logo
Kulturnyt.net ⊂ Lørdag 6. juni 2026 ∴ Uge 23

Anmeldelser kunst og kultur i Aarhus Kulturbyen Kulturnyt Kalender Aarhus Kulturvideo fra Aarhus Find

Kulturnyt skriver om Åsa Gjerstad

Klik på nogle af historierne og læs mere om Åsa Gjerstad.


Review of My Quiet Home, Bora Bora in AarhusDansk

Video

Photo Mark Dyer

Stjerner★★★★★★Review of 'My Quiet Home', Bora Bora in Aarhus

They dance the most beautiful fight for freedom on a stage

14. september 2023.Kulturnyt, Lita Domino

Review of 'My Quiet Home': Tonight I witness a riot. A fight for freedom touchingly and poetically staged by Holstebro Dansekompagni. Heart-wrenching and fierce, the dancers create abstractions of the inviolable, the inalienable, the earth from which we all come.

Holstebro Dansekompagni takes the stage with a sincere heart in this performance. 'My Quiet Home' is a moving and sharp story about women's life in a time of war. The war that creates chaos and people trying to fight for the everyday life they love. Freedom and love for the land that generations have passed on to them.

The Ukrainian dancers have a special glow

'My Quiet Home' has 8 solid dancers of different ages on stage. Three of these skilled and expressive dancers are from Ukraine, and they have a very special glow in their expression on the dance vinyl.

The performance is created as a mosaic of moments, each of which deals with women's life in a time of war. The choreography has an interaction between solo dance and common nerve where all the dancers create together the center.

The first Ukrainian woman's dance celebrates the everyday woman

The performance is built around women's life and the story of the first dance is a heartfelt tribute to everyday chores. The laundry waving in the wind, the community between women, the old, the young. The dancers create the abstractions by sweeping movements, by the position of the spine and the repetitive wave that rolls through the bodies, by group dynamics and by a solo dance filled with longing and love for life simple moments.

The next Ukrainian dancer pays tribute to the earth

The deep soil is brought up in a solo dance. An older performer retrieves the soil, - literally spills it onto the floor from her suitcase, and for the rest of the performance it forms the ground for the dancers' performance on the stage floor.

Generations follow generations. A Ukrainian dancer looks like she is created from the earth. Her strong body, — her knees are bent, — her hips are spread. Like a mother figure, she dances her tribute to her country's soil. A grounding and emotional dance, supported by the other female dancers from Holstebro Dansekompagni.

The third Ukrainian dancer challenges the world

The last solo dancer pays tribute to the female diva. She puts her broom where she wants, and gets others to sweep in front of their own door. The joy of creating oneself in connection with the world. The humorous angle and the artistic soul. The longing for freedom that twists her body in to heartfelt poses, and the group dynamics that creates coherence in a shared choreography.

The performance is a fight for freedom, I will not soon forget

'My Quiet Home' is a great dance performance. I am deeply moved by the heartfelt dancers, which is the emotional nerve in the women's fight for freedom. I am grateful for the expressive and sharp choreography, and the uncompromised expression of the dancers.

Thank you from the bottom of my heart, to the team behind 'My Quiet Home' and to Bora Bora for inviting them to this city.


My Quiet Home
Staging David C. Price
Choreography David C. Price, Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva, Oleksandra Maksimchuk, Marie Brolin-Tani, Paulina Šmatláková
Featured dancers Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva, Oleksandra Maksimchuk, Marie Brolin-Tani & 4 dancers from Holstebro Dansekompagni
Choreographic assistance Paulina Šmatláková
Music Heinali, Rosemary Standley, Myroslav Skoryk
New composition and sound design Søren Vestergaard
Costume design Åsa Gjerstad
Lighting design Kim Glud
Dramaturgical consultant Rikke Frigast Jakobsen
Prime photo Mark Dyer.

