De tegner søvnløsheden op, skildrer den med små indadsluttede bevægelser. Forestillingen 'Søvnløs' er en visuel performans, -en billedliggørelse af den tilstand hvor intet liv kan vokse.

To kvindelige performere kropsliggør det vakuum som findes mellem at være vågen, - aktiv at tage stilling, og på den anden bred, - tilstanden hvor fred og hvile er.

Scenen i 'Søvnløs' er visuelt imponerende og performerne udtrykker tilstanden søvnløshed med en bidende sans for mørkets gardiner.

Scenen er mørk med grafiske hvide persienner i baggrunden. Gulvet er en sort spejlflade som aktivt bliver brugt i forestillingen af de to performere. I det sorte spejl skildrer de det selvfokuserende og selvsmagende menneske. Mennesket der ikke vil sove og ikke vågne. De kryber frem på gulvet og i spejlbilleder bliver kroppene deforme. Stemningen er depressiv og mørk. Performernes intetsigende aktiviteter i 'Søvnløs' er monotone, giver scenen et absurd og noget tomt præg. Harmonier der messes uden mening, kampscene uden kamp for noget. En kvindes stemme smager med små fragmenterede billeder på livet som hun observerer det. Naturen oplever hun uden følelse, uden indlevelse, som er de blot tomme dagsrester. Forestillingen bliver et intenst billede på menneskets dødvande, en kontrastløs og mørk tragedie.

Den visuelle og fysiske performans har en fin evne til at skildre sindstilstande og stemninger der ligger i den intuitive oplevelse af verden. Forestillingen 'Søvnløs' har valgt at beskrive søvnløshed og gør det med en absurd og nærmest afgrænset spændeflade i sit udtryk. Forestillingen bliver til et abstrakt billede på den selvsmagende tilstand hvor mennesket fokuserer på sig selv, som fokuserer på sig selv,... o.s.v. Et velvalgt fysisk udtryk og en flot mørk stemning i scenernes grafiske og visuelle opbygning.

Til teamet bag 'Søvnløs' mange tak for oplevelsen, og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.

Søvnløs
Idé & koncept Petra Berg Holbek, Kristian Hverring, Lisbeth Sonne Andersen, Kristian Byskov
Performere Lisbeth Sonne Andersen, Kristina Sørensen Ougaard
Instruktør Petra Berg Holbek
Komponist Kristian Hverring
Dramatiker Kristian Byskov
Scenograf Mikkel Rostrup
Kostumier Åsa Gjerstad
Lysdesign Michael Breiner
Procesdramaturg Trine Friberg
Produktionsledelse Ise Klysner
PR Kirstine Bauning
Grafisk form Sonja Winckelmann Thomsen
Foto Søren Meisner
Trailer og videodokumentation Christoffer Brekne
Co-producent Bora Bora – Dans & Visuelt Teater

★★★★★Anmeldelse 'Punk' på Aarhus Teater

Så vågn dog op!

28. oktober 2020.Kulturnyt, Lita Domino

Jeg bliver draget ind i oprørets time. Taget ved nakken af en tung punk-bas og vækket til modstand mod autoriteter og gamle slidte paragraffer der for længst er forældede. Jeg er i armene på en flok unge dansere fra Black Box Company på Aarhus Teater som lige nu tager scenen med en mavepuster af en rebelsk passion for den sublime dans.

I Punkernes baggård lærer disse nye unge tricksene til et nyt ungdomsoprør. Med tonerne fra de gamle punkere som Rolling Stones og The Clash bindes trådene sammen med en ny generation af oprørere. Der var sceneplads til både indskud og udbrud af den gamle punkbevægelse men teamet havde en fin opmærksom på det rebelske menneskes inderste væsen og alle dets udtryk.

De bygger en danseperformance op med små situationsbilleder fra en rebels udtrykskatalog. Kunststykker hvor de klæder sig selv på som individualister både i tøj, stil og i danseudtryk. De udforsker deres eget udtryk og eksperimenterer med forskellige særpræg under punkbevægelsens fane. Benytter sig af små abrupte bevægelser og spiller dem op mod de mere glidende strøg fra deres kropsudtryk. Veksler trin fra Street Dance med den mere klassiske moderne dans.

