Anmeldelse af 'Eks-Mænd': Jeg har 200 gamle mennesker i nakken som griner højt og hjerteligt ad skuespillerne på scenen, Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard. Filminstruktøren og tandlægen på vej hjem fra Spanien til København, fordi flyselskabet er blevet ramt af strejker så derfor må de køre sammen i en lejet bil.
Og det er ikke tilfældigt. Det er skæbne på Teatret Svalegangen.
Der kommer en dag hvor 'skæbne' er den eneste forklaring, og selv ikke den kan vi bruge til nogetDe to mænd mødes i lufthavnen i Spanien. Genkender hinanden. 20 år tidligere har filmmanden John været kæreste med Kamilla, men hun skred - til fordel for en kedelig tandlæge, Flemming. Så står de dér, de to mænd, John og Flemming, og kan ikke komme hjem til Danmark.
Faktisk, på et utal af måder kan de ikke komme hjem. De er blevet gamle, de er blevet eks-mænd, de har mistet det vigtigste i livet.
Publikum griner, fordi folk kan genkende hvordan det var dengang man var i slutningen af halvtredserne, starten af tredserne, for 10-20 år siden. Dengang man blev ramt af den uforklarlige alderdom, lige på én gang. Som at blive slået med skæbnens træskovl og have svært ved at forstå forandringen fordi man vakler og er komplet forvirret.
Glimrende skuespil, supersjov komedieScenografien i 'Eks-Mænd' er simpel og skifter hurtigt mellem de mange scener. Så er mændene i bilen på vej hjem, eller på værtshus, eller blaffer fordi tandlægen har hældt benzin i dieselbilen. Kirsten Brink står for den.
Historien er strunk og stærk, der er flow i showet, det er underholdende takket være René Vase og Jannik Fuglsang der står for manuskript og instruktion.
Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard er knalddygtige skuespillere (skuespillerfaget har gavn af alderdommens erfaring).
Og lyden er perfekt, klar og kraftig til alle os med dårlig hørelse. Der er 5 stjerner, tak til Folketeatret som har sat forestillingen op.
Børnene er rejst, konen er træt af hamDen højeste mening med scenekunst er at gøre publikum glade. Men der er også en mening i at 'Eks-Mænd' går rundt om den smerte og forvirring manden oplever, når han bliver gammel. Som tandlægen har vi svært ved at give slip. Børnene er rejst, konen er træt af ham, det er slut. Som filmmanden håber vi på at kunne gentage vores succes fra 25 år tilbage, og det kan vi ikke.
Der kommer en dag hvor vi skal finde os til rette med, at nu - om et øjeblik - starter pensionen. Vi må stadigvæk alt, men vi skal ikke noget, og det synes jeg er en fin vinkel som 'Eks-Mænd' afleverer med højt humør.
Måske lidt for højt humør. Kvinden ved siden af mig snakker med sin mand. Hun kommenterer. Hun griner, og pludselig kan jeg genkende hende.
Kun tapetet bliver skiftet en gang imellemDet er jo dig! Den sødeste 26-årige kvinde fra Tvind. Det er 40 år siden! Samme hårfrisure, samme tøjsmag. Samme dybe stemme (contralto) og samme gode humør! Som ramt af skæbnen sidder vi her ved siden af hinanden i Teatret Svalegangen, på hver sin side af et ocean af liv vi har levet. Det giver ikke nogen mening, og sådan er det med skæbnen.
Tak for det. 'Eks-Mænd' handler om dét. Vi er altid de samme, det er bare omgivelserne der skifter tapet en gang imellem.
Eks-Mænd
Medvirkende Henrik Lykkegaard, Niels Ellegaard
Manuskript og instruktion René Vase, Jannik Fuglsang
Scenografi Kirsten Brink
Dramaturg Ninette Mulvad
Produceret af Folketeatret.