< #1520# >< #review# >< ## >< #en-UK# >< #8568# >

Dans review

Anmeldelse af Mit Stille Hjem, Bora Bora i AarhusDanskEnglish

Video

Foto Mark Dyer

Stjerner★★★★★★Anmeldelse af 'Mit Stille Hjem', Bora Bora i Aarhus

De danser den smukkeste friheds­kamp på et scenegulv

14. september 2023.Kulturnyt, Lita Domino

Anmeldelse af 'Mit Stille Hjem': I aften er jeg vidne til et oprør. En frihedskamp rørende og poetisk sat i scene af Holstebro Dansekompagni. Hjertegribende og voldsom skaber danserne abstraktioner over det ukrænkelige, det umistelige, -jorden som mennesket kommer af.

Holstebro Dansekompagni går på scenen med hjerteblod i denne forestilling. 'Mit Stille Hjem' er en rørende og skarp fortælling om kvindeliv i en krigstid. Krigen der skaber kaos og mennesker der forsøger at kæmpe for den hverdag de elsker. Frihed og kærlighed til den jord som slægter har videregivet til dem.

De ukrainske dansere har en særlig glød

'Mit Stille Hjem' har 8 solide dansere på scenen i forskellige aldre. Tre af disse dygtige og udtryksfulde dansere er fra Ukraine, og de har en helt særlig glød i deres udtryk på dansevinylen. Forestillingen er skabt som en mosaik af øjeblikke der hver især omhandler kvindelivet i en krigstid. Koreografien har en vekselvirkning mellem solodans og fælles nerve hvor alle danserne sammen skaber centrum.

Den første ukrainske kvindes dans hylder hverdagskvinden

Forestillingen er bygget op om kvindelivet og den første dans' fortælling er en hjerteskærende hyldest til hverdagens gøremål. Vasketøjet der hænger i vinden, fællesskabet mellem kvinder, de gamle, de unge. Danserne skaber abstraktionerne ved fejende bevægelser, ved rygradens højde og den gentagende bølge der ruller gennem kroppene, ved gruppedynamik og ved en solodans fyldt med længsel og kærlighed til de små øjeblikke.

Den næste ukrainske danser hylder jorden

Den dybe jord hentes frem i en solodans. En ældre performer henter jorden frem, - vælter den bogstavlig talt ud på gulvet fra sin kuffert, og resten af forestillingen danner den bund for dansernes favntag på scenegulvet.

Slægter følger slægter. En ukrainsk danser er som skabt af jorden. Hendes stærke krop, - knæene er bøjede, - hofterne på hende er spredte. Som en moderfigur danser hun sin hyldest til sit lands jord. En groundende og emotionel dans, støttet op af de andre kvindelige dansere fra Holstebro Dansekompagni.

Den tredje ukrainske danser giver kant til verden

Den sidste solodanser hylder den kvindelige diva. Hende der sætter sin fejekost hvor hun vil, eller sætter andre i gang med at feje for egen dør. Glæden ved at skabe sig selv i sammenhæng med verden. Den humoristiske vinkel og den kunstneriske sjæl. Længslen efter frihed der vrider kroppen i følsomme positurer og gruppedynamikken der skaber sammenhæng i en fælles koreografi.

Forestillingen er en frihedskamp jeg sent vil glemme

'Mit Stille Hjem' er en flot danse performans. Jeg er dybt rørt af dansernes hjerteblod som tegner den emotionelle nerve i kvindernes frihedskamp. Jeg er taknemlig for den udtryksfulde og skarpe koreografi og dansernes kompromisløse udførsel giver den sit helt eget væsen.

Af hjertet tak til teamet bag 'Mit Stille Hjem' og til Bora Bora der inviterer dem til byen.