Hver danseperformer har sin egen karakter og sine egne styrker, men koreografien var samtidigt en helstøbt pallette mellem det individuelle udtryk og truppens fælles sprog.

Jeg var begejstret for det rå look i deres aggressive udtryk når de med power tog scenen og gav deres punk-råb krop, og jeg blev rørt af de følsomme og mere inderlige øjeblikke hvor karaktererne dannede deres rebelske indre kerne.

Denne forestilling: ”Punk, A Rebel Never Dies”, har en kraftfuld og skøn stemme som er helt sin egen og bestemt værd at gå efter.

Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Punk, A Rebel Never Dies”, og tak til Greta Thunberg og andre rebeller før hende (hun er med i forestillingen!), og tak til Aarhus Teater der i aften var i danse-klædning.

Punk A Rebel Never Dies
Medvirkende Giorgia Reitani, Jasmin Gordon, Juame Luque Parallada, Jon Ipina, Elena P. Nielsen,Mikkel Alexander Tøttrup, Rosie Stebbing, Carl Hughes
Iscenesættelse og koreografi Jacob Stage
Musikalsk arrangement og lyddesign Joacim Pedersen
Scenografi Signe Krogh
Kostumedesign Åsa Gjerstad
Lysdesign Marcus Philippe Gustafsson

★★★★Anmeldelse: 'A Space in the Dark', Black Box Dance Company

David Bowies nøgle til mørket

26. oktober 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Inspireret og rig i hjertet går jeg i aften hjem fra Musikhuset med en åbenbaring. Den unge dansetrup fra Black Box Dance Company (Holstebro) var i Aarhus på turne og gav deres hjerteblod til publikum der var mødt talstærkt op. En rød tråd førte os gennem en sorgproces, hvor unge mennesker mister deres udødelighed og kommer til stede i verden som dødelige.

Det var både inspirerende og fascinerende at være vidne til de unge danseres ildhu på scenen. Med styrke, rytme og smidighed fortolkede de mørket og alle de indre tilstande, på en spændende og indlevende måde. Scenografien var enkel og musikken af de to lydkunstnere var fortællende og harmonerede godt sammen.

Døren er lukket til mørkets rum. I vores ungdoms uskyldighed ser vi os selv som udødelige. Vi lever i nuet, elsker, danser, og fester og tror at vi kender livet. I et splitsekund kan alt blive vendt på hovedet og den verden som vi kender styrter i grus. Døren ind til ”A Space In The Dark” åbner sig og vi har intet andet valg end at træde ind. Her ved vi intet og må begynde at stille væsentlige spørgsmål. Hvem er jeg? Hvad er døden? Hvor er livet? Hvilke livsformer gemmer der sig i mit mørkeste sind? At gå derind er, efter min mening, en kunstners ypperste livsværk, for når vi mennesker forholder os til mørket og derigennem også døden, bliver vi beriget med de indsigter om menneskelivet der lægger gemt her.

David Bowie var magiens mester. I mine øjne, så det ud til, at han var i stand til at færdes i grænselandet mellem lys og mørke, som om han havde en nøgle til døren ind i menneskesindets dunkle afkroge og i det han bar et utal af masker kunne han formidle disse sider gennem sin musik og kunst. Det har inspireret utallige kunstner i årenes løb til selv at gå derind og udtrykke mørkets hemmeligheder. Lidelsen, døden, og afmagten bliver kropsliggjort af Black Box Dance Company i aften i Musikhuset til tonerne af David Bowie og den danske musiker fra Sorten Muld, Henrik Munchs musik.

Alt i alt var det en rigtig smuk oplevelse.

Tusind tak til teamet bag ”A space in the dark” og til Musikhuset Aarhus som havde inviteret dem til byen.

Musik David Bowie og Henrik Munch
Koreografi Ben Wright
Dansere Black Box Dance Company
Scenografi Will Holt
Kostume Åsa Gjerstad
Lysdesign Lucy Hansom
Lysdesign Assistent Sherry Coenen