logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om 8370 anmeldelse

Klik på nogle af historierne og læs mere om 8370 anmeldelse.


Anmeldelse af Mermaid Show, på Aarhus Teater

Stjerner★★★★★Anmeldelse af 'Mermaid Show', på Aarhus Teater

En havfrue med flammende rødt hår og nøgne bryster med glat hud

1. juni 2022.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Det er delikat at skrive en anmeldelse af 'Mermaid Show' på Aarhus teater. Fordi, prøv at forestille dig, at du faktisk møder en levende havfrue nede på teatrets intime Studio scene. Og den havfrue, hun er temmelig emotionel. Håret er flammende rødt. Brysterne er nøgne og glatte som hos en kvinde, men hendes ben ender i en fiskehale. Hun er klar og tydelig i sit krav til verden, hun vil have endnu en sailor med sig ned i havet så de kan svømme sammen. Måske det bliver dig der svømmer med havfruen i det oppustelige badekar midt inde på scenen omgivet af publikum? Test det ud for dig selv.

Hun havde brydekampe med hajer, som barn

Publikum kan ikke sidde stille, mens vi venter på at performance-showet går i gang. Der har været rygter om vilde eskapader. Scenegulvet er dækket af en gummidug, og nogle folk sidder i regnfrakke. Det gør jeg ikke. Vand har aldrig skadet nogen, med mindre man er sømand og bliver lokket i fordærv af en havfrue.

Så går vi i gang. Havfruen er omgivet af tre hvidklædte sømænd som hun fornøjer sig med. Søfolkene synger og forsøger at tilfredsstille Ann Liv Youngs krav til dem. Hun har både skabt showet og indtager scenen om en forførende og forfærdelig og fornøjelig havfrue. Ann Liv Young havde brydekampe med hajer som barn, siger man, og jeg er sikker på hun lærte hajerne at elske sig.

'Mermaid Show' er performance på højt plan. Showet er skabt i 2011 og har gået sin sejrsgang lige siden fra New York og rundt i USA og Europa.Svært at sige nej til en havfrue, men jeg afslører ikke noget

Der er så mange fede overraskelser i 'Mermaid Show'. Jeg har lyst til at afsløre dem alle sammen, men det går ikke, det ville spoile din oplevelse. Showet er gyseligt, det er sjovt, det er vanvittigt på den gode måde, det er performance kunst.

Det eneste jeg vil afsløre det er, at showet handler om følelser, kærlighed, seksualitet og køn. Hvilket køn har en havfrue i virkeligheden? Jeg ved det ikke, men Ann Liv Young er køn. Lige indtil hun hopper op på stolen foran mig og synger til sin udvalgte sømand, "kom med mig, jeg vil svømme med dig, kom." Hun lokker og det er svært at sige nej til en havfrue. Men hvis du kommer til at forsmå hende, damn hun har temperament. Pas på :)

Skræmmende og sjovt show. Tak for den oplevelse.

(Hold kæft hvor er der meget du ikke har fået at vide. Det er så vildt som en sprællende fisk lige trukket op af havet.)


Mermaid Show af Ann Liv Young
Performere Marissa Blair, Sarah Manya, Kyla Kegler, Ann Liv Young
Videografi Nicholas Strini

< #1397# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8370# >

Performance anmeldelse





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.