Anmeldelse af 'Klovnen der bare ikke var særlig sjov': Det er magisk. Det er fantastisk. Det er godt teater for børn og voksne. En perfekt kombination, hvis du er træt af klovnen på McDonald og dine børn er trætte af uendelige rum med billeder på væggene, Aros. Dette her teaterstykke er sjovt for både dig, og for dine børn. En god ting at gøre sammen.

Der er en særlig stemning på Teateret i Frederiksgade. Der lugter af lykkelig barndom. Noget naivt. Empatisk. Knagerækker i børnehøjde. Voksne med rolige øjne. Jeg kan se børnene føler sig godt tilpas, sammen med de voksne.

Stykket handler netop om den lykkelige barndom. Men det er den jo ikke altid, vel. Og hvad gør man så?

Claus Mandøe er klovnen i cirkus, og han er bare ikke særlig sjov. Cirkus direktøren vil fyre ham, fordi han er så kedelig. Mandøe spørger sin bedste ven, Leo den gamle løve, hvad han kan gøre?

Løven finder en løsning.

- Prøv at cycle rundt på en en-hjulet cykel.

- Det er ikke særlig sjovt, er det?

- Jojo, så cykler du hurtigere og hurtigere indtil du vælter! Det synes folk er sjovt på Youtube!

- Hvorfor det?

- Det ved jeg ikke. Måske noget med at det er rart at se andre mennesker også kan falde og slå sig.

- Har du flere idéer?

- Ja! Du kan også gå på line og så falde ned og slå dig rigtig meget!

De fleste normale børn bliver ramt af stress, når de hører hvor sjove de skal være. Eller lækre, eller seje, eller morsomme, eller bare helt fantastiske med tusindvis af følgere på de sociale medier.

'Klovnen der bare ikke var særlig sjov' har en pædagogisk pointe, som jeg godt kan lide. Du skal bare være dig selv. Måske er du ret kedelig, men det er ikke så vigtigt. Sjov og ballade og venskab er meget vigtigere end 5.000 følgere der alligelvel ikke kommer til ens fødselsdag. Og man kan have venner, selvom man er en mere rolig natur. (Som de fleste børn heldigvis er).

Teater Refleksion er kendt for sin opfindsomme brug af teknik og fantasi. I 'Klovnen der bare ikke var særlig sjov' står Max Bering til venstre på scenen og spiller musik. Klovnen er til højre på scenen. Imellem dem står et cirkustelt som Christoffer Brekne gør levende med en fortryllende video-projektion. Løven er skabt af Amanda Axelsen Sigaard, mere levende end nogen rigtig løve jeg har mødt. Og sjov, er den. Bjarne Sandborg har instrueret.

Tak for oplevelsen. Den er god.

Klovnen der bare ikke var særlig sjov, af Kim Fupz Aakeson
Medvirkende Claus Mandøe og Max Bering
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi/dukker Amanda Axelsen Sigaard
Scenografiassistent Niels Willum Andreasen
Lysdesign Morten Ladefoged
Musik Max Bering
Lyddesign/teknik Morten Meilvang Laursen
Værksted William Højberg Nielsen
Videoanimation Christoffer Brekne, Amanda Axelsen Sigaard
Plancher Nanna Rosalia Siggaard.

★★★★★Anmeldelse 'Ivalus første sang'

Myter skaber modige børn

2. februar 2020.Kulturnyt, Lita Domino

Det har store konsekvenser for en lille pige, når hun finder sin sangstemme (og riffel) i den mørke vinternat. Den hårde natur sætter hende på prøve, og hun må med stort mod og sin gamle bedstemors visdom overvinde en frygtelig fare der truer.

Vi er i et land langt mod nord, men temaet ”at finde sit mod” er universalt og må findes i alle mennesker, uanset hvor vi kommer fra, og hvilken alder vi har.

Jeg frydes, når jeg møder gode historier, og hjertens gerne fra myternes verden, der tør at fortælle om det væsentlige i menneskelivet. Det har jeg mødt i Ivalus første sang. Et fortællerunivers af kaliber

Jeg er på Teater Refleksion, der har inviteret et gæstespil på besøg fra det Københavnske teater ved navn De Røde Heste. Ivalus første sang er en skøn forestilling for børn fra 6 år og opefter og for voksne med hang til gode fortællinger.

