Hvis væggene kunne tale, - så har jeg i aften haft ørerne fulde af kærlighedssange til livets mangfoldighed. I Don Gnu's forestilling 'Beboer' på Bora Bora er det nemlig et særligt sangblad der synges efter. De grå mure i et boligkompleks bliver til en abstraktion. En mur der kan vendes og drejes. Beskues fra oven og fra neden. Den er som papiret i sangbogen og menneskene i deres skønhed er teksten der danser henover. Menneskene i deres daglige gøren og laden og her opstår kunsten.

'Beboer' åbner en hjertetunnel ind bag facaderne på de navneløse ansigter som bor bag de grå mure. Inviterer sit publikum til at se det smukke, de følsomme øjeblikke, de underfundige og komiske situationer, som normalt ikke er i søgelyset for et publikum, men som ved hjælp af 4 dygtige performere bliver en skinbarlig og rørende ode til livet i sin fineste enkelthed.

Jeg er taknemlig for de komiske vinkler der hiver mig i mundvigene og hopper mig varmt på maven. De små hverdagssituationer bliver præcist og meget finurligt iscenesat af teamet på scenen. Jeg er taknemlig for de skæve indfald og de følsomme dansetrin og for musikens hjertelyd gennem forestillingen. Den fine poetiske videografik er en imponerende kulisse som skaber rum og rytme gennem dramaturgien. Teamet i forestillingen har et særligt talent for at beskrive modsatrettede følelser. Det komiske univers har små sammensatte komplekser - en helt særlig arena. Kontrasterne beskrives med følsomhed og griber mig om hjertet med den fine glød og menneskekærlighed der netop bor her.

Så, har du set de grå facader i et boligkompleks? Eller har du set skriften på muren, hvor komplekset har sin midte? Har du virkelig kigget ordentlig efter? Måske kigget ind igennem hegnet eller ind ad brevsprækkerne. Har du set det udefra eller måske kender du det indefra? Naboerne, har du set det mangfoldige liv som gemmer sig her.

Forestillingen 'Beboer' åbner øjnene og tager sit publikum med på et vue ind af sprækkerne. Her kan du se beboerne der sprudler af ideer, følelser, drømme, håb og kærlighed. Forestillingen 'Beboer' er en herlig hyldest til menneskelivet, til mangfoldigheden og tak for det. - Til teamet bag forestillingen og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.

Beboer
Medvirkende: Mads Emil Duelund Hansen, Marluze da Cruz & Mikolaj Karczewski
​Instruktion & koreografi: Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Film og visuelt design: Christoffer Brekne
Komponist og sanger: Alice Carreri
Scenograf: Siggi Óli Palmason
Producent-team: Kathrine Kihm & Malene Cathrine Pedersen
Teknisk ansvarlig: Jakob Thau.

Pigen Alice hopper efter en kanin ned i et hul. Her starter hendes fortælling om alle de mærkværdige og sælsomme oplevelser hun møder i landet nede i hullet, bag en lille bitte dør. Med familieforestillingen ”Alice I Eventyrland” er Tepotten fyldt godt op med sjove og underfundige kunstgreb. En te brygget med komik, eventyrtro og sjove karakteristikker og med masser af guldglimmer som Aarhus Teater, Store Scene, vanen tro ynder at hælde ud over julegæsterne i denne tid.

Fornuften efterlader Alice i sine lektiebøger hjemme på værelset, da hun i stedet løber efter den distræte kanin der konstant jager tiden. Den gamle historie om Alice driver også i denne teaterudgave af ironi og absurditet og jeg vild med beskrivelsen af barnets underfundige og ubekymrede tilgang til alle de fantasifulde oplevelser som denne verden byder på. Den søde Alice er tegnet fint op med en legende silhuet, der i forestillingen giver så fint et bud på barnets mod og robusthed. Hun bliver fortalt med både charme og hjerte.

I Eventyrlandet møder Alice mange sælsomme skabninger. F.eks. Filur katten, der med sit skælmske smil ikke er til at blive klog på. Jeg grinte af hjertet over den komiske og selvhøjtidelige Kålorm der forsøger at lyde autoritær mens han damper på vandpibe. Vi møder den ærekære og søvndrukne mus der falder om, når han bliver flov. Den sjove Hattemager der er blevet uvenner med tiden. Den modige Alice må til slut stå ansigt til ansigt med den hårdtslående og halshuggende Hjerter dronning som både er uhyggelig og urkomisk i sin voluminøse og fordømmende facon.

Forestillingen er en sprudlende karakterbombe af skæve og absurde påhit. Jeg var underholdt over skuespillernes halsbrækkende replikstrømme. Ordspil og gåder der som oftest var vendt på hovedet og hvor fornuften var erstattet med sjove indfald og udfald. Jeg nød de fantastiske kostumer, lyssætning og scenografi. Det var skønt at svælge i forestillingens farveflor.

Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Alice I Eventyrland” og til Aarhus Teater der byder på denne familieforestilling i en juletid.