Mit Stille Hjem
Iscenesættelse David C. Price
Koreografi David C. Price, Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva, Oleksandra Maksimchuk, Marie Brolin-Tani, Paulina Šmatláková
Medvirkende dansere Kateryna Kuznetsova, Yekateryna Bysheva, Oleksandra Maksimchuk, Marie Brolin-Tani & 4 dansere fra Holstebro Dansekompagni
Koreografisk assistance Paulina Šmatláková
Musik Heinali, Rosemary Standley, Myroslav Skoryk
Ny komposition og lyddesign Søren Vestergaard
Kostumedesign Åsa Gjerstad
Lysdesign Kim Glud
Dramaturgisk konsulent Rikke Frigast Jakobsen
Forsidefoto Mark Dyer.

< #1519# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8568# >

Dans anmeldelse

Anmeldelse: Kool Kool Kina, Teater KatapultJens Peter Engedal

Stjerner★★★★★★Anmeldelse: 'Kool Kool Kina', Teater Katapult

Kool Kool Albinus, Jens

22. februar 2023.Kulturnyt, Ambjørn Happy

Anmeldelse: 'Kool Kool Kina'. Med ryggen mod muren viser Teater Katapult storhed, indlevelse og relevans i en forestilling til en karakter af 6 stjerner.

Og måske den sidste.

Aarhus Kommune lukker og slukker den i aften meget væsentlige del af scenekunsten i Aarhus. 2024 1. januar er det slut, siger Jacob Bundsgaard (S). Og det er måske meget godt, tænker nogen. Katapult skaber ny scenekunst i Aarhus, det er ikke alle glade for. Aarhus Byråd og Kinas diktator Xi Jinping (习近平) er enige om at slå hårdt ned på talentfuldt teater ('farligt teater'). Vi gider ikke se aktuelt og relevant teater her i byen.

Men hvis vi gad se relevant teater, så er der 6 stjerner til 'Kool Kool Kina'

'Kool Kool Kina' er sat op af Aleksa Okanovic, instrueret af Simon Boberg og spillet primært af Jens Albinus sammen med Sofia Mileva Čukić og Linh Tuyet Le. Jeg har savnet den mand i mange år, Jens Albinus. Det er fantastisk at opleve hans talent folde sig ud på Katapults intime scene. Han er så meget mand at det må være problematisk for ham at være i krop med sig selv. Tro mig, jeg har aldrig set en mandlig skuespiller i Aarhus med så meget power - OG - autencitet.

Nu tror du måske jeg er i familie med Jens, og det er jeg. Jeg elsker gode historier. 'Kool Kool Kina' er en god historie om at miste sin retning i tilværelsen, fordi man er blevet gammel. Albinus karakter er kommunist, men siden 1991 er dén politiske retning blevet forvist til Museet for Thy og Omegn. Kommunister regner vi ikke for noget i Danmark. Vi er moderne, vi har Iphone og TikTok og de små kedelige aber i zoologisk have i København, vi er blevet kinesere - men ingen af os er kommunister.

Din Iphone mister opdateringer og TikTok går ned

'Kool Kool Kina' griber ned i den politiske virkelighed. Kina har allerede sværget evigt venskab med Rusland - en uge inden Ruslands angreb på Ukraine - så snart får vi 3. verdenskrig. Eller hvad synes du? Din Iphone vil miste nogle opdateringer og TikTok bliver måske utilgængelig?

Men 'Kool Kool Kina' griber ned i noget større end verdenskrig og klodens undergang. Den fortæller dig historien om at miste sine idealer og kæmpe for at være i verden alligevel. Groft sagt er det historien om at være ung og medlem af SF eller Enhedslisten, og så blive voksen og opdage at kapitalismen styrer alt og man selv er blevet et museumsstykke.

Livet handler om sex, - ikke om politik

Livet handler ikke om politik. Jens Albinus styrer showet i retning af de seksuelle drifter, og i retning af driften efter at udtrykke sig. Sådan er livet, og derfor er der 6 stjerner til 'Kool Kool Kina'. Sex og ytringsfrihed, det er et af temaerne for 'Kool Kool Kina'. Se forestillingen inden Aarhus Kommune lukker Katapult. Det er farligt teater, du er måske en af de sidste der ser det. God fornøjelse.


