logo
Kulturnyt.net ⊂ Mandag 15. juni 2026 ∴ Uge 25

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om 8032 anmeldelse

Klik på nogle af historierne og læs mere om 8032 anmeldelse.


Anmeldelse Farvel Hr. Muffin, Teater RefleksionBo Amstrup

Stjerner★★★★★Anmeldelse 'Farvel Hr. Muffin', Teater Refleksion

En god agurk til dine børns spørgsmål om livet

3. oktober 2020.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Selv børn på 8 år kender til det. Vi er født med det der brændende spørgsmål i sindet: "Hvad så nu? Hvor mange agurker kan jeg nå at spise?" Og vi dør når spørgsmålet er blevet til en bunke aske der kan blæse væk i vinden. Ingen hører svaret. Vi falder i søvn eller møder folk i et paradisisk efterliv. Mælkebøtterne vokser op på vores grav.

Hr. Muffin elsker mælkebøtter

I forestillingen møder vi Hr. Muffin. Han er dejligt marsvin. 7 år gammel. Han bor i et lille hus, tjekker sin post og tænker over alt det gode han har oplevet i livet.

Hr. Muffin elsker når han får breve, bagefter tygger han dem til småstykker når de er læst. Fordi det synes marsvin er sjovt. Han elsker mandler som hans menneske-ven finder til ham. Og alle sine minder fra sit liv som marsvin. Dengang Fru Marsvin levede, og ungerne, og de tog på eventyr.

Hr. Muffin elsker agurker

Så hvis du giver dit barn agurk med i skole, så tag det også med på Teater Refleksion. Her er nydelse til fantasien og forståelsen. Her er bidrag til spørgsmålet som alle børn kender: "Hvad sker der når nogen dør? Bedstemor, vores kat, undulaten, marsvinet?"

Alt godt i livet, det er værd at nyde. For Hr. Muffins vedkommende er det agurker. Det er noget marsvin elsker.

Claus Mandø er på scenen og skaber liv til Hr. Muffin så publikum hviner og griner. Det er godt teater, det er noget børn elsker.

Marsvin kom fra Bolivia, Peru og Colombia. De var ombord på skibene til Europa når de vendte hjem fra eventyr. Marsvinet bliver 4 til 8 år gammel, inden det dør. Foderet skal bestå af hø, tørfoder og grøntsager. Marsvin kan ikke tåle løg af nogen slags, avokado og kartofler samt tomatgrønt. Marsvin kan godt tåle agurk men det er ligesom slik for dem. Det er godt at give dem lidt agurk hver dag.


Farvel, Hr. Muffin
Teater Teater Refleksion og De Røde Heste
Medvirkende Claus Mandøe, Else Anker-Møller
Manuskript Claus Mandøe, efter børnebog af Ulf Nilsson
Instruktion Bjarne Sandborg
Scenografi/dukker Mariann Aagaard, assisteret af Sille Heltoft
Musik Else Anker-Møller
Værksted/Teknik Steen Molls

< #1239# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8032# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: West Side Story på Aarhus Teater og Aalborg TeaterEmilia Therese

Stjerner★★★★★Anmeldelse: 'West Side Story' på Aarhus Teater og Aalborg Teater

Springlevende gengivelse af klassiker med fantastiske sangstjerner.

23. marts 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Musical fungerer kun med virkeligt dygtige sangere: West Side Story har dem i hovedrollerne som Tony og Maria. Mathias Flint leverer en stjernetindrende tenor, mørk som en dyb nat med hvislende stjerner, og Isabel Schwartzbach har stjernedrys i sin sopran, hun lokker publikum med ud i kærlighedens fortabelse. Dejligt.

500 mennesker trækker ikke vejret. Det gør for ondt. Hjertet er i krampe. Vores øjne er pressede fri for vand som olivensten. Vi er gået ned. West Side Story har taget sin ragekniv og sat den ind mod struben. Vi rører os ikke. Det er nu tragediens storvingede drage swusher gennem luften og sætter sine kløer i det unge kærestepar, Tony og Maria.

Der er for mange følelser i det stykke, det er helt sikkert. Og for mange tanker.

Skræmt løber jeg ud i tågen og tager en taxa hjem. Min unge chauffør på 22 år kommer fra et maskulint land hvor man barberer skæget med åben kniv.
'Jeg elsker sådan nogen historier', siger han. 'Jeg er håbløs romantiker.' Du må forestille dig hans accent er 8210, og der er ild i hans øjne. Drama.

Damn, det er et godt stykke musical Aarhus Teater har skruet sammen. Og det er slet ikke nemt. West Side Story er en klassiker fra 1957.
Som spaghetti bolognese.
Alle kan lave en ny madret, men at kaste sig ud i en klassiker, det kræver en stor kok, og det er lykkedes på Aarhus Teater.

Stykket begynder med ungdommen der danser og er fyldt med liderlighed og forelskelse. Hvilken fryd!
Alting er så nemt i ungdommen. Du tjekker ikke folks pensionsopsparing før du kysser dem. Du gider ikke høre om deres arbejde inden du knalder dem. Du bliver forelsket, du er fortabt. Der er stjerner over det hele og du drømmer kun om ham og hende.

Men Tony og Maria kommer fra hver sin kultur. De er født ind i en krig som er større end dem, og de er vokset op på hver side af skyttegraven.
Der kommer tragedien langsomt mavende sig gennem landskabernes knuste knogler.
Vi tror vi vælger et menneske, men vi vælger at være med i en krig.
Slægtens krig. Religionerne. Traditionerne. Klasserne. Københavnere og Vestjyder.

Det er et dejligt stykke om kærlighed og krig. Der skulle have været en happy end efter min smag, men nu har musicalen klaret sig i 60 år uden happy end, så det. Hælder lidt mælk i kaffen. Sværger for os selv, at vi ikke gider den krig længere. Fra i morgen vil vi kun elske ham og hende. Vi lægger krigen og vælger kærligheden i vores liv.

Udsolgt Store Sal, stående bifald.

Underholdning Musical kan noget magisk Det er emotionelt forførende og bevarer samtidigt sin integritet og intention. Det er god underholdning.

Relevans Alle er født ind i en krig der fortsætter efter vi er døde, men mens vi lever kan vi vælge, om vi gider slå folk ihjel.

< #1025# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< ## >

Show anmeldelse





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 25 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.