★★★★Anmeldelse: 'Faust af Mungo Park'

Hvis alt kikser, så få det til at rime

5. september 2018.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Faust produceret af Mungo Park har fantastisk scenografi af Julian Toldam Juhlin. Djævelsk godt skuespil af Martin Geertz. Blændende godt lysdesign af Jacob HS Rasmussen. Underholdende skuespil af Johanne Dal-Lewkovitch.

Jeg læste ikke Goethe, men var tvangsindlagt til Iliaden. Strengt og sjælløst lærte Homer mig, at hvis alt kikser, så se om du kan få det til at rime.

Side op og side ned. Det var en krig at komme igennem den bog.

Derfor ved jeg at Johann Wolfgang von Goethe uden tvivl havde en idol-plakat af Homer sat op med tegnestifter på sin væg i Tyskland for 250 år siden, dengang han skrev sin personlige udgave af den tyske legende om Faust, ham fyren der sælger sin sjæl til djævlen. Legenden er 500 år gammel og bygger på en historisk person, alkymisten Johann Georg Faust, død 1540. Hans krop var revet i stykker, så folk antog djævlen tog ham.

Det kunne have været en god og aktuel historie, men Mungo Park fortæller at man med vilje har bibeholdt mange rim og remser, som den germanske Goethe kastede af sig, stramt og sjælløst. Poetisk strækmarch der giver vabler i ørerne.

Tiraderne rimer, ja det gør de. Men Mungo Parks opførelse af Faust på Teatret Svalegangen får publikum til at sidde uroligt i stolene. Det er ikke fedt at høre Goethes urimeligt lange sætninger blive oplæst teatralsk postulerende. Publikum hoster og knirker i stolesæderne.

Mens Goethes replikker kikser rimeligt, så rammer scenografien til gengæld plet mellem mine øjne. Julian Toldam Juhlin er fantastisk i sit job, og han gav publikum en oplevelse for livet.

Overraskende. Fænomenal.

Ja, det er postulater, men svært at beskrive storheden i Julians arbejde. Du har et hvidt kontor foran dig, et rundt vindue ud vil verden, måske et øje. I løbet af stykket dekomponeres kulisserne. Lyset fra Jacob HS Rasmussen skaber liv og uhygge i de hvide kulisser. Mest magisk er det da øjet føder en himmel, et stof helt ud til scenekanten, og Carl Christian Riestra svæver på himlen uden at trække stoffet ned på gulvet.

Man skal se det selv.

Det er altid nemt at være djævel, men Martin Geertz har virkelig meget charme som Mephistoles. Johanne Dal-Lewkovitch spiller godt som den gamle liderlige kælling som er djævlens privatsekretær. Line Bie Rosenstjerne gav replikker som blev fremført oprigtigt og autentisk. Henrik Prip, i rollen som Faust, er en god skuespiller. Han lykkes at holde masken og tale tydeligt, mens han fremsiger Goethes rim.