeg kan lide musicalens væsenEn melodisk strofe løber hen over Eva Peróns læber, samler små bobler af finhed op undervejs og brister i en vind fra en af hendes luftige selviscenesættelser. Derefter lander den i armene på den tilbagelænede lurendrejer Che der er fortælleren i stykket, spillet af
Musical har sin egen charme, musikblomster der folder sig ud som f.eks. i
Mange tak til teamet bag forestillingen 'Evita' og til Aarhus Teater med et hjerte for vellyd.
Evita af Tim Rice og Andrew Lloyd Webber
Medvirkende Sara Viktoria Bjerregaard, Emil Prenter, Morten Hemmingsen, Amanda Friis Jürgensen, Ashok Pramanik, Kajsa Kristina Petersson, Christine Sonnich Møller, Mille Lambert, Rikke Lillevang, Jacob Prüser, Emil Asbjørn Madsen, Eric Hallengren, Leila Jung, Lars Mølsted, Simon Fichman. Dansere: Jasmine Gordon, Lionel Ah-Sou, Mikkel Alexander.
Iscenesættelse Sara Cronberg
Scenografi og kostumer Franciska Zahle
Koreografi Melker Sörensen
Kapelmester Martin Konge
Lysdesign
Lyddesign Lars Gaarde.
Teater anmeldelse
Donorbørn, kærlighed og sex: 'Forplantning' på Teatret Svalegangen
Instruktør Anders Lundorph: 'Forplantning' - En fucking slagmark
22. oktober 2021.Kulturnyt, Ambjørn Happy
En komedie på Teatret Svalegangen om børn. At få børn tidligt, sent eller aldrig. Donorbørn, surrugatbørn. Kunstig befrugtning. At få børn alene efter et sidespring, eller få børn sammen med en god ven og dele forældreskabet.
Der er så mange måder at få børn på, at forplantning er blevet lidt af en slagmark.
"For mig handler det helt klart om at mennesket har fået så mange muligheder. Vi kan få børn uden at have sex med nogen, og vi kan have sex uden at få børn - vi kan faktisk selv styre det", siger instruktør Anders Lundorph til Kulturnyt. "Der går ikke lang tid før vi kan få børn med os selv. Alle kan få børn. Barnløse, homoseksuelle, alle."
"Det betyder at vi også har et ansvar for biologien nu, fordi det er os der styrer det. Det giver os den udfordring, at vi skal lære at acceptere alle de måder folk får børn på, eller ikke får børn."
"Når vi møder nogen vi ikke kan forstå, så kan vi komme til at overføre vores moralske eller etiske regler, som man synes skal gælde alle fordi de gælder én selv. Og det er det, der er slagmarken i dette her stykke", siger Anders Lundorph.
Forplantning - En fucking slagmark af
Medvirkende Holger Østergaard,
Instruktør
Scenografi Mikkel Sebastian Rostrup
Lysdesign Henrik Sloth
Lyddesign Anton Bast
Sceneproduktion Folkes Garage
Instruktørassistent Matilde Bregnhøj
Producent Teatret Svalegangen.
Teater video
★★★★★Anmeldelse: 'Charlie og Chokoladefabrikken', Aarhus Teater
Aarhus Teater hylder magien
6. maj 2021.Kulturnyt, Lita Domino
”Charlie & chokoladefabrikken” er en helstøbt forestilling. Historien om den gode dreng, Charlie, der elsker at drømme, har sans for magi og en forkærlighed for chokolade i al dens væsen. Forestillingen ”Charlie og Chokoladefabrikken” er en hyldest til magien og skaberglæden. Den er helstøbt og elegant i sin aflevering.
Musical med farver og striber.”Charlie og Chokoladefabrikken” er en gammel og god klassiker som er sat i nye klæder gennem musicalernes værktøjskasse. Her er ørehængende sange, dans, spillevende og finurlige replikker. Forestillingen har en sikker gang hvor karakterene folder sig ud med både humor og pointer.
Farveuniverset er den perfekte platform.Historien har mange små fine finter og jeg blev glad over stykkets detaljerigdom. Alt lige fra manuskript til scenografien og kostumedesign var spundet op til en kæmpe fest og hang sammen som en helstøbt pallette. Farveuniverset pirrede og skabte den perfekte platform for en underfundig historie hvor hver detalje var placeret med omhu.
Livsfuld og humoristisk teaterkunst.I Rune David Grues skønne opsætning på Aarhus Teater spiller skuespilleren Simon Mathew den skæve rolle som den lunefulde Chokoladekonge Wonka. I denne rolle både driller og fascinerer han sine gæster. Små detaljer i ordgøgl og gestus giver
Drengen Charlie spiller sig ind i alles hjerter. Han er på eventyr med sin bedstefar i teaterstykket, men som ung skuespiller er han omhyggelig og super dygtig. Alle på scene gav den fuld skrue i dette overflødighedshorn af en forestilling.
Helstøbt og elegant.Aarhus Teater har i samarbejde med Østre Gasværks Teater hentet forestillingen hjem fra den store verden, spændt den op som en veltilberedt dansk scenekunstforestilling og bringer den nu ud til sit publikum med elegance. Den er helstøbt og flyder lindt som varm chokolade i sit drømmeunivers.
Tusind tak til teamet bag ”Charlie & Chokoladefabrikken", og til Aarhus Teater for en festlig og overdådig genåbning af scenekunsten efter den lange nedlukning.
Forfater Roald Dahl
Manuskript David Greig
Musik Marc Shaiman
Sangtekster Marc Shaiman og Scott Wittman
Medvirkende
Simon Mathew som Willy Wonka
Bertram Lyng Engelsted Jarkilde som Charlie
Oskar Duvier Mehlbye som Charlie
Anders Baggesen, Marie Marschner, Christian Collenburg, Kimmie Liv Sennova, Frederik Mansø, Jacob Madsen Kvols, Mette Klakstein Wiberg, Viktor Pascoe Medom, Andrea Øst Birkkjær, Marie Dalsgaard, Ashok Peter Pramanik, Nanna Rossen, Max-Emil Nissen, Matthew One Bailey, Dina Lorentzen, Regitze Glenthøj
Oversættelse Mathias Flint
Iscenesættelse
Scenografik Palle Steen Christensen
Kostumedesign Karin Gille
Koreografi Roine Söderlundh
Lysdesign Mathias Hersland
Musikalske arrangementer Søren Hansen
Kapelmester Henrik Svenning
Teater anmeldelse
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.
Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed.
Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører.
Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus
Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus
Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.
© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,11 seconds
Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin
beskytter din adgang til Kulturnyt.net
Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL.
Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall.
Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157.
Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.
Skriv selv din foromtale af ting du arrangerer. Alt kommer med i kalenderen for Alt om Aarhus. Musik, foredrag, kurser, teater, dans,
fest, digtoplæsning, cykeltur, god mad, vinsmagning.
Skriv selv din foromtale
Kontakt redaktionen