Kool Kool Kina
Medvirkende Jens Albinus, Sofia Mileva Čukić, Linh Tuyet Le
Dramatiker Aleksa Okanovic efter en idé af ham og Torben Dahl
Instruktør Simon Boberg
Scenograf/videodesign Signe Krogh
Lyddesign Marcus A. Hjelmborg og Asger Ellegaard Bruun
Lysdesign Jens Hansen
Kostumedesign Åsa Gjerstad
Med støtte af Statens Kunstfond, Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje, Aarhus Stiftstidendes fond
Produceret af Teater Katapult.

< #1482# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8482# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: Søvnløs, Bora Bora i AarhusFoto: Søren Meisner

Stjerner★★★★Anmeldelse: 'Søvnløs', Bora Bora i Aarhus

I fore­stillingen 'Søvnløs' messer de dødvande frem for øjnene af publikum

20. september 2022.Kulturnyt, Lita Domino

De tegner søvnløsheden op, skildrer den med små indadsluttede bevægelser. Forestillingen 'Søvnløs' er en visuel performans, -en billedliggørelse af den tilstand hvor intet liv kan vokse.

To kvindelige performere kropsliggør det vakuum som findes mellem at være vågen, - aktiv at tage stilling, og på den anden bred, - tilstanden hvor fred og hvile er.

Scenen i 'Søvnløs' er visuelt imponerende og performerne udtrykker tilstanden søvnløshed med en bidende sans for mørkets gardiner.

De smager på sig selv til tonerne af deres egen stemme

Scenen er mørk med grafiske hvide persienner i baggrunden. Gulvet er en sort spejlflade som aktivt bliver brugt i forestillingen af de to performere. I det sorte spejl skildrer de det selvfokuserende og selvsmagende menneske. Mennesket der ikke vil sove og ikke vågne. De kryber frem på gulvet og i spejlbilleder bliver kroppene deforme. Stemningen er depressiv og mørk. Performernes intetsigende aktiviteter i 'Søvnløs' er monotone, giver scenen et absurd og noget tomt præg. Harmonier der messes uden mening, kampscene uden kamp for noget. En kvindes stemme smager med små fragmenterede billeder på livet som hun observerer det. Naturen oplever hun uden følelse, uden indlevelse, som er de blot tomme dagsrester. Forestillingen bliver et intenst billede på menneskets dødvande, en kontrastløs og mørk tragedie.

Søvnløshed set fra indersiden af menneskets persienner

Den visuelle og fysiske performans har en fin evne til at skildre sindstilstande og stemninger der ligger i den intuitive oplevelse af verden. Forestillingen 'Søvnløs' har valgt at beskrive søvnløshed og gør det med en absurd og nærmest afgrænset spændeflade i sit udtryk. Forestillingen bliver til et abstrakt billede på den selvsmagende tilstand hvor mennesket fokuserer på sig selv, som fokuserer på sig selv,... o.s.v. Et velvalgt fysisk udtryk og en flot mørk stemning i scenernes grafiske og visuelle opbygning.

Til teamet bag 'Søvnløs' mange tak for oplevelsen, og til Bora Bora der i øjeblikket huser dem.


Søvnløs
Idé & koncept Petra Berg Holbek, Kristian Hverring, Lisbeth Sonne Andersen, Kristian Byskov
Performere Lisbeth Sonne Andersen, Kristina Sørensen Ougaard
Instruktør Petra Berg Holbek
Komponist Kristian Hverring
Dramatiker Kristian Byskov
Scenograf Mikkel Rostrup
Kostumier Åsa Gjerstad
Lysdesign Michael Breiner
Procesdramaturg Trine Friberg
Produktionsledelse Ise Klysner
PR Kirstine Bauning
Grafisk form Sonja Winckelmann Thomsen
Foto Søren Meisner
Trailer og videodokumentation Christoffer Brekne
Co-producent Bora Bora – Dans & Visuelt Teater

< #1437# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #8422# >

Performance anmeldelse

Anmeldelse Punk på Aarhus Teater

Stjerner★★★★★Anmeldelse 'Punk' på Aarhus Teater

Så vågn dog op!

