logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om 8798 anmeldelse

Klik på nogle af historierne og læs mere om 8798 anmeldelse.


Anmeldelse Kannibalen på Teatret Svalegangen

Stjerner★★★★★Anmeldelse 'Kannibalen' på Teatret Svalegangen

Lidt kannibal er man vel altid

7. oktober 2025.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Kannibalen' på Teatret Svalegangen: Der er 30 kilo godt kød på en voksen mand. Der er helt mørkt i teatret, jeg sidder uroligt. Med de priser Rema har, så er det immervæk et godt tilbud for Armin, da Bernd tilbyder at lade ham spise sig. Frivilligt. (True crime fra Tyskland, Rotenburg 2001). De grønne exit-skilte lyser over nærmeste dør. Fuck, hvorfor skal det være så mørkt? De to tyskere begynder at tale i scenens mørke om drabet på Bernd, og slagtekroge. Det er SÅ langt væk fra min lokale Rema, 'Kannibalen', skrevet af Johannes Lilleøre. En slagtning til 5 stjerner. Ikke en stjerne mere end 5, fordi det meste af forestillingen foregår i halvmørke, uden blod. Søvndyssende, fordi lidt kannibal er man vel altid?

'Kannibalen' handler om skyggelandet

Det er Sargun Oshana der har instrueret Morten Burian og Patrick Baurichter. Det har han gjort med kløgt og snilde. Stykket har nerve. Dygtige skuespillere. Det kører godt. Hen ad vejen kommer der også noget lommelygte lys på scenen, og det fungerer fint ekspansivt til at forvrænge karakterne op til meterhøje skygger af dem selv.

'Kannibalen' handler om netop skyggelandet. Den hemmelige lyst til at spise andre mennesker. Den er udbredt. Nogle af menneskehedens dæmoniske skygger, de er kødspisere.

Lidt fakta om os kannibaler

Hos mænd er det mellem 2-5%, og hos kvinder 1-3%, der har fantasier om at dræbe et menneske, riste ham på grillen smurt ind i olivenolie og hvidløg, og efter 40 minutter sætte tænderne i et godt stykke kød.

Dét er mange, synes jeg! 100-200 millioner mennesker på verdensplan har kannibal-fantasier. (Pas på med det, hvem du flasher dit kød til.)

I virkeligheden er det dog utroligt kedeligt. Sidste naturligt levende kannibal åd en mand på Ny Guninea, og det var hans egen skyld. Han var en heks. De var 5 mand til at partere ham, svøbe ham i bananblade, stege ham, og spise ham for at fortære det onde. (De gjorde det for landsbyens skyld).

Kannibalisme er yderst sjælden. I Europa helt uddød, bortset fra 2001 i den tyske by Rotenburg, Armin Meiwes og Bernd Jürgen Brandes.

Hvorfor lave et teaterstykke om det?

Kannibalens bedste opskrift?

Nå, de to mænd møder hinanden, tager hjem til Armins kæmpe slot hvor han lever i et skyggeland. Han skærer penis af Bernd, skærer kødet i 2 stykker, blancherer den, og steger den på panden. (Han gør det af seksuelle årsager).

Sikke noget pjat. Hallo, alle ved at fingerkødet smager bedst! Det står i enhver kannibals kogebog. Vævet i penis er uspiseligt! Allerede her går det galt for vores 2 kannibaler. Kødet er sejt og uspiseligt.

'Kannibalen' er en sjov komedie om to uduelige mænd - den ene IT-mand og den anden ingeniør - som aldrig havde en mor der lærte dem at lave mad.

Tak for oplevelsen. Salen var fyldt med purunge mennesker (19-25), og de var glade for stykket, det kunne jeg høre. Blanke, strålende øjne på vej ud. Måske vegetarer der mødte en ny fantasi? Tak til Lilleøre og tak til Teatret Svalegangen for at lægge scene til.


Kannibalen af Johannes Lilleøre
Medvirkende Morten Burian, Patrick Baurichter
Instruktør Sargun Oshana
Lyddesign Jes Theede
Produceret af Blaagaard Teater i samarbejde med Det Kongelige Teater.

< #1703# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8798# >

Teater anmeldelse





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.