★★★★★Anmeldelse: 'Jagten på det grå guld' på BORA-BORA

Originalt og perlende Poetisk

12. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Jagten på det grå guld Vi kan ikke undgå den; Alderdommen medmindre vi stiller træskoene før den griber vores kroppe, og vi går i forfald. Den sidste del af rejsen hen mod graven kan være svær især, hvis kroppen har været en dejlig bolig at udforske verden med, men aftenens performance fra Don Gnu er alt andet end en jammerdal om alderdommen. For charme og musikalsk poesi er i behold og verden bliver stadig udforsket. Med stor humor sætter teamet bag Jagten på det grå guld fokus på det allervigtigste i menneskets sidste tid nemlig fantasien og humoren. Den bliver aldrig gammel. Den forsvinder ikke fra os.

Publikum bliver inviteret ind på et alderdomshjem, hvor duoen Don Gnu nu ser tv. Her er Otto Leisner i gang med en spørgsmålsleg. Det lyder til at deres liv nu er kedeligt, men det er den langt fra for der er stadig maskulin kamp i de to gubber. De elsker stadig en rask lille magtkamp, -nu om tv’et. Da kroppen ikke kan følge med i en slåskamp mere, må de to oldinge tage en tur ud i fantasien og i bedste Don Gnu stil udvikler det sig til et voldsomt mandeslagsmål. Plejepersonalet falder ind i kampen og de ender med at slå hinanden til plukfisk. Her i fantasien kan alt lade sig gøre. De kan kæmpe, forvandle plejerene til smukke dansende sylfider og flette hjertegribende franske sange ind i dette vidunderlige univers. En række klassiske kunstværker bliver modelleret i kød og blod og de danser med lampeskærme på hovedet. ALT KAN SKE – og det gør det. Stykket slutter med at virkeligheden igen banker på og vi er tilbage til plejehjemmet, hvor døden er en realitet. Don er død fra Gnu og Otto Leisner kører igen på tv’et, men nu er der ikke længere nogen magtkamp tilbage med kun et medlem i duoen. Æv hvor jeg savnede Don i den scene. Det var meget hjertegribende.

Det er en super maskulin fortælling om det at blive gammel. Truppen sætter fokus på alderdommen gennem fysisk teater, stunt, dans, akrobatik og komik. Den charmerende duo Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen har i denne forestilling igen inviteret herlige Petras Lisaskus med til selverkendende og humoristisk kamp mod tiden. For tiden har sat sit præg på de ellers så lækre ben og de må nu gå med rollator.

En meget gennemarbejdet og inspirerende forestilling, hvor performance, lys og lyd går op i en højere enhed. Alderdommen er noget man ikke behøver at frygte for med fantasien i behold kan man gøre det til et kunstværk.

Tusind tak til teamet bag Jagten på det grå guld og til BORA-BORA for at huse dem.

Jagten på det grå guld
Performance & koreografi Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen & Petras Lisauskas.
Musik & performance Alice Carreri & Nicolai Kornerup.
Dramaturg & lys/video Christoffer Brekne.
Dramaturgisk konsulent Bjørn Brinch.
Teknisk assistent Jakob Thau.
Producer Sigrid Aakvik.
Co-produceret af Bora Bora - Dans og Visuelt Teater & Holbæk Teater.

★★★★★Anmeldelse: 'Huun-Huur-Tu' på Atlas

Anmeldelse: Halvdelen af publikum har sat sig på gulvet

18. november 2018.Kulturnyt, Tomas Dalgaard

Huun-Huur-Tu kommer fra den russiske republik Tuva, hvor naturen er overvældende og storslået. Det kan man godt høre i musikken. Nogle af sangene må være lavet på ryggen af en hest.
Samme trav. Samme rytme.

Huun-Huur-Tu har spillet i mere end 25 år. De har udgivet en del albums med sibirisk strubesang. Så vidt jeg ved er det første gang de spiller i Aarhus.

Nogen gange kommer der næsten ingen til de mere specielle koncerter i byen, men i aften er der godt fyldt op.

Der bliver helt stille da Huun-Huur-Tu går i gang. Fire modne musikere som koncentrerer sig om at skabe unik musik.

Der er ingen af rockens unoder med billige gimmicks og hundrede guitarpedaler. Instrumenterne er smukke og hjemmelavede. Musikken dvælende.

Sine steder vemodig. Især når Huun-Huur-Tu spiller på den lille mongolske violin.

De koncentrerer sig om at spille så man kan høre detaljerigdommen.

Der er magiske numre med flerstemmig strubesang

Huun-Huur-Tu skifter ubesværet fra det stille reflekterende smukke til spirituelle shamanistiske sange.

Tak for en god koncert. Det var en rørende oplevelse.

★★★★★★Anmeldelse: 'Gerdas Rejse' på Teater Refleksion

Anmeldelse: Gerdas Rejse er en magisk opdagelsesrejse

18. november 2018.Kulturnyt, Lita Domino

Se så! Nu begynder vi. Sådan starter HC Andersen sit eventyr om Snedronningen, hvor lille Gerda skal så grueligt meget igennem for at finde sin Kay. Teater Refleksion har ladet sig inspirere af dette prægtige eventyr til en installation af magisk lyd, lys, dufte og videooptagelser. Her er ingen skuespillere men en underfundig rejse gennem mange riger i sporene efter den lille Gerda.

Jeg fik en kæmpe oplevelse på Teateret Refleksion her i formiddag. Med strømpesokker listede jeg mig langsomt igennem mange af de verdner som den lille Gerda vandrede for at finde sin Kay. Jeg mødte rosenhaven, hvor man kunne lege med spejlstykker i et puslespil og her duftede det af blomster. Med et kalejdoskop gik jeg på opdagelse blandt eventyrlige stationer med forskellige skyggespil, fornemmelser af sne, rosenblade og lysspil. Jeg vandrede af stier og trapper, hvor der var krystaller, lys, vand og stof og ledte mig videre ind i et rum med puder, hvor jeg kunne ligge og kigge op i en smuk blomsterhave. Jeg kom videre til en magisk skov der skiftede med årstiderne, som piplede af dyr, lys og lyde og den vidunderlige duft af bark. Jeg kom til en hule beklædt med skind, hvor jeg kunne sidde og lytte til rensdyr. Jeg holdt særligt af is-hulen, hvor jeg kunne se nordlys og smukke krystaller spejle sig i hulens vægge. Til sidst endte Jeg i Gerda og Kays have igen, hvor jeg kunne lægge de sidste brikker i puslespillet.

Lige midt i Aarhus hjerte ligger denne perle af et teater, der elsker at give børn og voksne eventyrlige oplevelser. Teater Refleksions forestilling ”Gerdas rejse” er så sansemættet at jeg følte mig helt fortryllet og nærværende da jeg kom ud efter forestillingen. Inspireret og beriget af denne perles julegave til eventyrglade gæster, gik jeg bagefter og tænkte på lege, jeg kunne skabe sammen med børn, jeg kender, og hvordan jeg skulle huske mit nærvær, så jeg kunne opleve den kommende jul og vinter med størst mulig forundring og glæde.

Tusind tak for at vække mine sanser til teater Refleksion og teamet bag Gerdas rejse.

Gerdas Rejse
Ide/koncept/scenografi Mariann Aagaard & 3 franske scenografer og videokunstnere.