Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23
Kulturnyt skriver om 8928 anmeldelse
Klik på nogle af historierne og læs mere om 8928 anmeldelse.
Foto: Mikkel Vognæs
★★★★Anmeldelse 'Når fjenden kommer', Teater Katapult
Ny dansk dramatik: Sperm og murbrokker, varmesøgende sædceller, sprøjteorgasmer i pornomaskinen og en mikropistol
4. april 2026.Kulturnyt, Ambjørn Happy
Anmeldelse af 'Når fjenden kommer': Jeg er glad for sex og krig. Sex fordi det er mit udtryk for kærlighed. Krig fordi det er mit udtryk for at stå ved mig selv, når fjenden går ind i mit land. Men at blande de to ting?
Jeg er nødt til at være ærlig: 'Når fjenden kommer' er et okay stykke, fordi det emmer af tidens samleje-rytmer, og matcher billedet af nøgne kyllinger der løber rundt uden hoved. Stykket er meget voldsomt, ekstremt vulgært, absurd uden mening, en gryderet hvor alle bidrager med et skvæt fra underlivet, og absolut ingen vil være kok.
Derfor foreslår jeg, at det bliver oversat til tysk, eller spansk. Fordi stykket er anderledes, og tyskerne og spaniolerne har lidt højere til loftet for ny dramatik.
Men i en dansk sammenhæng smager det for mig som et stykke smørrebrød med for meget kussesaft og sperm, garneret med krudt og kugler. Det er for mærkeligt for mig, personligt. Alt for langt væk fra dyrlægens natmad.
Heldigvis er det unge publikum begejstret!
Derfor er der kvalitet i 'Når fjenden kommer'. Det unge publikum synes stykket er sjovt. De unge griner over "frække ord" - jeg vil ikke remse dem op - en bar mande-bagdel chokerer så loftet er ved at falde ned over deres hoveder, de er provokeret af nazi-figuren på scenen som opfører sig dårligt.
De unge synes det er godt - stykket - på deres vilkår. Og det er altså kvalitet, at nogen kan lide den kunst man laver, lige meget at andre mere skaldede mænd drømmer om en skive rugbrød med leverpostej.
Forestil dig 2 mænd og en kvinde, de bor i en kælder mens krigen raser, og så bliver de opdaget af en sadistisk officer der er på jagt efter nye kroppe til slagmarken.
Alt om krigen omtales som sex. Nederlag ved fronten er "impotens". Bomber og missiler er "sprøjteorgasmer". Pistoler er "pik".
Og alt omkring sex omtales som krig. Begær er "angrib mig". Graviditet er "belejring af fjenden". Kroppen er "hylsteret".
I stykket bliver de undertrykte mishandlet af officeren ("øverste røvslikker") og hans rekrut ("hunden"). Det tager lidt tid for dem at blive slået ihjel, indtil pigen i gruppen giver officerens mikropistol et blowjob.
Hvordan de absurde løjer slutter, det skal du opleve for dig selv. Men jeg kan afsløre, at der ikke er nogen historie - og at publikum er komplet ligeglad. Stykket er en fragmentarisk scene-koncert med klip af hardcore OnlyFans møder national socialisten Hitlers hysteriske temperament, med en smag af undergang og modgang. En smag i luften af jern, fra den gode brug af teaterblod.
Tak til teamet bag 'Når fjenden kommer', og tak til Jonas Thorsted Frederiksen for at have skrevet absurdt om de to vigtigste ting i livet: Kærlighed og at stå ved sig selv. Det var en god oplevelse. Nu går jeg i køleskabet efter dén leverpostej.
Når fjenden kommer
Teater anmeldelse
Photo: Mikkel Vognæs★★★★Review 'When the Enemy Comes', Teater Katapult
New Danish Drama: Sperm and Rubble, Heat-Seeking Sperm Cells, Cumshot Orgasms in the Porn Machine, and a Micro-Pistol
4. april 2026.Kulturnyt, Ambiorn Happy
Review of 'When the Enemy Comes': I like sex and war. Sex because it’s my expression of love. War because it’s my way of standing up for myself when the enemy invades my country. But mixing the two?
I have to be honest: 'When the Enemy Comes' is an okay play because it throbs with the sexual rhythms of our time and matches the image of headless naked chickens running around. The piece is very violent, extremely vulgar, absurd without meaning – a stew where everyone contributes a squirt from their crotch, and absolutely no one wants to be the chef.
That’s why I suggest it should be translated into German or Spanish. Because the play is different, and Germans and Spaniards have a slightly higher tolerance for new drama.
But in a Danish context it tastes to me like a piece of smørrebrød with way too much pussy juice and sperm, garnished with gunpowder and bullets. The taste is too weird for me personally. Way too far from the vet’s late-night snack.
Luckily, the young audience is thrilled!
That’s why there is quality in 'When the Enemy Comes'. The young audience thinks the play is funny. The youngsters laugh at “naughty words” – I won’t list them – a bare male ass shocks them so hard the ceiling is about to fall on their heads. They are provoked by the Nazi figure on stage who behaves like shit.
The young people like the play – on their own terms. And that is quality: that someone actually likes the art you make, even if other balder men dream of rye bread with liver pâté.
Imagine 2 men and a woman living in a basement while war is raging, and then they are discovered by a sadistic officer hunting for new bodies for the battlefield.
Everything about war is talked about as sex. Defeat at the front is “impotence”. Bombs and missiles are “cumshot orgasms”. Pistols are “dicks”.
And everything about sex is talked about as war. Desire is “attack me”. Pregnancy is “siege of the enemy”. The body is “the casing”.
In the play the oppressed are abused by the officer (“Supreme Ass-Licker”) and his recruit (“the Dog”). It takes a while for them to get killed – until the girl in the group gives the officer’s micro-pistol a blowjob.
How the absurd antics end, you’ll have to experience for yourself. But I can reveal that there is no real story – and that the audience doesn’t mind. The play is a fragmentary scene-concert with clips of hardcore OnlyFans meeting National Socialist Hitler’s hysterical temperament, with a taste of downfall and resistance. A taste of iron in the air from the good use of stage blood.
Thanks to the team behind 'When the Enemy Comes', and thanks to Jonas Thorsted Frederiksen for writing absurdly about the two most important things in life: love and standing up for yourself. It was a good experience. Now I’m going to the fridge for that liver pâté.
When the Enemy Comes
Teater review
Kulturnyt Kulturbyen ★ Anmeldelser ★ Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors
beskytter