28. oktober 2020.Kulturnyt, Lita Domino

Jeg bliver draget ind i oprørets time. Taget ved nakken af en tung punk-bas og vækket til modstand mod autoriteter og gamle slidte paragraffer der for længst er forældede. Jeg er i armene på en flok unge dansere fra Black Box Company på Aarhus Teater som lige nu tager scenen med en mavepuster af en rebelsk passion for den sublime dans.

Tricks til et nyt ungdomsoprør

I Punkernes baggård lærer disse nye unge tricksene til et nyt ungdomsoprør. Med tonerne fra de gamle punkere som Rolling Stones og The Clash bindes trådene sammen med en ny generation af oprørere. Der var sceneplads til både indskud og udbrud af den gamle punkbevægelse men teamet havde en fin opmærksom på det rebelske menneskes inderste væsen og alle dets udtryk.

Nyt oprør skubber det forstokkede af scenen

De bygger en danseperformance op med små situationsbilleder fra en rebels udtrykskatalog. Kunststykker hvor de klæder sig selv på som individualister både i tøj, stil og i danseudtryk. De udforsker deres eget udtryk og eksperimenterer med forskellige særpræg under punkbevægelsens fane. Benytter sig af små abrupte bevægelser og spiller dem op mod de mere glidende strøg fra deres kropsudtryk. Veksler trin fra Street Dance med den mere klassiske moderne dans.

Hver danseperformer har sin egen karakter og sine egne styrker, men koreografien var samtidigt en helstøbt pallette mellem det individuelle udtryk og truppens fælles sprog.

På en rå scene i et skarpt lys

Jeg var begejstret for det rå look i deres aggressive udtryk når de med power tog scenen og gav deres punk-råb krop, og jeg blev rørt af de følsomme og mere inderlige øjeblikke hvor karaktererne dannede deres rebelske indre kerne.

Denne forestilling: ”Punk, A Rebel Never Dies”, har en kraftfuld og skøn stemme som er helt sin egen og bestemt værd at gå efter.

Tusind tak til teamet bag forestillingen ”Punk, A Rebel Never Dies”, og tak til Greta Thunberg og andre rebeller før hende (hun er med i forestillingen!), og tak til Aarhus Teater der i aften var i danse-klædning.


Punk A Rebel Never Dies
Medvirkende Giorgia Reitani, Jasmin Gordon, Juame Luque Parallada, Jon Ipina, Elena P. Nielsen,Mikkel Alexander Tøttrup, Rosie Stebbing, Carl Hughes
Iscenesættelse og koreografi Jacob Stage
Musikalsk arrangement og lyddesign Joacim Pedersen
Scenografi Signe Krogh
Kostumedesign Åsa Gjerstad
Lysdesign Marcus Philippe Gustafsson

< #1247# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7986# >

Teater anmeldelse

Anmeldelse: A Space in the Dark, Black Box Dance Company

Stjerner★★★★Anmeldelse: 'A Space in the Dark', Black Box Dance Company

David Bowies nøgle til mørket

26. oktober 2019.Kulturnyt, Lita Domino

Inspireret og rig i hjertet går jeg i aften hjem fra Musikhuset med en åbenbaring. Den unge dansetrup fra Black Box Dance Company (Holstebro) var i Aarhus på turne og gav deres hjerteblod til publikum der var mødt talstærkt op. En rød tråd førte os gennem en sorgproces, hvor unge mennesker mister deres udødelighed og kommer til stede i verden som dødelige.

Smuk fortolkning

Det var både inspirerende og fascinerende at være vidne til de unge danseres ildhu på scenen. Med styrke, rytme og smidighed fortolkede de mørket og alle de indre tilstande, på en spændende og indlevende måde. Scenografien var enkel og musikken af de to lydkunstnere var fortællende og harmonerede godt sammen.

