Det er en fantastisk forestilling, 'At lære at dø' på Teater Katapult. Den er på besøg fra Mungo Park. 6 stjerner. Folk er vilde med den forestilling, skabt af Viktor Tjerneld. Se den inden Rikke og Sebastian pakker bussen og kører hjem igen om et par dage. Du vil elske den, hvis du er træt af den endeløse snak om den såkaldte 'klimakrise'.

Entropi. Ingen samtale om klimakrisen behøver mere end dét ord. Vi går mod uorden og stigende varmegrader, og det er entropiens skyld. Det nytter ikke noget at genbruge din plasticpose fra føtex. Glem det. På denne planet hersker termodynamikkens anden lov. Vores planet vil blive varmere og varmere.

Derfor har jeg ikke været tilhænger af dommedags trompeterne, og jeg spiser stadigvæk en bøf og bruger kapitalistisk produceret strøm i min cykellygte. Men nu er et håb blevet vakt i mig på grund af 'At lære at dø'. Måske er det faktisk muligt at snyde termodynamikkens anden lov? Ikke sandsynligt, men dog muligt. Om ikke andet: Vi kan udskyde undergangen og apokalypsen tusind år, måske mere, hvis vi skruer ned for entropien.

Viktor Tjerneld har skabt en historie med matematisk præcision. Han er god til at 'plante' de frø, som senere skal udfolde sig med et smæld.

En ung kvinde, Rikke Westi er skolelærer. Hun følger planerne fra undervisnings-ministeriet, planer der i store træk går ud på at lyve for Danmarks børn. Vi lærer børn at sortere affald og samle plastic på stranden, så skal det nok gå. Not. Rikke er rasende over at skulle lyve om klimakrisen.

En ung mand, Sebastian Aagaard-Williams, er nyansat på kommunens miljø og teknik forvaltning. Han er positiv og glad for at have et job som kan påvirke miljøet i den rigtige retning. Foreslår blandt andet at fjerne kødet fra kantinen og kun spise vegetarisk.

Den unge søde mand bor hos sin mor, der er glødende frihedskæmper og lidt dement. Den unge rasende kvinde flakker rundt om natten og taler med sin psykolog en gang om ugen.

Du kan se det for dig. De to personer er som nat og dag, ying og yang, mand og kvinde - det knalder sammen i et stort drama, da de møder hinanden. Guddommelig humor. Romantik.

'At lære at dø' er et lystspil. Det er sjovt, folk griner meget. Men 'At lære at dø' er også en gravalvorlig politisk performance der rusker op i publikum og råber dem ind i hovedet: 'Vil du gøre noget ved klima-krisen, så er det nu du skal redde din egen røv!' Desuden er 'At lære at dø' en fin fortælling om Adam og Eva der møder hinanden på det tidspunkt, hvor Paradis er brændt ned til grunden, men hvor de to stadigvæk har lyst til at finde hinanden og kaste med grankogler under en stjernebestrøet himmel.

Historien er konsistent, den har et lukket univers hvor stykkets karakterer er planeter og vandfald der naturligt følger en dramaturgi der er organisk. Det er et vældigt stort manuskript, Viktor Tjerneld har skabt. Han laver et stykke drama om at finde sit ståsted i tilværelsen. Han sætter spørgsmål til klimatikerne: Er vold okay? Skal vi bekæmpe klimasvinenes gode venner på byernes rådhuse? Vil vi egentlig redde vores planet fra undergang - eller i hvert fald udskyde undergangen i et stykke tid?

Instruktion, skuespil, scenografi, relevans, manuskript, humor. 6 stjerner. Tak for den oplevelse, den var god.

At lære at dø
Manus & instruktion Viktor Tjerneld
Skuespillere Sebastian Aagaard-Williams og Rikke Westi
Scenografi/Kostume Peter Schultz
Video Christian Halberg
Lys Jari Matsi
Lyd Emil Bøll