logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 13. juni 2026 ∴ Uge 24

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om 8632 anmeldelse

Klik på nogle af historierne og læs mere om 8632 anmeldelse.


Anmeldelse Cirkus Arena 2024, Aarhus og hele Danmark

Video

Foto:Fotografen.dk

Stjerner★★★★★Anmeldelse 'Cirkus Arena 2024', Aarhus og hele Danmark

Både dig og dine børn elsker Cirkus Arena

19. april 2024.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse af 'Cirkus Arena 2024'. Turnérer i hele Danmark: Jeg havde tænkt 4 stjerner til Cirkus Arena 2024. Men på grund af publikums begejstring, får showet nu en stjerne ekstra til i alt 5 stjerner. Cirkus Arena har fundet sine ben igen, publikum er begejstret. Det er et godt show. Cirkus har udviklet en mere moderne form, efter elefanterne blev udvist og forvist til Lollands ensomme pløjemarker. Dernede står de, cirkus dyrene, forladte på en regnvejrsdag. Dromedarerne, løverne, tigrene, elefanterne, lamaerne, zebraerne. Udvist til Lolland, men Arena er lykkedes med at bevare sin cirkus-sjæl. Og mere til.

Fremtidens cirkus artist

Under den røde cirkusdug er der virkeligt mange børn. Vildt mange forældre. Nogle få bedsteforældre. En slank mand - i en mørk jakke med hale, lange støvler og hvidt Charlie Chaplin hår - træder ind i manegen, projektørerne blænder op, musikken spiller en fanfare. Det er Niels Christian Meyer, også kaldet Bubber.

Kvinden ved siden af mig skriger af lykke over at showet er gået i gang. Hendes lille søn sidder på hendes knæ som hun vipper op og ned som en elektrisk tyr på et marked. Fremtidens cirkusartist, kan jeg se den dreng er. Han har en elektronisk rangle i hånden som spejler alle farver i en plastic kuppel yderst på pinden. Duften af bacon-chips. Popcorn. Lyden af sodavand der skylles ned. Høj musik. Det er cirkus.

Bedre cirkus uden dyrene fra Afrika

Duften af dyr er væk. Der er lidt hunde. Nogle æsler der klarede dansk-prøven. Derfor er bedsteforældrene her ikke i dag. Cirkus uden sæler, elefanter og så videre, det er ikke interessant for de gamle.
Men jeg kan se, at Cirkus Arena har kæmpet for at udvikle et moderne cirkus uden stjålne dyr fra Afrika. Og det fungerer faktisk fint. Måske endda bedre...

En kvinde i rød kjole - Malene Qvist iført lange støvler og nøgne underben - synger en sang, mens en væver mand kravler ad et reb højt op under cirkusteltets kuppel. Det er David Hammarberg. Der oppe har han en gynge. Svinger frem og tilbage. Pludselig mens Malene Qvist synger, kaster han sig ud i det fri rum og falder 10 meter ned mod manegens gulv. Publikum skriger, men ler lettet da David svinger op igen mod himlen. Han har elastikker fæstnet til din krop. Danser rundt i det frie rum.

Jimmy Folco er er en gemytlig og sjov klovn. Han er god til at se børn i øjnene. Lokker en dreng med ind i manegen og leger med vand. Det skal opleves. Det er sjovt i virkeligheden. Han laver også numre med børnenes forældre. Sjovt.

En af de sidste rejemadder

Cirkus er en af de sidste rejemadder i en ellers digital verden. Publikum elsker den saftige smag af virkelighed. I et par timer har vi alle sammen - flere hundrede mennesker - fri for den blanke staveplade mellem vores hænder. Jeg tror det er den egentlige succes for Cirkus Arena. Jeg kan se forældrene elsker at deres børn er helt nærværende i virkeligheden. At børnene er begejstrede. Aktive og medlevende. Et sundt alternativ til livet online.

Carcia har bygget en rumraket. De to artister hejses op under taget. Raketten svinger rundt og rundt med flammer ud bagfra. Artisterne laver akrobatik i 6-8 meters høje mens raketten futter rundt. Det ser livsfarligt ud. Og det er det. Alting er livsfarligt, derfor træner vi hårdt så vi lærer at gå på trapper og køre bil i myldretiden. Artisterne er bare lidt dygtigere til at styre deres krop, end jeg er til at styre en bil.

Unge drenge laver show på deres BMX cykler. Garcia Brothers laver håndstand, skyder med bue og pil stående på hænderne. En mand og en kvinde - Skating New Vision - slynger hinanden rundt på en lille scene, iført rulleskøjter. Stort nummer med Duo Costache inspireret af Leonardo da Vinci. Balance på en lodret stige med Robi Berousek. Et show med hunde, anført af Fabiana Köhler. En træner med sine fantastiske æsler. Jessica Jaster jonglerer med perlebesatte måtter.

Der er meget at opleve i Cirkus Arena. Tak for oplevelsen. Den var god.


Medvirkende: Bubber, Malene Qvist, klovnen Jimmy Folco (Italien), Robi Berousek (Tjekkiet), Jessica Jaster og Sonny Caveagna (Italien), Rudi Althoff med æsler (Tyskland), Fabiana Köhler med hunde (Tyskland), Duo Costache (Rumænien/Ukraine), Duo Garzia (Spanien), BMX riders (Italien), David Hammarberg (Sverige) og Garcia Brothers (Spanien) samt et 6 mands cirkusorkester.

< #1567# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8632# >

Show anmeldelse





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 24 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,11 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.