Døren til mørkets rum

Døren er lukket til mørkets rum. I vores ungdoms uskyldighed ser vi os selv som udødelige. Vi lever i nuet, elsker, danser, og fester og tror at vi kender livet. I et splitsekund kan alt blive vendt på hovedet og den verden som vi kender styrter i grus. Døren ind til ”A Space In The Dark” åbner sig og vi har intet andet valg end at træde ind. Her ved vi intet og må begynde at stille væsentlige spørgsmål. Hvem er jeg? Hvad er døden? Hvor er livet? Hvilke livsformer gemmer der sig i mit mørkeste sind? At gå derind er, efter min mening, en kunstners ypperste livsværk, for når vi mennesker forholder os til mørket og derigennem også døden, bliver vi beriget med de indsigter om menneskelivet der lægger gemt her.

Mørkets hemmeligheder

David Bowie var magiens mester. I mine øjne, så det ud til, at han var i stand til at færdes i grænselandet mellem lys og mørke, som om han havde en nøgle til døren ind i menneskesindets dunkle afkroge og i det han bar et utal af masker kunne han formidle disse sider gennem sin musik og kunst. Det har inspireret utallige kunstner i årenes løb til selv at gå derind og udtrykke mørkets hemmeligheder. Lidelsen, døden, og afmagten bliver kropsliggjort af Black Box Dance Company i aften i Musikhuset til tonerne af David Bowie og den danske musiker fra Sorten Muld, Henrik Munchs musik.

Alt i alt var det en rigtig smuk oplevelse.

Tusind tak til teamet bag ”A space in the dark” og til Musikhuset Aarhus som havde inviteret dem til byen.

Musik David Bowie og Henrik Munch
Koreografi Ben Wright
Dansere Black Box Dance Company
Scenografi Will Holt
Kostume Åsa Gjerstad
Lysdesign Lucy Hansom
Lysdesign Assistent Sherry Coenen

< #1182# >< #anmeldelse# >< ## >< #da-DK# >< #7878# >

Dans anmeldelse





Kulturnyt Kulturbyen Anmeldelser Kalender 23 Kulturvideo Redaktion Editors


Kulturportal Alt om Aarhus
- teater, dans, musik, kunst, kultur

Kulturnyt er et non-profit medie hvor skribenter, anmeldere fotografer og journalister tilbyder en genvej væk fra swipe-telefonen og ud i virkeligheden. Hvis du har et kulturarrangement så fortæl os om det, skriv til redaktionen og få dit arrangement ind i kulturkalenderen.

Alt indhold på Kulturnyt leveres efter princippet om non-profit, vi er primært finansieret af godt humør og kernedansk ytringsfrihed. Copyright på tekst og billeder tilhører de respektive rettighedshavere. Synspunkter og meninger henhører til de enkelte aktører. Konkurrencer med teaterbilletter og lignende afgøres fair efter bedste evne, og vindere modtager billetter direkte fra arrangøren. Besøg Fotografen.dk hvis du har brug for en fotograf i Aarhus til at tage billeder af din kunst og kultur.
Alt om Aarhus

Kulturnyt:

Kalender Aarhus
Anmeldelser Aarhus
Teater Aarhus
Dans Aarhus
Performance Aarhus
Show Aarhus


Kontakt Kulturnyt på mail eller telefon.

© Kulturnyt 2026
Fast page technology: 0,10 seconds


Domino & Happy Sikkerhed & billedlogin: Pixlogin beskytter din adgang til Kulturnyt.net Din kommunikation er sikret med HTTPS/SSL. Data opbevares i krypteret form bagved kanten af Cloudflares globale anycast firewall. Økonomi: Kulturnyt.net er en non-profit kultur hjemmeside, cvr 46317157. Support: Giv redaktionen et kald eller en mail.