Alice i Eventyrland af Lewis Carroll
Instruktør Simon K. Boberg
Sceneografi og kostumedesign Mie Riis
Medvirkende Andrea Øst Birkkjær, Christian Hetland, Marie Marschner, Kjartan Hansen, Viktor Pascoe Medom, Alex Otto, Juliane Bauer, Kristoffer Eriknauer*, Sarah Simone Jørgensen*
* Studerende ved DDSKS, Skuespil, Aaarhus
Dramatiseret af Maria Kjærgaard-Sunesen
Lysdesign Súni Joensen
Lyddesign Lars Gaarde
Koreografi Christel Klan Stjernebjerg
Komponist Alice Carreri

★★★★★★Anmeldelse 'Turist', Don Gnu på Bora-Bora

Lad os være fysiske og udforske hinanden

26. september 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Lufthavnen slukker, sådan som corona har givet vores liv mundbind på. Tre mænd bliver overladt til sig selv og hinanden i en tom ventehal. Således er rammerne omkring Don Gnu's nye forestilling: Turist. Vi venter alle i dén lufthavn, på hver sin måde.

Review Tourist by Don Gnu

Mikolaj Karczewski går i panik, ruller rundt om sin kuffert og græder ned ad sit pæne jakkesæt. Kasper Buus slår sit backpacker telt ud, mediterer og spiller didgeridoo. Vildbassen Petras Lisauskas drikker øl og bliver sentimental.

Og så opdager de hinanden. De laver spas og gags med hinanden, de danser, de springer og slås. Det er god underholdning fra Jannik Elkær & Kristoffer Louis Andrup Pedersen. Fascinerende slowmotion og kvik tango, musikken af Alice Carreri. Svedige mænd der kæmper og leger. Videobaggrunden fra Christoffer Brekne bidrager til kommikken. Det bliver vildt, så voldsomt at verden går under med et knald.

Livet er det eneste som vi ikke kan have held til at afslutte. Vi kan lukke lufthavnene, dræbe os selv, sprænge atombomberne. Livet selv kan aldrig udslukkes.

Så alting starter forfra. Det er smukt danset og fint tænkt. Don Gnu overgiver sig aldrig. Fysisk teater i den tidsalder vi kan kalde du-må-ikke-røre mig, når engang vi er kommet til fornuft og genoptager vores bevægelser som turist i verden i tæt forbindelse med hinanden.

★★★★★Anmeldelse af 'Walk-Man', Dans og Visuelt Teater

Mandens spor i verden

5. oktober 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Jeg har aldrig tænkt på det før, men måden mennesket går på, siger utrolig meget om hvem vi er og hvordan vi har det. Har du magt, er du herre i eget hus, er du socialt anlagt? Sætter du pris på nærvær, kvinder, fugle, eller noget helt andet? Har du mål i livet og ved du hvor du er på vej hen? Vi kan se det på gangen, kontakten med jorden eller mangel på samme. Top point til duoen Don Gnu for at dele den indsigt med os andre i forestillingen Walk-Man.

Der er rigtig mange påstande om, hvordan man bedst laver en karakteristik af manden. For eksempel: Man kan kende en mand på hans ord, - eller, manden beskrives bedst ved at spørge hans kone, - eller, Manden er sine handlinger, eller måske; Kender vi manden på hvordan han krydser et fodgængerfelt. Kom ind i legen på BORA-BORA i denne tid og vær med til at iagttage den moderne mand og hans måder at være i verden på. Det er hylende sjovt, poetisk, kærligt, og råt på samme tid.

Fodgængerfeltets forjagede liv bliver ikke bare en kedelig dagligdags rutine i den forrygende forestilling Walk-Man men bliver brudt op tusindvis af gange, for at skabe nye platforme at undersøge den maskuline identitet på. Og netop det at bryde op og skabe nye sammenhænge er vel en af de smukkeste egenskaber vi som mennesker har. Vi flytter os og udvikler os hele tiden.

Don Gnu lever bestemt op til forventningerne til deres omdømme som multitalenter og dygtige koreografer i Walk-Man. Denne gang står dansetruppen Don Gnu ikke selv på scenen men har koreograferet et festfyrværkeri af spas og alvor i en solid og gennemarbejdet forestilling. De har allieret sig med 4 virkelig talentfulde performere, der alle giver den gas med deres maskuline input til verden. Som en æske chokolade får vi de bedste godbidder sammensat efter en hver smag. Små og store indsigter om mandens væsen bliver pakket fint ind i stunts, dans, humor og forrykte abstraktioner der alt sammen giver sit bidrag til verden og skaber ny bevidsthed om det væsentlige. En æstetisk forestilling der vender op og ned på dagligdagens rutiner og giver frisk blod på tanden til at lege mere med måden at gå igennem livet på.

Tusind tak til de herlige kunstnere bag forestillingen Walk-Man og til BORA-BORA for endnu engang at invitere til gøglerier.

Walk-Man af Don Gnu
Koncept & koreografi Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen
Performance og Koreografi Petras Lisauskas, Jeppe Kaas Vad, Jesper Møller Hermansen, Kasper Buus
Musik Alice Carreri
Koncept, lys og video Christoffer Brekne
Scenografi Mattias Umaerus
Dramaturg og kunstnerisk sparring Vahid Evazzadeh
Tango Coach Camilla Maria Dahlgren, Linus Aabye Jensen