Publikum bliver budt velkommen i en iglo, hvor vi sidder på sælskind, for nu skal vi høre en vidunderlig historie. Fortælleren og skuespilleren hedder Claus Mandøe, og han kan åbne en historie op med dyb stemme, trommer, sang, nerve og indlevelse, så det gibber af fantasi og skønne billeder i sit publikum. Billeder af lyset der ændrer sig med årstiderne, om en gammel kulturs åndeverden, om dyrenes væsen og om at leve i samhørighed med naturen.

Har du nogensinde tænkt tanken at fisken du spiser til aftensmaden har givet sit liv for at du kan få føde? Har du sunget taknemlige sange til den, for det offer den skænkede, da den lod sig fange? Vi er i magiske Grønland og her lærer en lille pige, Ivalu, betydningen af pagten mellem mennesker og dyr og hun finder modet til at handle i overensstemmelse med dette, da hendes familie og hun selv skal overleve i vintermørket.

Mennesket har fortalt historier siden vi lærte at kommunikere med ord og jeg bliver aldrig træt af den magi der opstår i disse situationer. Ivalus første sang kunne sagtens leve i sin enkelthed med Claus Mandøe som fortæller, men det var en ekstra skøn gave at få den serveret med små analoge virkemidler. Trommernes dybe rytme, lydeffekter af storm og vilde dyr, skyggeteater, og lys der understreger stemninger og historiens essens, alt sammen uden at tage fokus fra det væsentlige, som jo er fortællingen af en god historie og samhørigheden der opstår på magisk vis mellem fortæller og publikum.

Af hjertet tak til teamet bag Ivalos første sang og til Teater Refleksion som har budt forestillingen til byen.

Ivalus første sang Teatret De Røde Heste
Medvirkende Claus Mandøe
Instruktør-konsulent Kai Büchner
Træfigurer Niels Willum Andreasen
Træsnit Sven Havsteen-Mikkelsen
Lyddesign Andreas Sandborg
Lysdesign Morten Ladefoged
Værksted/teknik Steen Molls, Morten Meilvang Laursen, William Højberg Nielsen

★★★★★Anmeldelse: 'Kasse-Madsen', Teater Refleksion

Levende dukketeater så hjertet jubler

27. januar 2019.Kulturnyt, Lita Domino

I Teater Refleksion er dukkerne levende. Har de mest fantastiske bevægelser og humoristiske udtryk. Dukketeater så hjertet jubler og tårerne triller og det er slet ikke svært at leve sig med i hovedpersonen Madsens tilværelse, for han er jo ligesom et rigtigt menneske, -han er ligesom mig.

Kasse-Madsen er skabt i Teater Refleksions værksted. Og med høj æstetisk sans har han fået liv gennem et tæt samarbejde mellem dukkemager, dukkefører, scenografi og vidunderlig musik. Der er ingen ord i forestillingen, men det er legende let at fange historien om Kasse-Madsen. Det er de essentielle ting i livet der er temaet, og hovedpersonen går igennem en stor magisk udvikling foran os, som alle kan relatere til.

Det handler om ensomhed. Den kære Kasse-Madsen vandrer alene rundt i tilværelsen, - går alene, venter alene, forundres alene og falder alene, uden at nogen forstyrrer ham i det. Lige til den dag at nogle kasser begynder at dukke op i hans verden. Historien udvikler sig, og til hans store forundring nærmer kasserne sig hans hjerte og han må lukke dem ind. Madsen danser rundt med de levende kasser, han kommer i kontakt med magtudøvelse og magtesløshed, bliver ked af det og trøstet. Han får et dybt personligt forhold til kasserne og til sidst regner det ned fra himmelen med endnu flere vidunderlige kasser, for Madsen er begyndt at elske sine kasser og så er det jo magisk at opdage at verden er fuld af dem og man kan boltre sig i glæde og samvær. Bravo for den pointe.

En god oplevelse starter allerede når man træder ind i teateret og det ved Refleksion godt. Så en af dukkemagerne Niels Willum Andreasen har udstillet sine magiske skulpturer i foyeren og de er også værd at bide mærke i. Ud af skrot har han skabt eventyrlige figurer som står rundt omkring, eller hænger på væggene. Fantasien bliver vakt og man for lyst til at fortælle eventyr om figurerne. Tak for den oplevelse.

Tusind tak til teamet bag forestillingen Kasse-Madsen og til Teater Refleksion for en fantastisk oplevelse.

Kasse-Madsen
Medvirkende Bjarne Sandborg, Outi Sippola, Rebekah Caputo.
Intruktion Espen Dekko.
Dukker/Senografi Mariann Aagaard.
Lyddesign Jesper Hasseltoft.
Musik Max Bering.
Værksted/teknik Morten Meilvang Laursen.