logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om kunst og kultur i Aarhus

Klik på nogle af historierne og læs mere om kunst og kultur i Aarhus.


Anmeldelse af Jeppe på bjerget, på Aarhus TeaterFoto: Rumle Skafte

Stjerner★★★★★★Anmeldelse af 'Jeppe på bjerget', på Aarhus Teater

Glatbarberet norsk myseost på dansk rugbrød

6. februar 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Jeppe på bjerget': Forestillingen 'Jeppe på bjerget' på Aarhus Teater, er en glat udgave af Holbergs 300-år gamle historie. Skabt til Nationaltheatret i Oslo, har stykkets økonomiske bagmænd haft den store, fede tegnebog fremme. 'Jeppe på bjerget' er velproduceret, med storslåede kostumer og scenografi, og med samme søde smag som glatbarberet norsk myseost. En forestilling til 6 stjerner.

Alle vil have Jeppe, død i 300 år

Holberg er ligesom Jesus ligklæde. Alle vil opføre Holberg, fordi han sælger billetter. I København spiller det kongelige teater - netop nu - samme historie med Frederik Cilius som Jeppe, instrueret af Heinrich Christensen. (Lidt lunkne anmeldelser, 4 plus 1 er-vi-venner? For meget fokus på Cilius). Oslo var med for cirka et år siden, netop med denne myseost-opsætning af Christian Lollike som du kan opleve her på Aarhus Teater.

Så er der nattefest i skyllerummet

Hvorfor er Holberg så populær? Fordi der er penge i Jesus ligklæde, Aston Martin fra 1956, Elvis Presleys sidste burger, musicalen Sound of Music fra 1965. Det er de gode gamle dage, som vi klynger os til, mens Titanic får rejsning og (tror vi) brøler i sine dampturbiner på vej ned mod havets bund, lodret synkende.

Vores kultur er ankommet til de sidste krampe-trækninger, inden fundamentet bryder sammen. Du ved, hvad jeg snakker om. Skrækkelige, skrækkelige sandheden fra USA. Før det, krig. Før det, corona. Og så videre.
Det er nu vi skal grine!
Vi skal faneme have det sjovt!
Lad os samles og grine ad noget der er gammelt, uden puls, afdød, afgået.
Lad os smide tøjet og holde nattefest i skyllerummet på plejehjemmet!
Holberg!

Forestillingen er sjov (her kommer nogle navne, du kan springe dem over)

'Jeppe på bjerget' er morsom, sjov og underholdende. Du kan opleve Christian Hetland, Jacob Madsen Kvols, Nanna Bøttcher, og Oskar Salvatore. Aarhus bedste skuespillere som du kender, plus Thure Lindhardt som Jeppe. Plus 10-15 andre, operasangere, sabelslugere og dansere. Scenografien er David Gehrt og Ida Grarup, koreografi Marie Brolin-Tani.
Kunstnere på scenen, hele flokken. Tak.

Jeppe slår Fredericia Teater med 30-40 år!

Takket være instruktøren, Christian Lollipop, er historien faktisk bedre, end dengang Holberg skrev den. Jeg har ikke været så godt underholdt, siden vi så Karius og Baktus i 4. klasse på Fredericia Teater. Det er super sjovt at gå i teatret! Man får slik og alt muligt, og en pause fra en træls uge.

Tak for oplevelsen (udsolgt!). Hvis du ikke har købt billet, så glæd dig. Køb i stedet billet til 'Kirstens hævn' på Aarhus Teater, eller noget skuespil og dans på en af byens andre scener.

Og hvis du har købt billet... øh, bare glæd dig! Lyt til dampturbinernes hvæsen og sprutten. Og der en sabelsluger med i stykket! Altså en rigtig kvinde med tatoveringer der propper ting ned i sin hals! Og en mand der kommer i munden på Jeppes kone! Og et reality-show! Og Dronning Mary er med! Og en cowboy-film! Og et komisk øjeblik, da Jeppe alligevel ikke er død!

Og jeg ku' bli' ved! Det bliver sjovt! Hæ.


Jeppe på bjerget, af Ludvig Holberg ()
Medvirkende Thure Lindhardt, Jacob Madsen Kvols, Nanna Bøttcher, Olaf Højgaard, Amanda Friis Jürgensen, Oskar Salvatore, Anders Baggesen, Christian Hetland, Cecilia Gosilla, Alvilda Lyneborg Lassen, Andreas Bruun Pedersen, Luke Hodkinson, Kateryna Kuznetsova, Illia Miroshnichenko, Lina Valantiejute
Dans Holstebro Dansekompagni
Iscenesættelse Christian Lollike
Scenografi og kostumer David Gehrt & Ida Grarup
Koreografi Marie Brolin-Tani, Luke Hodkinson
Lysdesign & video content Jeppe Lawaetz
Lyddesign Lars Gaarde
Dramaturg Hanne Lund Joensen.

< #1628# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8667# >

Teater anmeldelse





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.